Århus Domkapitels jordebøger, I. Jordebøgerne 1600-1663. Ved Poul Rasmussen. København (Landbohistorisk Selskab), 1972. - 200 s.

Landbohistorisk Selskab har vist sig som et vore flittigste udgiverselskaber,
hvis omhyggelige kildepublikationer i væsentlig grad har medvirket til at tilvejebringeet
let tilgængeligt grundlag for studiet af ikke blot landbefolkningenshistorie

ningenshistoriei det 16.-17. århundrede, men for periodens hele sociale og
økonomiske historie.

En række centrale udgaver af jordebøger hører til de mest betydningsfulde af disse publikationer. Hertil slutter sig nærværende udgave af Århus Domkapitels jordebøger 1600-1663, besørget af den indgående kender af stiftets historie, arkivar Poul Rasmussen. Udgaven er en fortsættelse af hans udgaver af jordebøger over kronens og gejstlighedens gods i stiftet. Det var ifølge den oprindelige plan hensigten kun at udgive de to jordebøger (A og B) fra det 17. århundredes første halvdel - begge er afskrifter af en jordebog fra ca. 1600 - for at benyttte dem som grundlag for en rekonstruktion af kapitlets jordebog på reformationstiden, således som det skete for bispe-, kloster- og krongodsets vedkommende i udgaven af Silkeborg lens jordebog 1586. Denne plan måtte imidlertid opgives, fordi det viste sig, at både jordebøgerne A (ca. 1618) og B (ca. 1643-^l5) var behæftede med talrige afskriverfejl. Dette nødvendiggjorde jævnførelse med yngre jordebøger, hvorfor der også i udgaven er inddraget to afskrifter (G fra ca. 1653-55 og C₁ fra 1648-49) af en jordebog fra 1647. På grund af vanskeligt forståelige marginaltilføjelser i C er det ligeledes fundet nødvendigt at inddrage jordebogen (D) fra 1663 og dennes afskrift (D ) fra 1664. I stedet for den oprindeligt påtænkte udgave fremlægges altså her en udgave af jordebøgerne 1600-1663, der dog vil blive fulgt af etb ind 2, der skal omfatte rekonstruktionen af kapitlets jordebog 1536, en ny udgave af jordebogen 1315 (som Poul Rasmussen har underkastet en indgående analyse i Jyske Samlinger, 5. rk bd. V) samt bevarede brudstykker af øvrige middelalderlige jordebøger.

Efter en indledning (s. 11-34), der omfatter en oversigt over kapitlets adkomster 1605-61, og hvori der foretages en omhyggelig datering af de oprindelige jordebøger og deres afskrifter, følger udgavens tekst (s. 37-150). Der er ikke tale om en kildeudgave i sædvanlig forstand, idet der medtages »alle adækvate oplysninger fra jordebøgerne A og B samt de første 80 blade af C« (s. 31), og desuden en del oplysninger fra jordebøgerne D og D efter et princip, der nogenlunde svarer til det af H. H. Fussing anvendte i udgaven af Stjernholm lens jordebøger 1603-61. Jordebøgernes oplysninger er sammenarbejdede under de enkelte ejendomme, der er forsynet med løbenummer (mere end 800) og indplaceret i et topografisk/alfabetisk system, således at en ejendom kun forekommer en gang. Denne udgivelsesform er både pladsbesparende og overskuelig, eftersom man finder alle oplysninger om en ejendom samlet på et sted. Formen har på den anden side den svaghed, at afgørelsen af, hvilke oplysninger der er adækvate, på forhånd er truffet af udgiveren. Det heldigste havde dog nok været, at denne afgørelse blev forbeholdt den enkelte forsker. Alt for kraftigt redigerede kildeudgaver løber altid en risiko for hurtigt at forældes i forhold til forskningens vekslende krav og problemstillinger.

Udgaven afsluttes med en kommentar (s. 153-91), hvori der på grundlag af teksten bl. a. gives en kronologisk og topografisk ordnet behandling domkapitletsgodshistorie 1600-1663. En foreløbig optælling på grundlag af de fremlagte tal peger på to ustabilitetsperioder i kapitlets godsbesiddelse, nemligtiåret omkring 1630 og perioden 1655-61, der tegner sig for hhv. ca. 27 % og ca. 34 % af periodens samlede godsomsætning regnet i afståede og erhvervedeejendomme.

vedeejendomme.Desuden behandles interne mageskifter og de enkelte beneficiersgodshistorie. Udgiveren har således allerede i kommentaren givet visse anvisninger på, hvorledes dette omfattende materiale kan udnyttes. Udgaven, der er forsynet med præcise sted- og personregistre, gør såvel Poul Rasmussen som Landbohistorisk Selskab ære. Det er med forventning, man imødeser 2. bind, der skal indeholde materiale fra en periode, der er ulige mere kildefattig end den, der dækkes af nærværende udgave. v ,Tv j_fiKh,_r„_n