|
Historisk Tidsskrift, Bind 13. række, 2 (1975) 1LITTERATUR OM KLASSISK OG NÆRORIENTALSK ARKÆOLOGI I DANMARK 1968-1972AF P.J. Riis Siden der for fem år siden i dette tidsskrift blev givet en oversigt over. hvad der i Danmark eller af danske er blevet skrevet om klassisk og nærorientalsk arkæologi i årene 1963—67 (236), har faget mistet tre af sine fremstående hjemlige udøvere, alle med et internationalt forskernavn: K. Friis Johansen (37, 244, 247), Vagn Poulsen (43, 242, 243) og Niels Breitenstein (35, 59 a). Den første var i en lang årrække landets eneste lærer i faget og kom således til at sætte sit præg på de fleste yngre danske arkæologer, den anden var en af vore mest produktive kunsthistoriske skribenter og fik derigennem og ved sin virksomhed på Ny Carlsberg Glyptotek stor indflydelse i videre kredse, og den tredie arbejdede længe utrætteligt på at forøge Nationalmuseets samlinger og gøre dem kendt, indtil sygdom påførte ham et ufrivilligt otium. Endnu denne gang kan de to førstomtaltes navne findes i litteraturlisten i forbindelse med værdifulde publikationer (57, 58, 210-228); men snart vil tomrummet efter dem føles, da forskerpersonligheder af deres kaliber og med deres lærdom ikke skabes på kort tid. Et fjerde tab for vort fag bør særskilt nævnes, selv om det ikke drejer sig om en dansk forsker. I maj 1969 døde Axel Boethius, der i årene 1926-34 som direktør for Det svenske Institut for klassiske Studier i Rom var adskillige danske vordende videnskabsmænds første og meget inspirerende vejleder i arkæologien. Fra 1930 til 1953 havde han som medredaktør af det fællesnordiske Acta Archaeologica også et vist medansvar for udviklingen i dansk klassisk arkæologi. Om hans betydelige indsats er der skrevet smukt fra svensk arkæologisk side,1 og der foreligger desuden på svensk en charmerende skildring af livet på institutet i hans direktørtid, set med et 6-årigt barns øjne, nemlig hans datters.2 1 Arvid Andrén, i Rendiconti della Pontificia Accademia Romana di Archeologia XLII, Gitta del Vaticano 1969-70, s. 3-19. 2 Renata Wrede, Mitt romerska lejon, Stockholm 1971, 192 s.
Side 78
Inden for de fleste videnskaber foregår der i vore dage en livlig debat om mål og midler, og en af de arkæologiske universitetslærere har på opfordring udefra og tildels som resultat af en øvelsesrække over den nærorientalske og klassiske arkæologis historie, problemer og metoder søgt at give en moderne fremstilling af fagets teori (248). Hermed må sammenholdes, hvad der fra etnologisk og forhistorisk-arkæologisk hold alment kan fremføres om kulturens væsen og metoderne til dens udforskning (271, 20, 112). Et nyt antikleksikon vil være en hjælp for den læge læser, som ønsker en hurtig orientering i den klassiske oldtidskultur; men egentlig arkæologisk er denne opslagsbog ikke, og den lider noget af inkonsekvens i udvælgelsen af stikord og i gengivelsen af antike navne (78). Hvad angår fagets metoder, tages efterhånden ikke blot i udlandet, men også her nu databehandlingen i anvendelse (201), og i stigende grad vil man nok kontrollere rent arkæologiske bestemmelser ad naturvidenskabelig vej (289). Af særlig betydning er kulstof-14 dateringens kombination med tidsfæsteisen på grundlag af årringene i træ (281, 280, 279) og termoluminiscensundersøgelser af keramik, der tillader en udmåling af den siden brændingen forløbne tid (159-161). En af nogle forskere mistænkeliggjort etruskisk vase i vort Nationalmuseum har derigennem kunnet rehabiliteres som antik (260). Andet naturvidenskabeligt arbejde har givet os nye oplysninger om mennesket og dets sygdomme i oldtiden (199, 6, 173, 76) og om menneskets udnyttelse af dyr og planter (80-84, 95, 290, 300). På visse punkter er arkæologien ved at blive en økologisk videnskab, en udvikling som allerede den uortodokse Heinrich Schliemann viste forståelse for (239), og som herhjemme i vor levetid navnlig Gudmund Hatt har tillagt stor betydning og befordret (290). På den anden side kan arkæologien i snævrere forstand af og til fortælle naturforskerne noget om fortidige naturfænomener (95, 98, 99). Teknologien er stadig genstand for intenst studium blandt Danmarks arkæologer og etnologer (76, 254, 270, 274), og redskabernes historie med særligt henblik på agerbruget har endda fået sit eget internationale tidsskrift med hovedredaktion i København (273). Også i andre arbejder er der navnlig taget sigte på agerbrugsredskaberne (16. 272, 297); men hverken antikens samfærdselsmidler (146, 299), dragter (39, 75, 208, 231) eller møbler (296) er forbigået i det forløbne femår, og atter engang er oldtidens nord-sydgående ravhandel blevet berørt Overraskende i forhold til tidligere er det store antal religionshistoriskearbejder, som benytter arkæologisk-epigrafisk stof, eller som med arkæologisk udgangspunkt beskæftiger sig med kulter og myter. For en stor del skyldes det et behov for en ny udgave af »Illustreret Religionshistorie«og en tilsvarende tysk publikation (9-11, 61, 113, 155, 157, 196. 197, 205, 206, 252, 253); de øvrige artikler og bøger inden for gruppen
Side 79
spænder lige fra den gamle Orient (70, 114, 158, 298) til romersk kejsertidog oldkirken (12, 96, 97, 148, 293), fra traditionelle mytologiske (58, 93, 302) til moderne psykologisk-sociologiske studier (295). Enkelte har som emne særlige episoder af kultfester, også sportslige (57, 40, 284), og til dels i sammenhæng med nordiske helleristninger behandles tilsvarende billeder på klipper i Middelhavslandene (66, 151). Det bør nævnes, at metrologien og dens eventuelle relation til kult fremdeles har sine dyrkere(67,68, 104, 106, 153). Af de store danske institutioner, der rummer nærorientalske og klassiske oldsager, er der i femåret dels udgivet nye ajourførte vejledninger til samlingerne (Nationalmuseet: 24, 25, 73, 163, 164, 229, 230; Glyptoteket: 221, 222, 224-227; Thorvaldsens Museum: 86, 87), dels mere specielle billedhefter og udvalg for børn (120, 121, 291, 302), dels rsberetninger på særligt interesserede (182, 186). Hertil kommer oplysninger om en nyoprettet antiksamling ved Odense Universitet (277) samt værdifulde arbejder af museumshistorisk karakter (59, 89, 134, 204, 249, 264), hvoraf navnlig må fremhæves en meget grundig undersøgelse af den europæisk berømte danske forsker Ole Worms samlervirksomhed i det 17de århundrede (264). Årlige oversigter orienterer endvidere nogenlunde udførligt om arbejdet ved Københavns Universitets Institut for Klassisk og Nærorientalsk Arkæologi, der sammen med Forhistorisk-Arkæologisk Institut nu er installeret i en af Universitetet til dette formål erhvervet bygning på Vandkunsten (234, 235, 240, 241, 246). NærorientenStørre tværgående udstillinger på Nationalmuseet har givet anledning til et par nyttige artikler om klædedragt og idræt i de gamle nærorientalske kulturlande (39, 40), og det store publikums aldrig svigtende interesse for Ægypten har på den ene side muliggjort Vagn Poulsens tyske introduktiontil den ældre ægyptiske kunst (216), på den anden side en dansk oversættelse af franskmanden Montets håndbog om dagliglivet i det såkaldte Nye Riges Ægypten (22). Den problemfyldte periode mellem det Mellemste og det Nye Rige og spørgmålene om de fremmede folk, der under navnet Hyksos er overleveret som dominerende i perioden, er blevet berørt i en kritisk boganmeldelse (28), og den samme forsker har indgående studeret og identificeret et prægtigt relief fra det Gamle Rige, som det er lykkedes Nationalmuseet at sikre sig (31, 33). Af Erik Iversens store obeliskværk foreligger to overdådigt udstyrede bind om de i Rom, Tyrkiet og England opstillede monumenter (105, 107); navnlig disses nyere historie synes at have fængslet forfatteren, der også ellers har plejet lærdomshistorien i tilknytning til engelsk forskning (106, 76). Hans behandling af problematikken omkring proportionerne i ægyptisk
Side 80
og ældre græsk menneskefremstilling (104, 106) bygger for en stor del på den forlængst afdøde ægyptolog Lepsius's arbejder og kan næppe føre til helt holdbare resultater uden en meget omfattende og dybtgående undersøgelse af al sentidens og tidlig-arkaisk græsk skulptur med nøjagtigeopmålinger af alle ældre kouroi og tilsvarende ægyptiske figurer. En offerliste fra kætterkongen Akhenatons epoke er bearbejdet af Lise Manniche (158). Primærundersøgelser, der kaster lys over ægyptisk kultur,er iøvrigt foretaget på mumiemateriale fra selve Ægypten og skeletfundfra Nubien (32, 41, 6, 173, 199), de sidste som led i offentliggørelsen af den fællesskandinaviske ekspeditions resultater, hvoriblandt også må nævnes opstillingen af en gravtypologi og behandlingen af de stedlige helleristninger (201, 151). Om et forsøg på allerede i det 18de rhundredeat en dansk ekspedition til den øvre Nil hinsides Assuanhar F. H. Kjølsen berettet på spændende vis (139). Femårets vigtigste arkæologiske indsats inden for Palcestina-iorskningen er den endelige fremlæggelse af det kontroversielle førhellenistiske fundstof fra de danske udgravninger i Silo (30, 36, 275). Marie-Louise Buhl har redegjort for Hans Kjærs og Aage Schmidts fund fra 1920'erne og 1930'erne, Svend Holm-Nielsen for sin egen supplerende undersøgelse i 1963, og de to forfattere har derefter, den ene arkæologisk, den anden filologisk, tegnet det billede af Silos ældre historie, som det forhåndenværende materiale tillader. Derved er de ganske vist kommet i konflikt med den Albrightske kronologi, der idag navnlig fastholdes af amerikanske og israelske lærde, men som i stadig videre kredse ikke længere übetinget akcepteres. Bortset fra Peder Mortensens udtømmende publikation af flintfundene fra den prækeramisk-neolitiske boplads ved Baida nær Petra (166) er de øvrige bidrag til Palæstina-arkæologien hovedsagelig filologiske og enten af epigrafisk eller religionshistorisk karakter (202, 203, 205, 206, 114, 196, 197, 70, 252, 253). Benedikt Otzen gør opmærksom på den med Jerusalems tempel beslægtede helligdom på Tall Arad (203) og godtager Aharonis fortolkning af »Kittæerne« (Kittim) som Ægæere, den græske befolkning på øer og kyster ved den nordøstlige ende af Middelhavet og specielt Cypern (202); efter denne opfattelse skulle de Kittim, der omtales i brevene fra Tall Arad, være græske lejetropper i den judæiske hær. P. J. Riis har ligeledes beskæftiget sig med overleveringen om Grækere i Palæstina (238), men henviser til, at Kittim formentlig primært betyder beboere i Kition på Cypern, og at denne by fra begyndelsen af det 12te århundrede til ødelæggelsen i det 10de nok var stærkt mykeniseret, men at det senere Kition var en nyanlagt, rent fønikisk by, der kun i få år af det tidlige 4de århundrede f.C. havde en græsk konge.
