Erich Zollner: Geschichte der Franken bis zur Mitte des sechsten Jahrhunderts. Auf der Grundlage des Werkes von Ludwig Schmidt unter Mitwirkung von Joachim Werner neu bearbeitet von —. Geschichte der deutschen Stamme bis zum Ausgang der Volkerwanderung. C. H. Beck, München, 1970. VIII + 278 s. DM 45.00.

Ludwig Schmidt nåede før sin død i 1944 selv at ajourføre de fleste bind af sit håndbogsværk »Geschichte der germanischen Stamme«, men ikke bindet om frankerne. En revision af dette bind måtte derfor overdrages en anden, og da også den først udpegede var død, tilfaldt opgaven i 1955 Erich Zollner, som i 1950 udsendte »Die politische Stellung der Volker im Frankenreich«, men siden beklæder en lærestol i nyere østrigsk historie i Wien. Han påpeger, at det at skrive en håndbog i sig selv er noget af det mest utaknemmelige, man kan påtagesig, og at det bliver endnu værre, når man skal gøre det inden for en forgængersdisposition. Zollner har holdt sig til Schmidts disposition med en indledningom stammedannelsen, derefter en redegørelse for den politiske historie og for samfundsudviklingen og til sidst kapitler om kirken, bosættelsen og økonomiskeog

nomiskeogmaterielle forhold. Med en sådan inddeling, og specielt med denne relegering af økonomiske og materielle forhold til et blandet slutkapitel, som ikke har været akceptabel siden århundredskiftet, virker bogen urimelig gammeldags,og det er et spørgsmål, om seriens uniformitet er prisen værd.

Heldigvis er indholdet helt up-to-date, og Zollner overvinder mange af de vanskeligheder, som dispositionen har pålagt ham. Hans opgave har ikke blot bestået i at føre ajour; på mange områder har forskningen siden Schmidt taget helt nye retninger, man behøver blot at nævne et arbejde som Wenskus, Stammesbildung und Verfassung. Zollner giver en overlegent kompetent redegørelse for forskning og problemer og viser overalt et sikkert og forsigtigt omdømme. Skal enkelte kapitler fremhæves, bør det være kap. IV om den indre udvikling og kap. VI om bosættelsen, mens kap. V om religion og kirke forekommer noget tyndt. Joachim Werners medvirken gælder de arkæologiske områder. Også her er der sket betydelige ændringer i opfattelsen siden Schmidts dage. Et par kort og en stamtavle letter orienteringen, men registret er for dårligt, ganske særligt for en håndbog. Hvornår lærer tyskerne at specificere de enkelte henvisninger ligesom englænderne? At finde navnet Burgund efterfulgt af 23 sidehenvisninger, Gregor af Tours af 45 eller Chlodowech af 35 er lidet kundevenligt.