Edouard Will: Le Monde Grec et l'Orient. Le V° Siécle (510-403). Peuples et Civilisation, Presses universitaires de France, Paris, 1972. 716 s. 80 fr.

Den lærde professor ved universitetet i Nancy har med denne tunge bog udsendtførste bind af en ny Grækenlandshistorie, hvis andet bind skal omfatte 4. og 3. årh. f. Kr. Værket er disponeret i to bøger (livres): Histoire genér ale, der omfatter den politiske historie, og ha Civilisation greque au V° siécle, der behandlerdet politiske system, religiøse aspekter samt økonomien, alle i forholdet til la civilisation. De to bøger bindes sammen af et intermezzo (s. 403-10), der er udtryk for forfatterens grundholdning som historiker: »une civilisation est un tout, mais qui ne cesse jamais de se transformer«. Historikerens opgave må da være at skildre denne bestandigt skiftende helhed, såvel historisk-kronologisk som systematisk, dersom disse betegnelser overhovedet giver mening inden for Wills univers. Man må spørge sig selv, hvad der forleder en forfatter, der opfatterhistorien så omfattende, til at adskille politisk historie fra t. eks. institutionshistorieså skarpt som her. Formentlig ligger der kompositoriske mere end historieteoretiske overvejelser bag, men det virker ikke lettende for læsningen af bogen, at forfatteren side 146 indfører demokratiet i Athen ved et kup, men først side 448 ff beskriver det. Man må uvilkårligt spørge, hvilket publikum forfatterenskriver for. Begynderen må læse bogen adskillige gange for at få det fulde udbytte, mens den viderekomne ofte lades i stikken. Dette skyldes bl. a., at forfatteren ikke fra starten gør rede for sine kilder og for, hvorledes han agter at benytte dem. Et sådant oversigtskapitel er i udpræget grad et desideratum.Det ville formentlig også have tvunget forfatteren til mere entydigt

at tage stilling i en række tvivlstilfælde. Alt for ofte nøjes han med at stille en række muligheder frem eller vælge en løsning uden begrundelse, evt. blot fordi den fremsatte er den mest udbredte - exempelvis dateres Themistokles' ostracismesåledes, og Kalliasfreden godtages som ægte, uden at præmisserne herfor er fremlagt. Dette virker lidet tilfredsstillende for den læser, der blot har lidt mere kendskab til periodens problematik, mens det nærmest må vildlede begynderen.

Den politiske historie har fået en overvægt i forhold til resten af bogen, hvilket ikke svarer til dens vigtighed: bog 1 går fra s. 14 til 402, mens la civilisation grecque får s. 411 til 685. Dette synes ikke begrundet ien vurdering fra forfatterens side, da det især er i anden bog, vi finder de bedste og mest velformulerede synspunkter, der vidner om forfatterens evne til at give en græsk interpretation af det klassiske Grækenland. Som eksempel skal især fremhæves bogens sidste hovedafsnit Economie et société (s. 629-78). Heri gøres op med de sidste generationers forsøg på at interpretere græsk historie ud fra senere tiders kategorier.

o Bogen er forsynet med noter, der af forfatteren selv betegnes som ikke-udtømmende. Heri har han ret. Mange ville sikkert have foretrukket flere henvisninger til kilderne, ikke mindst til de mange indskrifter, som kan være vanskelige for begynderen at finde.

Anmelderen må således konkludere, at bogen er et interessant og energisk forsøg på at fremstille en velkendt og intensivt studeret periodes historie, men den manglende sammenhæng mellem les événements og la civilisation gør det vanskeligt at udnytte bogen efter dens erklærede hensigt.