Historisk Tidsskrift, Bind 13. række, 1 (1974) 1

D. W. Sabean: Landbesitz und Gesellschaft am Vorabend des Bauernkrieges. Eine Studie der sozialen Verhältnisse im südlichen Oberschwaben in den Jahren vor 1525. Quellen und Forschungen zur Agrargeschichte 26. Stuttgart, G. Fischer Verlag, 1972. - viii + 175 s.; DM 36.-

E. Ladewig Petersen

Side 534

Det er på mange måder en gedigen og velgørende bog, den amerikanske historiker David W. Sabean har skrevet, på én gang meget konkret og moden og samtidig frigjort fra den ideologiske strid over jerntæppet om bondekrigens tolkning. Undersøgelsen gælder en kvantitativ og kvalitativ analyse af bondesamfundets vilkår i et område nær Ravensberg. Til bogens væsentligste resultater hører påvisningen af virkningerne af den stærke befolkningsvækst efter midten af 15. århundrede; bondesamfundet kunde vanskeligt absorbere den del af tilvæksten, som ikke gik i professionel krigstjeneste, heller ikke ved fortsat gårddeling. Det påvises, at prisstigninger - specielt under kriserne efter århundredskiftet - forringede landarbejdernes realløn væsentligt (Wih. Abels 'Preis-Lohn-Schere'), og at godsejerne søgte at opnå forbedret udbytte af godsdriften ved ændringer af forpagtningssystemet.

Side 535

Bogen har naturligvis særlig interesse ved sit hovedsynspunkt, den vægt den lægger på de sociale spændinger, befolkningstilvæksten afstedkommer. Oprøret 1525 synes ikke at være spontant, men Sabean dokumenterer, at bondeoprøret iværksættes og ledes af velstående bønder, der endnu stod fjernt fra enhver forestilling om klassekamp og bondefrigørelse. Deres program gjaldt kravene om lokal autonomi overfor såvel verdslige godsejere som kirkelige myndigheder. En åbenlys svaghed er det derimod, at dr. Sabean kun anlægger sociologiske synspunkter på revoltens religiøse aspekter. Religionen tjener naturligvis en social funktion, men han undervurderer utvivlsomt de sydtyske, reformatoriske strømningers egalitære program. Bogen har først og fremmest sin betydning ved sin moderne, systematiske metodik og ved de konkrete, regionale resultater, den når; den har - hvad forf. selv stærkt betoner - stadig kun regional gyldighed, men den hævder sig ved sin problemformulering og sin metodik over den lokale interesse, og den vil givetvis kunne tjene som incitament til en tilsvarende kortlægning af andre egnes vilkår før og under bondekrigen.