Fønikien-Syrien er et område, hvor danske arkæologer fra gammel tid
Side 81
meddele, at også efter 1968 har danske publikationer af primærmaterialederfra set dagens lys. Genstandene af bronze, ben. terracotta m. m. samt mønterne fra den vigtige middelalderby Hama ved Orontes er blevet offentliggjort af Gunhild Ploug, Evelyn Oldenburg, E. Hammershaimb,Rudi Thomsen og Frede Løkkegaard (207), medens denne oversigtsforfatter har behandlet fundene fra nordøsthelligdommen på Tall Sukas ved den fønikisk-syriske kyst og i den sammenhæng studeret, hvad arkæologien og filologien kan konstatere om Grækernes bosættelse i Levantenfør Alexander den Store (237, 238). Mindre notitser fortæller om interessante erhvervelser af syriske oldsager til Nationalmuseet (27, 34, 292), og i en grundig afhandling har Søren Dietz taget Byblos-skatteneop til fornyet drøftelse med særligt henblik på forholdet til gæicumi tidlige og mellemste bronzealder (48). De originale bidrag til studiet af Mesopotamien er dels naturvidenskabelige, dels epigrafiske, dels forhistoriske. Hans Helbæk har fortsat sine undersøgelser af tidlige kulturplanter (82-84). På grænsen til naturvidenskaben står Asger Aaboes publikationer af astronomiske babylonske tekster (1, 2). Jørgen Læssøe, der også er forfatter til en moderniseret oversigt over babylonsk og assyrisk religion (155, 157), har offentliggjort et brev fra den assyriske konge Samsi-Adad I, fundet ved de danske udgravninger på Tall Simsara (156), og Aage Westenholz har udfra forskellige betegnelser for gravhøj i teksterne belyst mesopotamisk gravskik, idet han har påvist, at man til ind i gammelbabylonsk tid højsatte sine dræbte fjender, men siden nægtede dem begravelse (298). Forhistorien er repræsenteret af Peder Mortensens med fleres omhyggelige offentliggørelse af de neolitiske levn på Tall Simsara (165); beklageligt er det blot, at udgraverne ikke nåede »virgin soil«, da fundstoffets nøjagtige indplacering således er vanskeliggjort. Vi glæder os nu til publikationen af det senere materiale fra denne lokalitet. Om de betydningsfulde danske fund i det østlige Arabien fortæller en række arbejder, først og fremmest ekspeditionslederne P. V. Globs og G. Bibbys populære sammenfatninger (17, 19, 65). Uden at underkende forfatternes store fortjenester må man have lov til her at nævne, at ingenlunde alle orientalister er enige med dem i at identificere Bahrain med den mesopotamiske overleverings Dilmun (245). Af den arabiske ekspeditions afsluttende skriftserie foreligger nu som første bind Holger Kapels atlas med stenalderfundene på Qatar (135). I artiker har G. Bibby og P. Mortensen redegjort for særlige studier i Bahrains arkæologi (18, 168, 169) og Karen Frifelt for udgravninger på Oman-halvøen (54-56). Forskere verden over afventer med spænding fortsættelsen af den endelige Den i forrige femår udfoldede aktivitet i Persien er i det sidste fulgt
Side 82
sigteritilknytning dertil samt notitser om persiske oldsager i det nævnte museum (21, 26, 27, 34, 38, 75, 188, 189, 193). En særlig interesse påkalderde tidlige bopladser i Zagros-Luristan-området (170, 80) og de berømte Luristan-bronzer fra det 2det og det Istertusinde f.C. (29, 285-287); men det kan ikke skjules, at trods ihærdig indsats fra dansk side var det forbeholdt belgieren Van den Berghe at opdage de grave, der muliggjorde en sikrere bedømmelse af forholdene i Persiens sene bronzealder og tidlige jernalder. En for arkæologer uundværlig introduktiontil Persiens religion er givet af to kompetente filologer (9, 10, 11), og om persiske mønter orienteres man af andre fagfolk (188, 189, 193). Ingen artikel har denne gang som emne nogen undersøgelse på Cypern eller af cypriske fundgrupper, og endnu er der kun lidt at melde fra det førhellenistiske Anatolien. Peder Mortensen, der efterhånden har udviklet sig til specialist i nærorientalsk flint og obsidian, har bearbejdet stoffet fra de britiske udgravninger i Hacilar (167), og Kjeld Kjeldsen har analyseret de lykiske klippegraves gengivelser af tømmerkonstruktioner (138). Schliemanns trojanske fund er berørt i en meddelelse om denne tyske forskers betydning for den klassiske arkæologi og hans forhold til Danmark (239), og som en udløber af nærorientalske forskninger bør man medtage offentliggørelsen af Nationalmuseets mønter fra det puniske område (108). Grækenland og den hellenistiske OrientAt to forskellige forskningstendenser brydes i opfattelsen af Grækenlands ældste kulturer, fremgår klart af en diskussion mellem Ingrid Strøm og Jørgen Jensen (109, 276), hvoraf den ene vedkender sig den typologisk orienterede forskningstradition, medens den anden er præget af det moderne økologisk-samfundsøkonomiske syn på det arkæologiske fundstof. Sidstnævnte forfatter har desuden i dette tidsskrift anmeldt en nyere håndbog i mykensk arkæologi (111). Takket være et frisk dansk-svensk samarbejde har danske arkæologer lykkeligvis atter bogstavelig talt fået jordforbindelse i Grækenland, idet et lille hold under ledelse af Søren Dietz har kunnet deltage i udgravningerne i Asine ikke langt fra Mykenai. Man fandt bl. a. en gravplads fra slutningen af den første græske indvandrings- og etableringstid, den mellemhelladiske periode. Andre vidnesbyrd om intensivering af studierne i Grækenlands forhistorie er ikke blot Dietz's arbejde om ægæiske og nærorientalske dolke samt Byblos-skattene, hvortil der tidligere henvistes (48), men også Klaus Randborgs opdagelse af et ægæisk bronzesværd i et dansk fund fra Ørskovhede i Sydøst-Jylland (232) og A. Mørchs specialeafhandling om de minoiske paladser (174).
