M. K. Dziewanowski: Joseph Pilsudski. A European Federalist, 1918-22. Hoover Institution Press. Stanford, California. 1969. 379 s. $8.70.

Forf. er professor i russisk og østeuropæisk historie i USA og har i 1959 skrevet det hidtil bedste værk om det polske kommunistparti. I denne bog har han taget et helt andet emne op, nemlig problemet om Pilsudskis østpolitik i hans første periode som statschef 1918-22. Emnet er meget centralt ved en debat om Pilsudskis udenrigspolitiske opfattelse. Allerede i samtiden opstod i Polen meget skarpe politiske meningsudvekslinger herom, og de går igen i den senere historiske litteratur.

Forf.s grundsynspunkt antydes allerede i undertitlen, idet han gennemgående er sympatisk over for Pilsudskis erklærede politik, hvorfor han kan karakterisere ham som en europæisk føderalist. Forf.s fremstilling bliver derved et modstykke til den seneste polske fremstilling, J. Lewandowski: Federalizm Litwa i Bialorus w polityce obozu Belwederskiego, 1918-20. Warszawa 1962, der fordømmer Pilsudskis forsøg på at opsplitte Rusland, hans samarbejde med de polske godsejere i østområderne og hans protyske indstilling. For Lewandowski, hvis bog forf. afviser i litteraturlisten, er alle Pilsudskis erklæringer om føderalisme blot en kynisk metode til at maskere annektionsplanerne. Uenigheden mellem de to retninger inden for opfattelsen af Pilsudskis østpolitik skyldes således også et vigtigt metodisk problem: hvorledes skal Pilsudskis taler og erklæringer forstås? Skal man i højere grad se på hans handlinger end hans - mulige? - hensigter? En løsning af dette fortolkningsproblem vanskeliggøres af det forhold som forf. også fremhæver, at Pilsudski meget sjældent har efterladt sig fortrolige, interne skrivelser, der kunne vise os mere om baggrunden for hans offentlige udtalelser. Forf. har imidlertid som en af de første udnyttet den meget righoldige samling af dokumenter fra Pilsudski og hans medarbejdere, der nu findes i Pilsudski Arkivet i New York. Ved hjælp af amerikanske arkiver har han også kunnet øge vor viden om Pilsudskis forestillinger via gesandtskabsindberetninger. Forf. har ikke kunnet nå at benytte engelske arkiver, der kunne have givet ham et lignende materiale, og iøvrigt have forhindret en gentagelse af den påstand, der ofte fremsættes af polske historikere, nemlig at Foreign Office var dårligt informeret om østeuropæiske forhold og om Polen. FO var i hvert fald 1918-1919 forbløffende velorienteret om polske forhold, men embedsmændene og mange ledende engelske politikere var oftest uenige med de polske politikere - men det er noget andet end uvidenhed.

Forf. har med denne bog for første gang på et vestligt sprog givet en samlet fremstilling af dette problem og dermed gjort et vanskeligt tilgængeligt stof kendt for en vestlig læserkreds, bl. a. ved en udførlig beskrivelse af de litauiske, hviderussiske og ukrainske nationalbevægelsers historie fra det 19. årh.

Grundsynspunktet i bogen er i høj grad diskutabelt. Forf. bruger begrebet føderalist samtidig med, at han flere gange med rette gør opmærksom på, at Pilsudski hverken var teoretiker eller ideolog, men en udpræget pragmatiker.Denne konstatering burde have manet til forsigtighed. Men forf. fortolker hver gang Pilsudskis udtalelser efter deres pålydende - undtagen hvor de går imod hans opfattelse. Karakteristisk i den henseende er forf.s ikke ovebevisende bagatellisering af et ofte citeret Pilsudski- brev fra 1919, om at han helst forhåndledemed

ledemeden revolver i lommen (s. 131). Udtalelser i samme retning afvises med, at det blot var kyniske ord i depressive stunder (s. 353)! Forf., der i høj grad kommer ind på de polske forudsætninger for føderalisme-ideer, har ikke set, at der også var en sammenhæng med den internationale situations krav om folkenes selvbestemmelsesret. Selv Tyskland måtte i løbet af første verdenskrigændre sin sprogbrug og betegne annektion som autonomi.

Forf. kunne således have været mere kritisk over for sin »helt« uden af den grund at havne i den modsatte groft (som Lewandowski). Han kunne også have brugt Pilsudski Arkivet bedre, f. eks. belyses Pilsudskis moderate holdning angående krav i Østgalizien helt klart, så forf.s mange forbehold og anvendelse af senere og tvivlsomme kilder er overflødige (s. 119, s. 245-246).