Deutsche Reichtagsakten. Jungere Reihe (Deutsche Reichtagsakten unter Kaiser KarlV). VIII. Band. Bearbeitet von Wolfgang Steglich. Gottingen, Vandenhoeck & Ruprecht, 1970-71. XXVII + 1292 s.

Udgivelsen af både den ældre, mellemste og yngre række af Deutsche Reichtagsakten skrider i disse år - arbejdets omfang taget i betragtning - hastigt fremad. Samtidig udsendes serirn« gamlr bind i nytryk. I sit anlæg er Deutsche Reichtagsakten beslægtet med Hanserecesserne. Begge værker havde deres glansperiode i Bismarck-tiden, da interessen for de samlende kræfter - nogle ville måske sige: relikter - i tysk historie var på sit højeste. Modsat Hanserecesse var udgiverne af rigsdagsakterne imidleitid tidligt nødsaget til en kraftig beskæring og udvælgelse af det kolossale kildemateriale. Måske er dette årsagen til at serien har kunnet overleve og fortsat trives i bedste velgående.

I det foreliggende 8. bind af rigsdagsakterne under Karl V har udgiveren, Wolfgang Steglich, løst kildeopbudets problem på to måder. For det første er den gamle stivbenede forbindelse til selve rigsdagene forladt. Bindet omfatter kun tidsrummet mellem rigsdagene i Speyer 1529 og Augsburg 1530 - og prætenderer hverken at udgøre »forakter« eller »afsluttende forhandlinger« til disse. Dernæst er materialet indordnet i strengt saglige rammer. Mens t. eks. det sidst udkomne bind af Hanserecesse aftrykker aktstykker hidrørende fra de forskellige agerende i én forvirring, blot med kronologien som rettesnor, er her den indre sammenhæng prioriteret højest. Vi følger hver enkelt politisk beslutningsproces og hvert diplomatisk fremstød til ende uden forstyrrende indslag. Kun ganske få aktstykker aftrykkes in extenso - disse til gengæld under udfoldelse af et imponerende note- og variantapparat. Biomstændigheder sammenfattes kort af udgiveren med angivelse af numrene på de relevante aktstykker i parantes. Så fuldendt behersker Steglich sit materiale, at skellet mellem kildeudgave og afhandling egentlig er vanskeligt at få øje på.

Centralt i udgaven står det lutherske parti og dets skæbne i det bevægede tidsrumimellem

rumimellemprotestationsrigsdagen i Speyer 1529 og konfrontationen med Karl V på Augsburg-rigsdagen det følgende år. Dette altdominerende hovedmotivgår igen også i flere sidetemaer, af hvilke det vigtigste er befrielsen af Wien fra tyrkernes anfald 1529. Bindet omhandler således skæbnesvangre og dramatiskebegivenheder, stadig af en vis rækkevidde i dagens Tyskland. Heldigvis savnerden store politik ikke sine menneskelige træk. En udpeget gesandt må undslåsig, da han havde »9 eller 10« små børn (s. 22). Senere fremgår det, at to andre gesandter har undladt at gøre optegnelser om deres sendelse. Først efter hjemkomsten udfærdigede de en indberetning på grundlag af den medbragte instruktion (s. 144 note 24) - et übehageligt memento til alle diplomatiske historikere.Åbenbart har instruksens pålæg, om at gesandterne skulle afholde sig fra druk og hor, været forgæves. Af udgiverens små skødesynder (som er forsvindendefå) mærkes en pletvis hang til at lade samtlige konstateringer, selv banale sidehenvisninger, efterfølges af udråbstegn. Inderlig overflødigt!