Side 83
I en kritisk og i mange henseender fortrinlig oversigt over de senere års Homer-forskning drøfter Minna Skaf te Jensen (265) bl. a. epernes kronologi og tager rigtigt det arkæologiske materiale med i betragtning; dog synes hun på et enkelt, men ikke uvæsentligt punkt at have misforstået Friis Johansens resultater, som blev refereret i min forrige femårsberetning (236, s. 479). Stof til belysning af den græske bosættelse på Levantkysten i den homeriske tidsalder er fremlagt i forbindelse med udgravningerne på Tall Sukas (237, 238). I hvor høj grad de arkæologiske fund er af betydning for forståelsen af den arkaiske og klassiske kultur, ses især af arbejderne om religion og alt hvad dertil kan høre, såsom myter, teater og sport (7, 57, 58, 93, 113, 116-118, 256, 258, 294, 295, 302); men man får yderligere et begreb derom ved benyttelse af en ny Demosthenesoversættelse, hvis filologiske forfattere i kommentaren har inddraget både gravsteler, rødfigurede vaser og skatte af sølvmønter samt taget hensyn til undersøgelserne af den an tike metaludvinding i Attika (71). Gravindskrifter er blevet studeret af P. A. Hansen (72, 74), væsentlige træk af græsk dagligliv af H. Salskov Roberts (spinding: 254) og P. Rovsing Olsen (fløjtespil: 251). Efterhånden er vel behovet for billedværker om græsk kunst nogenlunde dækket; men med mellemrum må man naturligvis udsende nyudgaver af veltjente skolebøger om det samme emne (142). Det forløbne femår har kun frembragt få arkitekturhistoriske arbejder (136, 115, 153): F. Kirk har studeret konstruktionen af marmortaget på rundtemplet i Delphi og dets to byggefaser (136), og K.Jeppesen har redegjort for sine i 1964 påbegyndte og endnu uafsluttede udgravninger af Maussoleion i Halikarnassos (115). Metrologi og græske kunstneres eventuelle afhængighed af ægyptisk proportionslære synes at være uopslidelige emner, i hvis behandling der er en tilbøjelighed til en vis forenkling, der ikke helt stemmer overens med de faktiske forhold (153, 104, 106). Flere har beskæftiget sig med græsk skulptur og plastik, dog mest »Kleinkunst« og værker fra yderområderne, såsom geometriske og senerebronzer (132, 62, 122), et friserelief og en tyrestatue fra Lilleasien (301, 211), skulpturen i det græske Italien (63, 79). Meget interessant er en af Glyptoteket erhvervet figursmykket overdel af en bronzevandkrukke,der omkring 440 f.G. har været givet som præmie i en af sportskonkurrencerneved Herafesten i Argos (122). Der er rester af den officielle indskrift, hvoraf den der skriver disse linier mener at kunne se mere end der er meddelt af forfatteren. Kun to gange er søgelyset rettet mod de egentlige klassiske mesterværker, der er overleveret i romerskekopier (213, 162). I det ene tilfælde (162) drejer det sig om en hidtil ukendt antoninsk gengivelse af Athena-statuen i Myrons Marsyasgruppe,som Mette Moltesen har opdaget i en romersk paladsgård,
Side 84
og som - sammenlignet med de øvrige kopier - har det fortrin, at venstrehånd og arm er bevaret. En statuarisk bronze, der ifølge nyudgiveren er et originalt sicilisk arbejde fra ca. 470-460 f.C, men som andre holderfor mellemitalisk (63), vender vi senere tilbage til. De græske malede vaser har altid været et ganske overordentlig vigtigt historisk kildestof på grund af karrenes billedrigdom og deres enormt store antal, der tillader nogenlunde sikre slutninger. Det bør under sådanne omstændigheder ikke forbavse nogen, at der vedvarende erhverves og skrives om græsk keramik. Den systematiske udbygning og popularisering af de københavnske vasesamlinger røbes af en række publikationer (302, 255, 303, 210, 223, 256, 258), og man noterer med tilfredshed, at den hidtil lidt sparsomt repræsenterede attiske sortfigursvare nu er blevet suppleret på forskellig vis, bl. a. med et eksempel på de smukke hestehovedamforer fra det tidlige 6te århundrede f.C. (255) og en noget yngre drikkeskål med en monumental og særpræget Medusa-skikkelse (210, 223); det er også lykkedes at få en af de rødfigurede vaser med teaterfremstillinger, som blev lavet i Syditalien i det 4de århundrede f.C. (256, 258). Andre artikler handler om gammelkendte stykker og problemer i tilknytning dertil: hovedscenen på Niobide-kratéren fra Orvieto i Louvre foreslås fortolket som et møde mellem Eteokles og Polyneikes og menes inspireret af et vægmaleri i Plataiai (116-118), medens billedet på en anden blandingskumme i vort Nationalmuseum nu synes at måtte opfattes som gengivende en renselsesritus på antesteriefestens tredie dag (57), og en i 1924 købt vase i Glyptoteket, hvor kornavlens mytiske indstifter Triptolemos er afbildet, har foranlediget artiklens forfatter til at kaste blikket på beslægtede fremstillinger og opridse sujetets historie (58). Som bekendt brugte man i Grækenland i specielle tilfælde vaseskår (ostraka) som skrivemateriale ved at indkradse ord eller sætninger i overfladen, f. eks. ved afstemning om landsforvisning, og denne specielle politiske skik og dens oprindelse har været genstand for en monografisk behandling af Rudi Thomsen (283). Med stor energi fortsætter vore hjemlige møntforskere deres indsamlinger og studier af græske prægninger. Foruden en nyttig oversigt over de ældste mønter i Lilleasien og hos Perserne, til hvem udmøntningsideen kom vestfra, (188, 189, 193) og forskellige publikationer af nyfund og nyerhvervelser (191, 192, 176, 184) kan man nævne en artikel om den nu uddøde skærmplante Silphion, der var det heraldiske mærke på Kyrenes mønter (95). Numismatiken, især undersøgelser af de seleukidiske udmøntninger, dominerer i arbejderne om den hellenistiske periode (175, 181, 183, 185, 187, 194, 177, 178). Anden plastisk kunst er dog blevet beskrevet, deriblandt et ptolemaisk Alexanderhoved med himmelsymboler (209) og fremstillinger af Aratos og Chrysippos (101). Indiens inddragelse i den græske kulturkreds er heller ikke glemt (7, 180).
Side 85
Italien, Romerriget og udløbere af AntikenItaliens forhistorie er i den sidste menneskealder blevet lidt negligeret i vort land, og efter de nyeste reguleringer af de arkæologiske eksamenskrav spiller perioden en mere underordnet rolle end før. Så meget mere påskønnelsesværdigt er det, at P. V. Glob i forbindelse med sine nordiske studier har interesseret sig for helleristningerne i de sydøstfranske og norditalienske alpedale (66), og at Klaus Randsborg har publiceret nogle på Samsø og i Småland fundne bronzealderdolke af såkaldt Peschiera-type og taget under overvejelse, hvordan de kan være nået herop (233). Andre har beskæftiget sig med materiale fra de sene udløbere af de forhistoriske kulturer i Este-omådet og Apulien (259, 42). Man må håbe, at sådanne arbejder vil vække interesse for Italiens forhistorie, der i udlandet i de seneste år netop synes at gå en blomstring imøde. I den etruskiske kultur orienterer en dansk udgave af Jacques Heurgonsfortrinlige bog om dagliglivet hos Etruskerne (23); hvad kunsten angår, suppleres den af et i Tyskland udkommet billedhæfte af Vagn Poulsen (218), og hertil kan man føje forskellige mindre artikler og notitser om genstande i Glyptotekets og Nationalmuseets samlinger (131, 123, 127, 255). To vægtige værker belyser den orientaliserende stils periodei det 7de århundrede f.C, det ene en disputatsafhandling, det andet en museumspublikation. Ingrid Strøm har i sit doktorarbejde (278) på grundlag af enkelte oldsagskategorier såsom bronzeskjolde og smykker med reliefstemplet dekoration taget stiludviklingen op til drøftelse,idet hun både analyserer selve stilen og de samlede fund, hvorpå kronologien hviler, samt den tidlige etruskiske kunsts forhold til Nærorientensog Grækenlands. Hun mener at kunne konkludere, at kunstnereer emigreret fra Nærorienten som følge af de dér rådende politiske tilstande omkring 700 f.C Denne med stor lærdom og grundighed gennemførteog velillustrerede undersøgelse vil sikkert i de kommende år vise sin nytte som solid startbasis for alle videre studier af det tidligetruskiskefundstof; men dateringerne virker gennemgående noget for høje, og forfatterens forsøg på stillingtagen til det nærorientalske materialeer behæftet med en vis usikkerhed, så at slutninger dragne under disse omstændigheder måske vil kunne anfægtes. En nært beslægtet oldsagsgruppeer fremlagt i Flemming Johansens publikation af en til Glyptoteketskænket samling bronzerelieffer med opdrevne figurfriser (129). Efter meget minutiøst at have beskrevet stykkerne i et katalog gennemgårhan figurtyperne og ornamentikens enkeltheder, punkt for punkt, og redegør udførligt for motivernes historie samt for stilen og tekniken; det må dog med beklagelse konstateres, at billederne ikke kvalitativt står på højde med teksten. Forfatteren anser reliefferne for at være udført i et sydetruskisk værksted, formentlig i Gære. Muligvis kan man med større ret henføre dem til et kunstcentrum i Mellemetrurien, således som
