Nordisk Samarbejdskomité for Latinamerikaforskning (NOSALF) (ed.): The Study of Latin American History and Society in Scandinavia. Scandinavian Studies on Latin America no 1. Stockholm, 1973. 96 s.

På initiativ af Professor Juhani Paasivirta, Institut for Politisk Historie ved Universitetet i Abo, blev der i dagene 3.-4. sept. 1970 afholdt en nordisk konference med Latinamerika som emne. Af ialt 40 deltagere var to danske: 1 historiker, 1 scient. pol. Af konferencen, der var den første af sin art i Norden, fremstod NOSALF, hvis første publikation hermed foreligger. Det er i det store og hele et optryk af de indlæg, der fremkom på konferencen. Hovedvægten ligger på den historiske forskning i Norden og forskningsmulighederne i de respektive lande.

I forordet siges det meget betegnende, at interessen for studiet af Latinamerika "only recently [has] become widespread in Scandinavia"; hvilket ikke mindst gælder for Danmark, der i sin lange historiografiske tradition ikke kan opvise en eneste ægte latinamerikanist Dette harngrr vel sammen med, at danske historikere, i modsætning til deres nordiske (især svenske)¹ kolleger har defineret deres arbejdsområde forholdsvis snævert. Resultatet bliver at der ikke er meget at sige om den historiske forskning i Danmark på dette felt. Bogen (heftet) skulle derfor bl. a. tjene det formål at stimulere interessen.

B. Morillas

Commission internationale pour l'histoire des villes (CIHV), der er en kommission under den internationale historikerkongres, afholdt sit årsmøde 1974 i dagene 4.-7. april i Skofja Loka ca. 20 km nordvest for Ljublana. Aarrangementet gjorde værten, professor S. Vilfan fra Ljubljana, megen ære, og hertil kom den for et internationalt møde gunstige atmosfære, som selve egnen havde: Skofja Loka, der er en lille by af østrigsk type, tilhørte oprindelig bisperne af Freising, og man kunne konstatere træk af både østrigsk, italiensk og slavisk kultur. En sådan fredelig samexistens viste sig også i diskussionerne, hvor østlige og vestlige forskere stort set undgik at anvende værdiladede udtryk som feudalisme og kapitalisme på områder, hvor der ikke var enighed om deres betydning.

1 Se f. ex. Benito, m. fl.: Latinamerika i svensk bibliografi 1959—69. Stockholm 1971. Af ialt 1075 titler tegner historie sig for 8 monografier og 24 artikler.

Mødet indledtes med en serie korte foredrag af jugoslaviske historikere om landets byer, hvorefter man drøftede administrative anliggender. Af særlig interesse var her, at Danmark i 1976 skal være værtsland for Kommissionen, og at det besluttedes at udvide denne med repræsentanter for Irland og Rumænien; CIHV vil således for fremtiden have medlemmer fra USA og samtlige lande i Europa med undtagelse af Albanien, Grækenland, Island, Luxembourg og Tyrkiet.

Den første hele arbejdsdag var, afbrudt af en byvandring i Skofja Loka, helliget diskussionen af den rapport, som CIHV skal forelægge på historikerkongressen i San Francisco i 1975 om »Stuctures sociales et morphologies urbaines dans le développement historique des villes (Xlle-XVIIIe siécles)«. Man ønsker herved belyst blandt andet hvorledes ændringerne i befolkningens sociale sammensætning kommer til udtryk i byens topografi, og der var til dette formål udsendt et spørgeskema til Kommissionens medlemmer som vejledning ved udarbejdelsen af de nationale redegørelser. Af forskellige grunde viste det sig dog kun muligt at drøfte en sammenlignende studie (ved professor G. Székely, Budapest) af de europæiske byer i 15.-16. århundrede og et resumé (ved GIHV's præsident Ph. Wolff, Toulouse) af en amerikansk rapport om de islamiske byer. Til trods herfor blev diskussionen meget givende, navnlig i metodisk henseende.

Den følgende dag var beregnet på forelæggelse og drøftelse af dels de af CIHV anbefalede arbejder, dels af andre projekter samt på præsentation af de nationale byhistoriske årsbibliografier. Det vigtigste punkt må her siges at være redegørelserne for de byhistoriske kortværker: Englands bind 2 vil blive udsendt i år, Vesttysklands 1. bind blev udførligt omtalt af udgiveren Heinz Stoob (Miinster), medens Charles Higounet (Bordeaux) og undertegnede gav korte meddelelser om arbejdet med det franske og det nordiske atlas. Det vides, at også Holland forbereder et kortværk; men begge dette lands medlemmer af CIHV var fraværende.

Det afsluttende møde blev holdt i Ljubljana, hvor professor Vilfan viste deltagerne rundt på en byvandring, medens den sidste dag var helliget en heldagsexkursion til Istrien. Man besøgte her forskellige byer, blandt andet Motovun med bymur fra 13.-14. århundrede bygget af Venezianerne, der var byens herrer siden 1278, og Porec (det antikke Parentium) med et interessant tidlig-kristent kirkekomplex og med velbevarede elementer af Oldtidens byplan.

Til sidst bør det nævnes, at mødet udover at give direkte videnskabelige resultater muliggjorde den personlige kontakt mellem forskere fra forskellige lande - 18 europæiske og Japan, der var repræsenteret ved en observatør - dels på det faglige, dels på det selskabelige plan, hvilket er værd at erindre, når status for årsmødet 1974 gøres op. Thnmns RUt

Thomas Riis