Per Brahe: Oeconomia eller Hushållsbok for ungt adelsfolk. Utg. med inledning, kommentar och ordforklaringar av John Granlund och Gosta Holm. Nordiska museets handlingar 78. Stockholm, Nord. museet 1971. - clxxvii + 279 s., ill.

Ejendommeligt nok har en så vigtig kilde som rigsråd Per Brahes Oeconomia,skrevet
i 1570'erne, hidtil ikke foreligget i nogen kritisk udgave. Til
gengæld tør det vel siges, at John Granlunds og Gosta Holms edition fyldestgøralle

gørallerimelige, historiske og filologiske krav, som kan stilles til en moderne tekstudgave. Det tekstkritiske arbejde og selve tekstudgaven har Gbsta Holm besørget; resultaterne fremlægges i en række meget detaillerede indledningskapitler(s. xl-clxxvii). Den egentlige præsentation af forfatteren og hans værk har derimod John Granlund leveret i et indledningskapitel, der helt suverænt redegør for værkets placering og sigte.

Den agrarteoretiske litteratur nåede som bekendt en blomstringsperiode i 1500-tallet; dens kontinentale produkter har Corinne Beutler for nylig præsenteret i oversigtsskikkelse (Un chapitre de la sensibilité collective: La littérature agricole en Europe continentale au XVIe siécle, Annales ESC 28, 1973, s. 1280— 1301); mærkeligt nok synes hun med en enkelt undtagelse at have overset de tre svenske hovedværker, Hans Braks, Per Brahes og Schering Rosenhanes hushållsbocker, men mere problematisk er hendes noget unuancerede antagelse af, at den agrarteoretiske litteraturs hovedsigte var tekniske forbedringer af godsdriften i almindelighed. Det er muligt, at denne definition kan have gyldighed for visse egne af kontinentet og England (påfaldende er det dog, at et så ensidigt agrart produktionssystem som det danske ikke synes at have frembragt værker af denne art; en del af forklaringen kan ligge i landets stærkt befæstede, adelige godsdriftstradition); definitionen er blot under alle omstændigheder for snæver.

Både John Granlund og Corinne Beutler betoner med rette den antike landbrugslitteraturs betydning for udformningen af 1500-tallets agronomiske værker; men hertil føjer Granlund en anden traditionskilde: kronens og adelens fogedinstruktioner, som havde middelalderlige aner. Og Granlund betoner videre i tilslutning til Otto Brunner oecønomia-begrebets komplicerede indhold og sigte; den er en enhedsdoktrin, sammensat af en række discipliner, etik, pædagogik, teknik, økonomiske forskrifter osv., som genfindes hos Per Brahe (jf. især s. xxiii ff.). Per Brahes anvisninger for den adelige godsdrift er anlagt efter 'grundherrschaftliche' principper, overvejende baseret på fæstegodsets naturalie- og arbejdsydelser (i modsætning til Rosenhanes Oeconomia ca. 1660, der i langt højere grad afspejler hovedgårdsdriftens problemer). Men det fremgår af teksten tillige helt klart, at Per Brahes forskrifter - i overensstemmelse med samtidens øtfcønømm-evangelium - forkynder sparsommelighed og mådehold, og at hans egentlige mål er at forvalte godsdriften således, at ejeren opnåede den optimale gevinst. Som alle de øvrige landbrugsteoretiske arbejder er også hans normativ; men den er helt central kilde i den europæiske sammenhæng til belysning af de økonomiske doktriner bag den adelige godsdrift, r? r_i „ • D„, „_