Side 86
det synes antydet af lighederne med en bronzevase fra Orvieto, der er noget forskellig fra de sikre sydetruskiske arbejder. Både Tarquinia og Vulci vil da melde sig som eventuelle ophavssteder. I Vulci skal man efter alt at dømme lokalisere de såkaldte pontiske vaser fra det 6te rhundredesanden i vort Nationalmuseum findes der et særlig prægtigt, men mærkeligt eksemplar, hvis ægthed efter foretagen termoluminiscensanalyseer hævet over enhver tvivl (260). Et statuarisk værk, som snart har været anset for græsk, snart mere vagt kaldt »italisk«, snart sydetruskisk eller latinsk, men hvis indrullering i serien af fornemme produkter fra Vulcis bronzeværksteder ikke helt kan udelukkes, er atter blevet taget frem til undersøgelse (63). Det drejer sig om den bronzeyngling i Glyptoteket, som Carl Jacobsen i 1892 erhvervede fra Sciarrasamlingen i Rom. Den nu af billedhugger Theilmann gennemførte restaurering har ikke blot gjort de tidligere gengivelser af bronzen ukorrekte; men undersøgelsen har også sandsynliggjort, at den første restaurering foretoges af Alessandro Algardi omkring 1630, og et fornyet studium af statuens enkeltheder har ført Glyptotekets direktør Mogens Gjødesen både til at forkaste den af tyskeren German Hafner foreslåede og egentlig ret overbevisende fortolkning af figuren som en etruskisk genius og til at foretrække dens tilskrivning til et værksted på Sicilien. Dateringen i årtiet 470-460 vil imidlertid ikke give anledning til diskussion. I deres storhedsperiode beherskede Etruskerne bl. a. Gampanien, landskabet omkring Vesuv, og i Pompeji har man fundet etruskiske oldsager og enkelte indskrifter, ligesom der i byplanen er mindelser om et oprindelig etruskisk anlægsskema. Om denne by har historieprofessoren J. E. Skydsgaard skrevet en udmærket populær bog (269), der endog kan tjene fagmanden som opslagsværk; men de ovenfor omtalte etruskiske indslag og de tidlige græske fund sammesteds kan den specialiserede arkæolog faktisk fortolke anderledes end forfatteren har gjort det. Et omhyggeligt studium af såvel etruskiske som græske arkitekturterrakotter og andre bygningsdele fra Apollonhelligdommen og templet på Forum Triangulare giver i hvert fald som resultat, at det etruskiske tempelbyggeri i Pompeji er ældre end det græske, fra tiden kort efter Etruskernes erobring af Gampanien i begyndelsen af det 6te århundrede f.G., hvorimod intet af de græske arkitekturstykker kan dateres før det tidlige ste. Hovedvægten i bogen ligger dog på den senrepublikanske periode og kejsertiden, og dér er forfatteren tydeligt nok på hjemmebane. Vi noterer »en passant«, at arkæologerne nu kan benytte sig af to gode indføringer til den romerske religionshistorie og et vigtigt afsnit af den (113, 61), hvilket ikke mindst er nødvendigt, når man skal studere hvad der er kaldt »det underjordiske Rom«, altså de helligdomme og gravpladser,der ved udgravningerne er fundet under den moderne by og
Side 87
som for en dels vedkommende allerede i oldtiden var underjordiske. Herom har Sv. Aa. Bay udførligt fortalt i en lettilgængelig fremstilling med mange billeder (12). Det antike Roms centrum, Forum Romanum, er populært skildret af Peter P. Rohde (250), medens to som arkæologer trænede arkitekter mere indgående har beskæftiget sig med bygværker, der indtager en nøglestilling i kunstudviklingen. Det gælder først og fremmest K. de Fine Lichts rigt illustrerede doktorafhandling om Pantheon(152), hvori man både finder en mængde oplysninger om selve den hadrianske bygning, dens omgivelser, dens forudsætninger, dens skæbnei eftertiden, dens kultur- og kunsthistoriske betydning. Helge Finsen har publiceret to fine opmålinger af kejser Domitians palads på Palatin og det romerske teater i Busra, Syrien (51, 53) og desuden skrevet et lille essay om helligdommene i Ba'albak (52). Disse velbevarede syriske anlæg kan bedre end mange ruiner i Rom give os et adækvat indtryk af kejsertidens monumentalarkitektur. Endvidere bør det nævnes, at en numismatiker har bidraget til Roms topografi og arkitekturhistorie ved at redegøre for møntbillederne af Augustus's fredsalter, der i den romerskearkæologi indtager en central plads (96, 97). Under studiet af den senere kejsertids kunst har man gang på gang brug for den samling skiftkilder, der går under betegnelsen Historia Augusta; problematiken omkring denne er nu præsenteret for et dansk publikum i et arbejde af T. Damsholt (46). J. Isager har gjort noget lignende med de kunsthistoriske kapitler af Plinius den Ældres Naturhistorie, og han kommer til det resultat, at afsnittene om den romerske kunst har fået deres specielle karakter, fordi forfatteren ønskede at smigre Vespasian og Titus (103). Hvad der i femåret fra dansk side er offentliggjort om romersk skulpturer så godt som udelukkende ikonografi. Flemming Johansen har videreførtsine studier over senrepublikens portrætkunst med afhandlinger om fremstillinger af Cicero, Cæsar og Agrippa (130, 119, 126, 125, 128). Harald Ingholt har helt overbevisende analyseret og fortolket pansrets billeder på Vatikanets berømte Augustus fra Prima Porta, men med mindre held forsøgt at få os til at akceptere, at originalen stod i Pergamon(102). Vagn Poulsen var efter mangeårigt arbejde på det ikonografiskefelt kommet til den opfattelse, at både Augustus, Agrippa, Marcellus,Vergil og Juba II blev portræteret af den samme attiske billedhugger(215), og samme forfatter nåede inden sin død at publicere nogle julisk-claudiske portrætter i Berlin, Boston og Miinchen (213, 214) forudenat undersøge en del senere romerske (219, 212). Til disse publikationerslutter sig afhandlinger af andre forskere: M. Gjødesens om en nyerhvervet Severus af bronze i Glyptoteket (64), Britt Haarløvs om et portræt fra Kos i British Museum, hvorfor hun foreslår betegnelsen Valerian(69), Flemming Johansens om billedet af en ung mand fra midten
Side 88
