Sven Tito Achen og Ole Rostock: Bibliografi over heraldisk litteratur i Danmark og om Danmark 1589-1969, DHF 1971. 192 s., ill.

Den, der normalt ikke beskæftiger sig med heraldik, vil sikkert undre sig over, at dette specielle emne viser sig at kunne danne grundlag for en bibliografi omfattende ca. 2500 numre, og den, der dyrker denne historiens måske mest festlige og fascinerende hjælpevidenskab, bliver forsåvidt også overrasket. Bibliografien dækker litteratur om heraldik af enhver art, der er trykt i Danmark, og hvad der er udkommet i udlandet om heraldik, der vedrører det danske rige i sin videste historiske udstrækning. Forfatterne, Heraldisk Selskabs formand og sekretær, tilsammen et stærkt hold, forsikrer i forordet, at kun hvad der er skrevet ud fra et udtrykkeligt heraldisk synspunkt er medtaget. En lang række artikler o. lign. inden for personalhistorie, topografi, kulturhistorie, numismatik m. m., der ved illustrering eller på anden måde kan indeholde heraldiske oplysninger, er således udeladt. Princippet er dog heldigvis ikke ganske fulgt i bibliografien. Det er helt naturligt, at grænseområder som bomærker, emblematik, ordener og medaljer, flag og faner er medtaget.

Forfatterne er gået uhyre grundigt og detaljeret til værks. Foruden selvstændigebogtitler og monografiske artikler - indholdet af Heraldisk Tidsskrift (udkommetsiden 1960) beslaglægger ca. 1/5 af numrene — er der medtaget anmeldelser,leksikonartikler, vigtigere index og udsnit af bøger, udpluk af Statstidende,Lovtidende, Registreringstidende o. lign., interviews i dagblade m. m. At man kan pege på enkelte ting, der mangler, gælder vel for enhver specialbibliografi.En række pressenotitser virker overflødige, omend de afspejler omverdenenssyn på heraldiske fænomener. En fyldig indholdsfortegnelse over de tolv hovedafsnit og de mange krydshenvisninger og forfatterregistret gør det let at finde frem til relevant litteratur om et emne. Under »heraldik i almindelighed« finder man elementære fremstillinger om definition, terminologi, turneringer, heroldsembeder o. lign.; »heraldiske figurer« anfører monografier om geometriskefigurer, flora, dyreverden, fabelvæsener, kristne og verdslige symboler m. m.; bisper og religiøse institutioner har et særligt afsnit »kirkelige våbener«; »sigiller«grupperer sigillografien i dens kunstneriske, materielle, juridiske og andre aspekter; i »fyrstelig og statslig heraldik« (konge- og rigsvåbener) sætter danske kongers territoriale besiddelser og prætentioner gennem tiden sig spor i form af undergrupper om unionsvåbener, trekronerstriden, hertugdømmerne m. m.; flagafsnittethar bl. a. en fyldig oversigt over litteratur om Dannebrog; genealogi, adelige institutioner, våben- og adelsbreve, ordensplader, skydeskiver, enkelte slægters og personers heraldik m. m. er samlet under »slægtsvåbener«; »kommunalt«anfører bl. a. alle publicerede indregistreringer af kommunevåbener og omtale af dem i aviser og blade; i »korporationer m. m.« findes publikationer om segl for gilder og laug, institutioner og embeder, militære mærker m. m.; et afsnit om heraldikkens juridiske sider er udarbejdet af amtsdirektør Ernst Verwohlt,der udtømmende opregner våbenretlig litteratur, betænkninger, særskilte lovparagraffer, bekendtgørelser, domme o. lign.; et særligt afsnit afspejler heraldikkensom kunst, anfører biografier om heraldiske kunstnere og bringer, delvistopografisk ordnet, en lang række titler om våbeners anvendelse i forbindelse med gravsten, kalkmalerier, bogbind, vandmærker, exlibris, mønter, frimærker, porcelæn, sølv, tekstiler m. m.; hvad der er skrevet om heraldiske materialesamlinger,organisationer,

linger,organisationer,kongresser m. m. og heraldik som identificerings- og dateringsmiddeler samlet i »det heraldiske studium«. Den smukt illustrerede og indbundne bibliografi giver et godt indtryk af, hvad heraldik kan bruges til, og kan bruges af mange andre end heraldikere. N{, r n„_rfu_nM_v