Gunilla Ingmar: Monopol på nyheter. Ekonomiska och politiska aspekter på svenska och internationella nyhetsbyråers verksamhet 1870-1919. Studia Historica Upsaliensia LII. Uppsala 1973. 240 s.

Nyhedsbureauerne spiller indirekte en betydningsfuld opinionsdannende rolle i det moderne samfund. Alligevel er deres virksomhed og struktur kun lidt udforsket. Gunnilla Ingmars disputats er et længe savnet bidrag til belysning af forholdet mellem de store europæiske nyhedsbureauer og et mindre nationalt nyhedsbureau - i dette tilfælde Svenska Telegrambyrån, det nuværende Tidningarnas Telegrambyrås forgænger.

Fremstillingen lægger hovedvægten på de økonomiske og politiske faktorer, der påvirkede nyhedsbureauernes virksomhed i perioden 1870-1919. I dette tidsrum udvikledes et samarbejde mellem de tre store europæiske nyhedsbureauer Havas i Paris, Reuter i London og Wolff i Berlin. Det kodificeredes fra 1870 i en række store kartelaftaler, der skabte det »monopol på nyheder«, der er bogens bærende tema. Skildringen af de internationalt arbejdende nyhedsbureauer sættes i relation til den svenske nyhedsbureauvirksomhed under Første Verdenskrig og de krigsførende magters forsøg på politiske indgreb for at styre nyhedsudbuddet. Specielt analyserer Gunilla Ingmar den tyske pressepolitik under Bismarck og den tyske udenrigsledelses informationspolitik under Første Verdenskrig.

Disputatsen afslører, at det var de løbende driftsudgifter, først og fremmest i form af høje transmissionsafgifter, der drev de store europæiske bureauer sammen i kartelarbejdet - trods politiske modsætninger mellem deres respektivelande. Samarbejdet indebar, at de for at udelukke omkostningskrævende konkurrence opdelte det internationale nyhedsmarked mellem sig i territorier, hvorfra hvert bureau havde monopol på nyhedsdistribution. Nyhedsbureauernesterritorier

nesterritoriersætter Gunilla Ingmar i relation til stormagternes interessesfæreri perioden. Det påvises, hvorledes de tre stormagtsbureauers dominans gav kartellet en imperialistisk karakter. De mindre nationale nyhedsbureauer indtog en absolut underordnet rolle i systemet.

Med udbruddet af Første Verdenskrig blev forbindelsen mellem de krigsførende parters nyhedsbureauer afbrudt. Da havde kartellet gennem næsten et halvt århundrede bestemt, på hvilke præmisser nyhedsformidlingen i Europa foregik. Det føles på denne baggrund ærgerligt, at disputatsen så konsekvent koncentreres om nyhedsbureauernes virksomhed og udelader det formidlede nyhedsmateriale. Det kunne have været spændende at se, hvor direkte en sammenhæng der var mellem de skiftende politiske påvirkninger af nyhedsbureauerne og deres skiftende udformning af nyhedsmaterialet. Disputatsen er en såre fortjenstfuld udredning af senderstrukturen i perioden. Men der savnes en redegørelse for senderstrukturens indflydelse på indholdsstrukturerne. Disputatsen vil blive endnu mere interessant, hvis den bliver fulgt op af en indholdsanalytisk studie af tidsperiodens nyhedsudbud. f 'i- T sf