af det 4de århundrede e.C., måske en kejserprins (124), og endelig flere forskellige studier af en kolossal porfyrtorso, der tilfældigt blev opdaget i Christiansborg kælder og i førstningen troedes at stamme fra en middelalderligbrønd i Absalons borganlæg, men siden viste sig at være erhvervetsom råmateriale fra Frankrig i det 18de århundrede (50, 92, 137). Den er et værk fra ca. 325-350 e.C og forestiller uden tvivl en kejser, måske selve Gonstantin den Store; beklageligt, at dens hoved mangler. Af det meget omdiskuterede fund med skulpturer i Sperlonga-grotten syd for Rom er det i Danmark navnlig indskriften, der har fremkaldt selvstændige forskningsbidrag (15, 143-145). Vagn Poulsen har nypubliceret de to sølvbægre fra Hoby uden at komme med væsentlige tilføjelser til det i sin tid af Friis Johansen konstaterede (217), og med vanlig flid har numismatikerne dels offentliggjort romerske møntfund i vort land (14, 149, 179, jvf. 171), dels henledt opmærksomheden på interessante fænomener i republikens og kejsertidens mønthistorie (94, 98, 99, 147, 148, 150, 190, 282). Af disse arbejder må man i en arkæologisk oversigt især nævne P. Høeg Albrethsens artikel om den keltiske halsring »torques« på L. Torquatus's denar (94) og Anne Kromanns om Augustus's prægninger efter sejren ved Actium og den politiske propaganda, der indeholdtes i deres billedtyper (150). For den, der beskæftiger sig med romersk kunstindustri og eksport eller romerske fund i de nordvestlige rigsprovinser, vil der altid være noget at finde i dansk faglitteratur. I første række drejer det sig om nye og gamle danske fund med oldsager af romersk oprindelse eller romerskpåvirkede ting (3-5, 154, 171, 195, 284, 288, 304-306), og det er vel værd at nævne, at den røde stemplede lertøjskategori »terra sigillata«, der i Danmark ellers plejer at komme fra Rhinegnene, nu også indbefatter galliske skar af Lezouxtype fra det 2det århundrede e. G. (195). H. Norling-Christensen har behandlet en gruppe facetslebne glaskar dog uden at udnytte de tilsvarende asiatiske fund (200). Andre specialister har anmeldt bøger af interesse for arkæologen, f. eks. vedrørende romerske samfundsforhold, grænsebefolkninger, romersk agerbrug og vindyrkning, kolonisation og militærvæsen, eller selv skrevet derom (44, 45, 262, 263, 267, 268, 297, 300). Fra yderkanten af den romerske verden må anføres en kort artikel om Gimbrerne (172) og et vistnok forfejlet forsøg på at fortolke fremstillingerne på guldhornene fra Gallehus Arven fra Antiken gjorde sig selvfølgelig stærkest gældende i de nærmesteårhundreder efter oldtidens slutning, som konventionelt sættes enten ved Roms fald i 476 eller ved Romerrigets deling i 395 mellem en østlig kejser og en vestlig. Men så skarpe kulturelle skel findes ikke, og de ældste kristne værker, der klart tilhører tiden før 400, lader sig
Side 89
ikke skille fra de egentlig østromerske eller byzantinske og samtidige kirkeligeantikviteter fra de vestlige rigsdele. Det er derfor helt logisk, at Nationalmuseets Antiksamling har oprettet en »byzantinsk« sektor og i de seneste år har benyttet sig af de givne muligheder for at udbygge denne. Et led i en sådan prisværdig aktivitet, der har etableret et stærkt bånd mellem Antiksamlingen og museets danske middelalderafdeling, er den prompte offentliggørelse i Nationalmuseets årbog af fire nyerhvervedemosaiker fra det sene ste og det tidlige 6te århundrede, de tre med græske indskrifter og den fjerde forestillende en kirke af østlig type: særlig interessant er både denne mosaik og en sjældenhed som et billede af Adam med helgenglorie (293). Den, der vil vide noget mere om oldkirken og byzantinsk kunst, kan nu drage fordel af Øystein Hjorts danskeudgave af den udmærkede franske arkæolog Jean Lassus's håndbog i emnet (91); i forhold til mange, som skriver om »byzantinsk«, har Lassus det fortrin, at langvarigt markarbejde i Levanten har bibragt ham et dybtgående kendskab til netop de østlige Middelhavslandes kirker,deres liturgi og kunst. Fra den danske udgivers hånd foreligger desudenen fængslende artikel om kirken San Paolo fuori le Mura i Rom, der oprindelig byggedes af Constantin den Store og ændredes i 386 (90). I denne forbindelse tør man udtrykke håb om inden alt for længe at kunne have foran sig de endelige publikationer af det byzantinske fundstoffra Silo- og Hamaudgravningerne. To ægyptologer har skrevet om den mere specielle form for oldtidsarv, der fra den gammelægyptiske kultur gik videre til den vesteuropæiske (76, 105-107), og kunsthistorikere har redegjort for andre specialiteter som en antik kapitælart, der kom til at spille en rolle i baroken (13), og klassicistiske gravmæler med antike figurtyper (77), eller arrangeret udvalg af hollandske, tyske og skandinaviske tegninger fra klassicismens periode, deriblandt gengivelser af antike monumenter i Italien (88). Et mere konkret dansk sigte har en lang række publikationer. Førstepladsenindtager den af Vagn Poulsen, Erik Lassen og Jan Danielsen redigerede, smukt illustrerede danske kunsthistorie (228), hvoraf bind I, forfattet af Erik Lassen, indeholder en del om antike motivers benyttelse i middelalderen og renaissancen, medens bind 111, hvortil både T. Holck Colding, Vagn Poulsen, H. Bramsen og Lisbet Balslev Jørgensen har bidraget, omhandler den stærkt antikiserende stilperiode mellem 1750 og 1850. Poulsens afsnit om Thorvaldsen er fremragende, noget af det bedste, retfærdigste og livligste, der er skrevet om denne kunstner, og vidner om, hvor væsentligt det er for en bedømmer af hans kunst at vide tilstrækkeligt om de antike forudsætninger; men iøvrigt rummer bindet meget andet af værdi for arkæologen og andre antikinteresserede, bl. a. Coldings kapitel om Winckelmanns ven Wiedewelt, der også har
Side 90
været genstand for en festskriftartikel (266). Den i hine dage berømte oldsagssamler baron Philip von Stosch og en anden fantastisk personlighedmed tilknytning til dansk arkæologisk videnskab, rokokogreven Pierre d'Esneval, har fascineret F. H. Kjølsen (140, 139). V. Helk og I. Boisen har henholdsvis studeret de danske Romafarere fra reformationentil enevælden (85) og Danmarks forbindelser med Persien i stort set samme tidsrum (21), og hos begge finder arkæologen og historikeren nyttige oplysninger. Andre arbejder fortæller om det Rom, hvori Zoéga og hans danske medstuderende færdedes (8), om Johan Biilow, der i nogentid havde været leder af Det Kgl. Kunstkammer og som på sit gods Sanderumgaard havde en anselig samling af mønter, gemmer og andre oldsager (249; jvf. 3 s. 69-70), om Sonnes af attiske rødfigursvaserinspirerede billedfrise på Thorvaldsens Museum (261), og om betydningenaf Kunstakademiets afstøbninger efter antiker (134). Tre artikler beretter supplerende om indsamling og studium i det 19de rhundrede(89, 239), og til slut skal der henvises til to nutidige kunstneres skildringer af det indtryk Grækenland har gjort på dem (60, 141). Femårets produktion har vist, at landets traditionelle forpligtelser inden for den antike keramik- og portrætforskning trods tabet af ledende forskerpersonligheder efter alt at dømme også i fremtiden vil kunne indfris. Lyspunkter er ligeledes, at vi nu atter aktivt deltager i udforskningen af Grækenlands forhistoriske og protohistoriske kulturer, og at studiet af den tidlig historiske periode, vi i arkæologien kalder den orientaliserende, har strakt sig til at omfatte Etrurien, og vi må håbe, at genopdyrkningen af Italiens forhistorie i fortsættelse heraf ikke må lade vente længe på sig. Beklagelig - men når udviklingen i vor tids kunst og kultur tages i betragtning, vel ikke uforståelig - er den tilsyneladende tilbagegang i interessen for højklassiken, som altid vil være et centralt område i den klassiske arkæologi. Genoplivet er aktiviteten inden for den byzantinske arkæologi, der i høj grad fortjener at fremmes, ikke mindst i erindring om Ejnar Dyggves indsats. Alt i alt gode resultater af de fem års arbejde, der alene ved det større antal offentliggørelser har markeret en fremgang i faget. Mag. art. Gunhild Ploug, mag. art. Annette Rathje og mag. art. Birgitte Rafn har bistået ved registreringen. Enkelte oplysninger skylder jeg professor, dr. phil. Povl Johs. Jensen, overinspektør, mag. art. Flemming Johansen, overinspektør, dr. phil. Otto Mørkholm, lektor, cand. mag. Helle Salskov Roberts, professor Else Kai Sass, professor, dr. phil. J. E. Skydsgaard, og professor, dr. phil. Axel Steensberg. Alle beder jeg modtage min tak. LITTERATURLISTE(Medtaget er enkelte i 1967 trykte, men ved udarbejdelsen af den forrige 1. Aaboe, Asger: A Computed List of New Moons for 319 B.C. to 316 B.C. 2. - Lunar and Solar Velocities and the Length of Lunar Intervals in Babylonian 3. Albrectsen, E.: Fynske Jernaldergrave 111. Fynske Studier VII, Odense 4. - Gravskikkene i den ældre jernalder. Fynske Minder VI 1968 [1969], 5. - Fynske Jernaldergrave IV. Fynske Studier IX, Odense 1971, 302 s. 6. Alexandersen, V.: The Evidence for Injuries to the Jaws. Diseases in Antiquity, 7. Andersen, Flemming: Bacchus in remotis. Museum Tusculanum II 10, 8. Andersen, Poul Carit: Rom på