Istoriceskie zapiski 90. Akademija NAUK SSSR, Institut istorii SSSR. Moskva, izdatel'stvo »NAUKA«, 1972, 379 s. 1.80 rubler. (Historiske optegnelser 90. Sovjetunionens Videnskabernes akademi. Moskva, forlaget »NAUKA«, 1972).

Det 90. bind af Istoriceskie zapiski er præget af bidrag til Ruslands historie efter 1917, idet næsten halvdelen af bogens sidetal optages af afhandlinger om denne periode. I øvrigt er der som vanligt tale om en ret stor spredning hvad angår behandlede emner og perioder inden for Ruslands/Sovjetunionens historie. Der er således i det foreliggende bind bidrag til Ruslands historie i både det 17., 18., 19. og begyndende 20. årh., og emnerne spænder fra egentlig politisk historie over økonomisk historie til idéhistorie og historieskrivningens historie.

Det er indlysende, at der ikke kan blive tale om en anmeldelse i egentlig forstand af et så broget indhold. Jeg skal derfor indskrænke mig til kort at angive, hvad de enkelte bidrag omhandler, så evt. interesserede selv kan orientere sig nærmere.

M. I. Kulicenko har skrevet om »Broderfolkenes samarbejde ved opbygningenaf den sovjetiske flernationale stat«, en artikel der synes inspireret af det sovjetiske kommunistpartis centralkomités forordning »Om forberedelsen af 50-årsdagen for oprettelsen af SSSR«. Forf. vil i øvrigt snarest offentliggøre en monografi om dette emne, dvs. om relationerne mellem de forskellige nationeri Sovjetunionen og tendenserne i disse relationers udvikling. T.D. Jonkinahar skrevet om »Den VI alrussiske sovjetkongres« (november 1918) og har villet påvise, at denne kongres var udtryk for befæstelsen af sovjetmagten i Rusland og for de arbejdende massers anerkendelse af bolsjevikpartiet som det eneste parti, der var i stand til at lede staten. N.G. Dumova har behandlet det såkaldte Kadet-parti (efter forbogstaverne i konstitutionelle demokrater), et borgeligt-liberalt parti, og dettes politik i Den provisoriske regerings periode fra marts til november 1917. Denne afhandling er endnu et vidnesbyrd om den voksende interesse blandt sovjetiske historikere for den russiske revolutions tabere. E.L. Rudnickaja har skrevet om en etape af den socialistiske tankes historie i Rusland ved at analysere den russiske biolog og sociologiske teoretikerN.D. Nozins filosofi. P.A. Ostrouchov har skrevet om det vigtige marked i Nizegorod i årene omkring de russiske landboreformer i 1861. M. V. Neckina har i sin afhandling om historikeren V.O. Kljucevskijs magisterafhandling fra 1871 (om oldrussiske helgenlegender som kilde til Ruslands kolonisation) ydet et bidrag til såvel den russiske historiografis historie som til russisk lærdomshistorie.N.B. Golikova har analyseret livegne bønders handel i begyndelsen

af det 18. årh. N.F. Demidova har analyseret den sociale sammensætning og rekruttering af embedsmændene i centraladministrationen i det 17. årh. Endelighar K. N. Tarnovskij skrevet en nekrolog, der samtidig er en art forskningsoversigt,over historikeren L. M. Ivanov, der især er kendt for sine studier over det russiske proletariat i perioden op til Oktoberrevolutionen.

Bogen indeholder en indholdsfortegnelse over Istoriceskie Zapiskis afhandlinger i bindene 81 og 90, der viser, hvor mange vægtige bidrag til Ruslands/ Sovjetunioens historie, der offentliggøres i dette skrift med den så uprætentiøse betegnelse. D . 7