Zoegas tid 1783-1809, Kbh. 1970, 256 s. 9. Asmussen, Jes Peter: Zarathustrismen 11, Mithraskulten. Illustreret Religionshistorie 10. Barr, Kaj: Zarathustrismen I. Illustreret Religionshistorie 11, Kbh. 1968, 11. - Die Religion der alten Iranier. Handbuch der Religionsgeschichte II 12. Bay, Sv. Aage: Det underjordiske Rom, hedensk og kristen tro i kejsertidens 13. Beck, Ingamaj: II capitello composito a volute invertite. Saggio su una 14. Bendixen, Kirsten: Mønterne fra Dankirke. Nationalmuseets Arbejdsmark 15. Bendz, Gerhard: Vergil in Sperlonga. Opuscula Romana VII (Lund) 16. Bentzien, Ulrich: International Bibliography of Plough Literature. Tools 17. Bibby, Geoffrey: Looking for Dilmun, London 1970, 383 s. 20. Birket-Smith, Kaj: Strejftog, Kbh. 1968, 152 s. 21. Boisen, Ingolf: Fra Olearius til Niebuhr. Træk af forbindelserne mellem 22. Boisen, Mogens, & Kerrn Lillesøe, Ebba: Overs, o. da. udg. af P. Montel, 23. - & Salskov Roberts, Helle: Overs. o. da. udg. af J. Heurgon, La vie 24. Buhl, Marie-Louise: Ægypten og Vestasien (Nationalmuseets vejledninger), 25. - Egypt and Western Asia (Guides to the National Museum, Department 26. - Skatte fra det gamle Persien, Kbh. 1968, 124 s. 27. - Keramik fra Persien, røgelsesbrændere fra Nordsyrien. Nationalmuseets 28. - Anm. af J. van Seters, The Hyksos, a New Investigation, 1966. Historisk 29. - De såkaldte Luristanbronzer. Våbenhistorisk Tidsskrift II 1969, 43-50. 30. - & Holm-Nielsen, Sv.: Shiloh, the Danish Excavations at Tall Sailun, Palestine, in 1926, 1929, 1932 and 1963. The Pre-Hellenistic Remains. Publications of the National Museum, Archaeological-Historical Series I, xii, Kbh. 1969, 84 s. 31. - Un bas-relief égyptien au Musée National de Copenhague. Mélanges de 32. - & Christensen, Ole: De gamle ægyptere og røntgenapparatet. Nationalmuseets 33. - En ægyptisk dommer kaldet »At gøre hjertet glad«. Nationalmuseets 34. - Seglcylinder, to sølvnåle fra Amlash. Nationalmuseets Arbejdsmark 35. - Niels Breitenstein 1904-1969. Nyt og Noter fra Kulturmuseerne 73, 36. - Prehellenistic Shiloh in the Light of the Danish Excavations 1926, 1929, 1932 and 1963 at Hirbat-Sailun. Proceedings of the Twenty-Seventh International Congress of Orientalists, Ann Arbor, Michigan 1967, Wiesbaden 1971, 64-65. 37. - Knud Friis Johansen 1887-1971. Nyt og Noter fra Kulturmuseerne 78, 38. - Persien før Islam, historie, kunst og arkæologi. Persien, red. af Henning 39. - Arbejdstøj og festskrud i den gamle Orient. Folk skaber klæ'r, klæ'r 40. - Kult og idrætslege i den gamle Orient. For sportens skyld, Nationalmuseet 41. Christensen, Ole E.: Un examen radiologique des momies égyptiennes des 42. Christiansen, Jette: En geometrisk krater fra Syditalien. Meddelelser fra 43. Colding, Torben Holck: Vagn Poulsen 25 VIII 1909-12 VII 1970 in memoriam. Meddelelser fra Ny Carlsberg Glyptotek XXVII 1970, 7-10. 44. Damsholt, Torben: Det senromerske samfund. Historisk Tidsskrift 12. r. 45. - Anm. af P. Salway, The Frontier People of Roman Britain 1965. Historisk 46. - Historia Augustaproblemet. Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning 277, 47. Dietz, Søren: Kistegrave fra en første græsk storhedstid - en foreløbig 48. - Aegean and Near-Eastern Metal Daggers in Early and Middle Bronze 49. Drachmann, A. G.: Lægæst og hans Guldhorn, Betragtninger i Anledning 50. Egevang, Robert: Porfyreme i Absalons borg. Skalk VI 1969, 8-11. 51. Finsen, Helge: La résidence de Domitien sur le Palatin. Analecta Romana 52. - Baalbek, et byggeri fra vor tidsregnings første århundreder. Efterskrift, 53. - Opmålingen af det romerske teater i Bosra, Syrien. Analecta Romana 54. Frifelt, Karen: Arkæologiske undersøgelser på Oman halvøen, en foreløbig 55. - Jamdat Nasr fund fra Oman. Kuml 1970 [1971], 355-383. 56. - Excavations in Abu Dhabi (Oman). Artibus Asiae XXXIII (New York) 57. Friis Johansen, K.: Am Chytrentag. Acta Archaeologica XXXVIII 1967 58. - Triptolemos og Theseus. Meddelelser fra Ny Carlsberg Glyptotek XXVI 59. Galster, Georg: Christian VIIFs private møntsamling. Nordisk Numismatisk 59a.-Niels Breitenstein 22 IV 1904 - 16 II 1969. Nordisk Numismatisk 60. Gelsted, Otto: Hellas i mit hjerte. Kbh. 1969, 79 s. 61. Giversen, Søren: Gnosticismen og mysteriereligionerne. Illustreret Religionshistorie 62. Gjødesen, Mogens: The Artistic Context and Environment of Some Greek Bronzes in the Master Bronzes Exhibition. Art and Technology, a Symposium on Classical Bronzes, ed. by S. Doehringer, D. G. Mitten & A. Steinberg, Boston 1970, 145-165. 63. -Fyrst Sciarras Bronze. Meddelelser fra Ny Carlsberg Glyptotek XXVII 64. - Soldat eller Filosof? Et romersk Kejserportræt fra ca. 200. Meddelelser 65. Glob, P. V.: Al-Bahrain, de danske ekspeditioner til oldtidens Dilmun, 66. - Helleristninger i Danmark. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter VII, rhus 67. Grandjean, Bent Otte: A Concise History of the Stereometry and the Body 68. - Oldtidens solkult i metrologisk belysning. Naturens Verden 53, 1970, 69. Haarløv, Britt: Endnu et portræt af kejser Valerianus. Meddelelser fra Ny 70. Hammershaimb, E.: History and Cu!t in the Old Testament. Near Eastern 71. Hansen, Mogens Herman, & Isager, Signe: Attiske retstaler fra Demosthenes' 72. Hansen, Peter Allan: Tidlige græske gravepigrammer. Museum Tusculanum 73. - Anm. af Grækenland, Italien og Romerriget (Nationalmuseets vejledninger), 74. - Anm. af G. Pfohl, Greek Poems on Stones I 1967. Journal of Hellenic 75. Harald Hansen, Henny: Persiens dragter. Persien, red. af Henning Nielsen, 76. Harris, J. R.: Technology and Materials, Medicine. The Legacy of Egypt, 77. Hartmann, Jørgen Birkedal: Die Genien des Lebens und des Todes, zur 78. Hasselbalch, P., Winther, Jens. & Møller, Per Stig: Antikleksikon, Kbh. 79. Haugsted, Ida: Syditalien og Sicilien i perioden 550-450 f. C. stilgeografisk 80. Helbæk, Hans: Plant Collecting, Dry-Farming, and Irrigation Agriculture 81. - The Hacilar Plant Remains. J. Mellaart, Excavations at Hacilar, Edinburgh 82. - The Origin and Migration of Rye, Secale cereale L., a Palaeo-Ethnobotanical 83. - Traces of Plants in the Early Ceramic Site of Umm Dabaghiyah. Iraq 84. - Samarran Irrigation Agriculture at Choga Mami in Iraq. Iraq XXXIV 85. Helk, Vello: Danische Romreisen von der Reformation bis zum Absolutismus. 86. Helsted, Dyveke: Thorvaldsens Museum, Kbh. 1968, 166 s. 87. - Thorvaldsens Museum, a Guide to the Collections, Kbh. 1968, 166 s. 88. - Møde med Italien, hollandske, tyske og skandinaviske tegninger 1770-1840. 89. Hertz, Michael: De kongelige kunstsamlinger i det 19. århundrede. Arkiv 90. Hjort, Øystein: Da San Paolo fuori le Mura brændte. Meddelelser fra 91. - Overs, o. da. udg. af Jean Lassus, The Early Christian and Byzantine 92. - Noget af en kejser, et fragment af en kolossal porfyrstatue i Glyptoteket. 93. Hjortsø, Leo: Græske guder og helte. Kbh. 1971, 376 s. 94. Høeg Albrethsen, P.: Torquatus. Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad 95. - Silphium, en 2000 år gammel botanisk gåde. Nordisk Numismatisk Unions 96. - Ara Pacis Augustae. Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad 1970, 97. - Providentia og Ara Pacis. Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad 98. - Et numismatisk vidnesbyrd om en naturkatastrofe i oldtiden. Nordisk 99. - Mønter og naturkatastrofer i romersk kejsertid. Nordisk Numismatisk 100. Idorn, John: Sport og politik. For Sportens Skyld, Nationalmuseet 1972, 101. Ingholt, Harald: Aratos and Chrysippos on a Lead Medaillon from a Beirut 102. - The Prima Porta Statue of Augustus. Archaeology XXII (New York) 103. Isager, Jacob: The Composition of Pliny's Chapters on the History of Art. 104. Iversen, Erik: Diodorus' Account of the Greek Canon. Journal of Egyptian 105. - Obelisks in Exile I, the Obelisks of Rome, Kbh. 1968, 207 s. 106. - The Canonical Tradition, the Hieroglyphic Tradition. The Legacy of 107. - Obelisks in Exile 11, the Obelisks of Istanbul and England, Kbh. 1972, 108. Jenkins, G. K.: Sylloge Nummorum Graecorum, the Royal Collection of 109. Jensen, Jørgen: Anm. af Ingrid Strøm, Grækenlands forhistoriske kulturer 110. - Et jysk ravfund, ravhandelen i den yngre bronzealder. Kuml 1968 111. - Anm. af George E. Mylonas, Mycenae and the Mycenaean Age 1966. 112. - Forhistoriens historie. Skalk 1970, 18-37. 113. Jensen, Povl Johs.: Græsk religion, romersk religion. Illustreret Religionshistorie 114. Jeppesen, Knud: Den kanaanæiske frugtbarhedsreligion i lyset af Hoseas 115. Jeppesen, Kristian: Explorations at Halicarnassus, Excavations at the Site of the Mausoleum, First Preliminary Report of the Danish Archaeological Expedition to Bodrum, Turkey, 1966-67. Acta Archaeologica XXXVIII 1967 [1968], 29-58. 116. - ETEOKAEOYC CYMBACIC, Nochmals zur Deutung des Niobidenkraters, 117. - Dilemma der Sieben vor Theben. Acta Archaeologica XLI 1970 [1971], 118. - APrOYSA T7OY KATA TO GEION: Zu Pausanias IX 4, 2 iiber die 119. Johansen, Flemming: Den skaldede Cæsar. Meddelelser fra Ny Carlsberg 120. - Ethundredefireogtyve fotografier af Gerard Franceschi, Ny Carlsberg 121. - Dyrenes nat, Kbh. 1969, 30 s. 122. - En klassisk græsk bronzehank. Meddelelser fra Ny Carlsberg Glyptotek 123. - Nyerhvervet etruskisk keramik i Ny Carlsberg Glyptotek. Dansk Brugskunst 124. - Ritratto di un imperatore della tarda antichitå a Copenhague. Archeaologia 125. - Portrætter af Marcus Vipsanius Agrippa i marmor og bronze. Meddelelser 126. - Et møde med Julius Cæsar i Ny Carlsberg Glyptotek. Delta XXXI 127. - En etruskisk olla i Glyptoteket. Meddelelser fra Ny Carlsberg Glyptotek 128. - Ritratti marmorei e bronzei di Marco Vipsanio Agrippa. Analecta Romana 129. - Reliefs en bronze d'Etrurie, Glyptothéque Ny Carlsberg, Kbh. 1971, 130. - Antike portrætter af Marcus Tullius Cicero. Meddelelser fra Ny Carlsberg 131. - Etruskerne i København. Oplysningsforbundenes kunsttillæg 54, 1972, 132. - Græsk geometri, græske bronzer fra det ottende århundrede f. Kr., Fuengirola 133. Jørgensen, G.: De flegræiske marker. Enotria 11, Kbh. 1970, 24-27. 134. Jørnæs, Bjarne: Antiksalen på Charlottenborg. Meddelelser fra Thorvaldsens 135. Kapel, Holger: Atlas of the Stone-Age Gultures of Qatar. Report of the 136. Kirk, Frode: Marmortag på Tholos i Delphi. Tilegnet Mogens Koch, Kbh. 137. Kjeldsen, Kjeld: Opmåling og proportionsstudie af et porfyrfragment. 138. - Trækonstruktioner i lykiske klippegrave. Arkitekten LXXIV 1972, 352 139. Kjølsen, F. H.: Rokokogreven Pierre d'Esneval og Christian Vl's etiopiske 140. - Rokokotid og spionage. Politikens kronik 1.4.1968, 2 s. 142. Kragelund, A.: Græske kunstværker i tekst og billeder, 7. udg., 2. opl., 143. Krarup, Per: Faustinus' indskrift i Sperlonga. Documentum Tusculanum 144. - Zur Faustinus-Inschrift von Sperlonga. Institutum Romanum Norvegiae, 145. - The Faustinus-Inscription from Sperlonga. Acts of the Fifth International 146. Krogh, Søren: Furreby-hjulet. Kuml 1969 [1970], 149-164. 147. Kromann, Anne: Temporum felicitas. Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad 148. - Cloacina. Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad 1970, 41-45. 149. - Nyfunden solidus fra Jylland. Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad 150. - Myten om Actium - politisk propaganda på mønter. Nationalmuseets 151. Langballe, Hans, & Hellstrom, Pontus: The Rock Drawings, Scandinavian 152. Licht, Kjeld de Fine: The Rotunda in Rome, a Study of Hadrian's Pantheon. 153. Lorenzen, Eivind: Along the line where columns are set, Book 11 continuing 154. Lund Hansen, Ulla: Blik- og glasornamenterede fibler af Mackeprang 155. Laessøe, Jørgen: Babylonisk og assyrisk religion. Illustreret Religionshistorie 156. - An Aspect of Assyrian Archaeology. Beitråge zu Geschichte, Kultur und 157. - Babylonische und assyrische Religion. Handbuch der Religionsgeschichte 158. Manniche, Lise, & Saad, R.: A Unique Offering List of Amenophis IV 159. Mejdahl, V.: Progress in TL Dating at Risø. Ris6, Roskilde 1971, 17 s. 160. - Datering af forhistorisk keramik ved hjælp af termoluminiscens, Risø 161. - Dosimetry Techniques in Thermoluminiscence Dating, Danish Atomic 162. Moltesen, Mette: A New Replica of Myron's Athena. Analecta Romana 163. Mortensen, Peder, & Salskov Roberts, Helle: Grækenland, Italien og Romerriget 164. - & -: Greece, Italy and the Roman Empire (Guides to the National Museum, 165. - Tell Shimsmara, the Hassuna Period, with an Introduction by Harald 166. - A Preliminary Study of the Chipped Stone Industry from Beidha. Acta 167. - The Chipped Stone Industry. J. Mellaart, Excavations at Hacilar, Edinburgh 168. - Om Barbartemplets datering. Kuml 1970 [1971], 385-398. 169. - On the Date of the Temple at Barbar in Bahrain. Artibus Asiae XXXIII 170. - Seasonal Camps and Early Villages in the Zagros. Man, Settlement 171. Munksgaard, Elisabeth: Skattefund fra jernalderen, Nationalmuseet 1970, 172. Møller, Henrik: Om kimbrerne. Dansk Hjemstavn XXIV, Ålborg 1968, 173. Møller-Christensen, Vilhelm: Evidence of Leprosy in Earlier Peoples. Diseases 174. Mørch, Arne: De minoiske paladser. Museum Tusculanum I 4, Kbh. 175. Mørkholm, Otto: The Monetary System of the Seleucid Kings until 129 176. - Græske mønter. Nationalmuseets Arbejdsmark 1968, 185. 177. - The Coinages of Ariarathes VIII and Ariarathes IX of Cappadocia. 178. - The Classification of Cappadocian Coins. Numismatic Chronicle, 7th 179. - De romerske mønter fra Lilleborg, Bornholm. Nordisk Numismatisk 180. - Anm. af G. Woodcook, The Greeks in India 1966. Historisk Tidsskrift, 181. - Some Seleucid Coins from the Mint of Sardes. Nordisk Numismatisk 182. - Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, København, årsberetning 183. - Some Western Seleucid Coins. Israel Numismatic Journal 111 (Jerusalem) 184. - Græske mønter. Nationalmuseets Arbejdsmark 1970, 202-203. 185. - The Seleucid Mint at Antiochia on the Persian Gulf. American Numismatic 186. - Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, årsberetning 1969. Nordisk Numismatisk 187. - Et par nyerhvervede Seleukidemønter i København. Nordisk Numismatisk 188. - & Kromann, Anne: Persiens mønter gennem 2500 år. Persien, red. af 189. - Storkongens småmønt. Nationalmuseets Arbejdsmark 1971, 196-197. 191. — Une trouvaille de monnaies grecques archaiques. Revue Suisse de Numismatique 192. - & Okay, Nekriman: The Coin Hoard from Podalia. Numismatic 193. - De ældste græske mønter. Nationalmuseets Arbejdsmark 1972, 109-116. 195. Neumann, Hans: Et dødehus fra Enderupskov. Kuml 1970 [1971], 157 196. Nielsen, Eduard: Det gamle Israels religion. Illustreret Religionshistorie 197. - Die Religion des alten Israel. Handbuch der Religionsgeschichte 11, 198. Nielsen, Henning: Heltedyrkelse og sport. For Sportens Skyld, Nationalmuseet 199. Nielsen, Ole Vagn: The Nubian Skeleton through 4000 Years (Metrical 200. Norling-Christensen, Hans: Hohe Glasbecher vom Pompeji-Typ mit einer Verzierung, die meistens aus eingeschnittenen, dichtgestellten Furchen oder Facetten besteht. Provincialia, Festschrift fur Rudolf Laur-Belart, Basel 1970, 410-427. 201. Oldenburg, Evelyn, & Møllerop, Odmund: Attempt to Code Grave Descriptions. 202. - : se Ploug, Gunhild. 202. Otzen, Benedikt: Hebraisk epigrafik fra kong Josias epoke. Dansk Teologisk 203. — Tell Arad - udgravninger og indskrifter. Dansk Teologisk Tidsskrift 204. Oxenvad, Niels: Etatsråd Lotze og kunstsamlingen. Fynske Minder 1970 205. Pedersen, Johs.: Kanalanæisk religion. Illustreret Religionshistorie 11, Kbh. 206. - Kanaanåische Religion. Handbuch der Religionsgeschichte 11, Gottingen 207. Ploug, Gunhild, Oldenburg, Evelyn, Hammershaimb, E., Thomsen, Rudi & Løkkegaard, F.: Hama, Fouilles et Recherches 1931-1938, IV 3, les petits objets médiévaux sauf les verreries et poteries (Nationalmuseets Skrifter, Større Beretninger VII), Kbh. 1969, 182 s. 208. Poulsen, Erik: Dragtformer i Rom, i den græske og græskprægede verden. 209. - Et nyt Alexanderportræt. Nationalmuseets Arbejdsmark 1972, 204. 210. Poulsen, Vagn: En attisk Drikkeskaal. Meddelelser fra Ny Carlsberg Glyptotek 211. - En lilleasiatisk Tyr. Meddelelser fra Ny Carlsberg Glyptotek XXV 212. - Nogle senromerske Kejserportrætter. Meddelelser fra Ny Carlsberg 213. - Drei antike Skulpturen im Residenzmuseum, Miinchen. Miinchener Jahrbuch 214. - Ein Meisterwerk romischer Hildniskunst. Jahrbuch der Beriiner Museen, 215. - Notes on a Group of Attic Portraits. Revue Archéologique (Paris) 1968, 216. - Ågyptische Kunst, Altes und Mittleres Reich (Die Blauen Biicher), 217. - Die Silberbecher von Hoby. Antike Plastik VIII (Berlin) 1968, 69-73. 218. - Etruskische Kunst (Die Blauen Biicher), Konigstein im Taunus 1969, 219. - Portrait of a Roman Lady (Worcester Art Museum). Burlington Magazine 220. - Skulptur. Oplysningsforbundenes Kunsttillæg 23, Kbh. 1969, 4s. 221. - Ny Carlsberg Glyptotek, a Guide to the Collections, 13th ed,. Kbh. 1969, 222. - Ny Carlsberg Glyptotek, ein Fiihrer durch die Sammlungen, 2. Ausg., 223. - Eine attische Augenschale. Opus Nobile, Festschrift zum 60. Geburtstag 224. - Ny Carlsberg Glyptotek, a Guide to the Collections, 14th ed., Kbh. 1970, 225. - Ny Carlsberg Glyptotek, guide des collections, Kbh. 1970, 118 s. 226. - Ny Carlsberg Glyptotek, Vejledning gennem Samlingerne, 14. udg., Kbh. 227. - Ny Carlsberg Glyptotek, a Guide to the Collections, 15th ed., revised by 228. - , Lassen, Erik, & Danielsen, Jan (red.): Dansk Kunsthistorie, Billedkunst og Skulptur I, Fra runesten til altertavle ca. 900-1500, af Erik Lassen, Kbh. 1972, 376 s., 11, Akademiet og Guldalderen 1750-1850, af Torben Holck Colding, Vagn Poulsen, Henrik Bramsen & Lisbet Balslev Jørgensen, Kbh. 1972, 480 s. 229. Ramskou, Thorkild: Prehistoric Denmark (Nationalmuseets vejledninger), 230. - Danmarks oldtid (Vejledning til Nationalmuseets 1. afdeling), Kbh. 231. - Klædedragt i oldtiden. Folk skaber klæ'r - klæ'r skaber folk, Nationalmuseet 232. Randsborg, Klaus: »Aegean« Bronzes in a Grave in Jutland. Acta Archaeologica 233. - Zwei Peschiera-Dolche aus Siidskandinavien. Acta Archaeologica XLI 234. Riis, P. J.: Institut for klassisk og nærorientalsk arkæologi. Årbog for Kø- 235. - Institut for klassisk og nærorientalsk arkæologi. Årbog for Københavns 236. - Litteratur om klassisk og nærorientalsk arkæologi i Danmark 1963-1967. 237. - The First Greeks in Phoenicia and their Settlement at Sukas. Ugaritica 238. - Sukas I, the North-East Sanctuary and the First Settling of Greeks in Syria and Palestine (Publications of the Carlsberg Expedition to Phoenicia 1). Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Historisk-Filosofiske Skrifter V, 1, 1970, 179 s. 239. - Heinrich Schliemann som klassisk arkæolog og hans forhold til Danmark. 240. - Institut for klassisk og nærorientalsk arkæologi. Årbog for Kobenhavns 241. - Institut for klassisk og nærorientalsk arkæologi. Årbog for Københavns 242. - Vagn Poulsen 25. august 1909-12. juli 1970, tale holdt i Videnskabernes 243. - Vagn Poulsen, minnesord, Vetenskapssocieteten i Lund, Årsbok 1971, 244. - K. Friis Johansen 1. november 1887-17. juni 1971. Københavns Universitets 245. - Anm. af P. V. Glob, Al-Bahrain, de danske ekspeditioner til oldtidens 246. - Institut for klassisk og nærorientalsk arkæologi. Årbog for Københavns 247. - Knud Friis Johansen 1. november 1887-17. juni 1971, tale holdt i Videnskabernes Selskabs møde den 15. oktober 1971. Oversigt over Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Virksomhed 1971-1972 [1972], 113-129. 248. - Arkæologi og klassisk kunst (Berlingske Leksikon Bibliotek), Kbh. 1972, 249. Rohde, H. P.: Johan Biilow på Sanderumgaard, Odense 1971, 160 s 251. Rovsing Olsen, Poul: An Aulos in the Danish National Museum. Dansk 252. Salomonsen, Børge: Senjødedommen. Illustreret Religionshistorie 11, Kbh. 253. - Spåtjudentum, Handbuch der Religionsgeschichte 11, Gottingen 1972, 254. Salskov Roberts, Helle: Hun sad i sit hus og spandt uld. Nationalmuseets 255: - Græsk hestehovedamfora, græsk terracottarelief, bronzekande fra Campanien 256. - Syditalisk vinkar. Nationalmuseets Arbejdsmark 1969, 172-173. lich verzierten Toreutik von Este 1969. Latomus XXIX (Bruxelles) 1970, 260. - & Fleming, S. J.: Thermoluminiscent Authenticity Testing of a Pontic 261. Sass, Else Kai: Der polychrome Bildfries an den Aussenwanden des Thorvaldsen 262. Saxtorph, Niels M.: Romersk militærhistorie. Historisk Tidsskrift. 12. r. 263. - Anm. af G. R. Watson, The Roman Soldier 1969 og G. Webster, The 264. Schepelern, H. D.: Museum Wormianum, dets Forudsætninger og Tilblivelse, 265. Skaf te Jensen, Minna: Hovedlinier i de sidste aartiers Homerforskning, 266. Skovgaard, Hans Georg: Wiedewelt. Tilegnet Mogens Koch, Kbh. 1968, 267. Skydsgaard, Jens Erik: Anm. af B. Levick, Roman Colonies in Southern 268. - Nuove ricerche sulla villa rustica romana fino all'epoca di Traiano. 269. - Pompeji, en romersk provinsby, Kbh. 1970, 189 s. 270. - Anm. af The Muses at Work; Arts, Crafts, and Professions in Ancient 271. Steensberg, Axel: Materiel folkekultur, en foreløbig oversigt over teorierne 272. - The Second International Working Conference for Research on Ploughing 273. - , Fenton, A., & Lerche, G. (red.): Tools and Tillage, a Journal on the 274. - Tools and Man. Man and his Habitat, Essays presented to E. E. Evans, 275. Strange, John: Anm. af M.-L. Buhl & S. Holm-Nielsen, Shiloh, the Pre- 276. Strøm, Ingrid, & Jensen, Jørgen: Grækenlands forhistoriske kulturer. Historisk 277. - Klassisk arkæologisk studiesamling etableret ved Odense Universitet. 278. - Problems concerning the Origin and Early Development of the Etrus- can Orientalizing Style, Odense 1971, 318 s 279. Tauber, Henrik: Copenhagen Radiocarbon Dates IX. Radiocarbon X 280. - Danske kulstof-14 dateringer af arkæologiske prøver 111. Aarbøger for 281. - Nye perspektiver i kulstof-14 dateringsmetoden. Naturens Verden XII 282. Thomsen, Rudi: Tiberius Veturius' denar og andre edsscenemønter. Nordisk 283. - The Origin of Ostracism, a Synthesis, Kbh. 1972, 158 s. 284. Thorvildsen, Elise: Dankirke. Nationalmuseets Arbejdsmark 1972, 47-60. 285. Thrane, Henrik: Bronzerne fra Luristan - og et dansk pionerarbejde. Nationalmuseets 286. - Tepe Guran and the Luristan Bronzes. Archaeology XXIII (New York) 287. - Recent Archaeological Investigations of Protohistoric Luristan. Actes 288. - Ein vorlåufiger Bericht iiber ein neuentdecktes »Fiirstengrab« der romischen Kaiserzeit aus Sjælland (Danemark). Actes du Vile Congrés International des Sciences Préhistoriques et Protohistoriques Prague 1966 11, Praha 1971, 928. 289. Troels-Smith, J.: Naturvidenskabelig datering, strejflys over arbejdet på 290. - Anm. af The Domestication and Exploitation of Plants and Aminals. 291. Trolle, Steffen: Ægypten. Nationalmuseets billedark, 1969, 6 s. 293. - Hellig Adam i Parardis. Nationalmuseets Arbejdsmark 1971, 105-112. 294. - Fra kultidræt til sportskult i Grækenland og Rom. For Sportens Skyld, 295. Vanggaard, Thorkild: Phallos, Kbh. 1969, 214 s. 296. Wanscher, Ole: Foldestolen som værdighedssæde. Tilegnet Mogens Koch, 297. Vensild, Henrik: Anm. af K. D. White, Agricultural Implements of the 298. Westenholz, Aage: Berutum, damtum, and Old Akkadian KI.GAL: Burial 299. Witt, Torben: Egerhjul og vogn. Kuml 1969 [1970], 111-148 300. Worm, Erik: Vindyrkningen i det antikke Italien. Museum Tusculanum 301. Zahle, Jan: Græsk terracottarelief. Nationalmuseets Arbejdsmark 1968, 198. 302. - Grækenlands guder efter vasebilleder i Antiksamlingen. Nationalmuseets 303. - Attisk sortfiguret vase. Nationalmuseets Arbejdsmark 1969, 173. 305. - Nyudg. af Conrad Engelhardt, Sønderjyske og Fynske Mosefund I—111, 306. - Der Moorfund von Ejsbøl bei Hadersleben und die Deutungsprobleme der grossen nordgermanischen Waffenopferfunde. Vorgeschichtliche Heiligtiimer und Opferplatze in Mittel- und Nordeuropa, Bericht iiber ein Symposium in Reinhausen bei Gottingen 1968, Gottingen 1970, 172 -187. |