S. B. Chrimes: Henry VIL London, Eyre Methuen, 1972. xv + 373 s., ill. £ 6.25.

Det er en vanskelig opgave at biografere den første Tudorkonge. Det stod for det første ikke skrevet over hans vugge, at han skulle blive Englands konge, hvorfor man kun kender lidt til hans færden inden 1485. Det er ligeledes et særdeles begrænset samtidigt materiale, der findes til belysning af kongens personlighed. - For det andet har det vist sig meget vanskeligt at frigøre sig fra det overbevisende, forherligende portræt af kongen, som Francis Bacon, History of the Reign of Henry VII (1622), i en blændende journalistisk iklædning, men på et helt utilstrækkeligt kildegrundlag tegnede. Det Bacon'ske portræt har øvet - og øver - en indflydelse på vort billede af Tudortiden, der i intensitet kan sammenlignes med Shakespeares historiske skuespil. Disse vanskeligheder er det heller ikke lykkedes professor S. B. Chrimes at overvinde i det foreliggende værk, der snarere end en egentlig biografi af Henrik VII må betegnes som en undersøgelse af det regeringsapparat, han opbyggede og udøvede sin magt igennem.

Bogen er disponeret i tre hovedafsnit: 1) The Establishment of the Dynasty (pp. 3-96), hvori der særdeles detaljeret - undertiden grænsende til det omstændelige - redegøres for Henrik Tudors færden, indtil han var etableret på tronen; 2) The Personnel and Machinery of Government (pp. 97-174), der beskriver det regeringsapparat, som Henrik Tudor dels overtog efter York-kongerne og dels selv opbyggede; 3) Statecraft (pp. 175-297), der undersøger dette apparats praktiske virkemåde. Endelig findes der en epilog med overskriften, The King's Grace (pp. 298-322), hvori forfatteren tegner sit portræt af kongen (- bogen er jo trods alt en biografi!).

Værket rummer en velafbalanceret å jour-føring af de seneste årtiers forskning,der især har koncentreret sig om administrationshistoriske problemer. Der er dog et par ting, der godt kan give anledning til nogen undren: For det første, at Chrimes bogen igennem tør bygge så stærkt på Tudor-hofhistorikeren, PolydoreVergil, hvis fremstilling i mange henseender er stærkt tendentiøs. Dernæst, at han udelukkende bygger på trykt materiale, der nok rækker langt, men også indeholder mange faldgruber (Calendars!) og lakuner, der nok kunne invitere til inddragelse af arkivstof. Endelig, at han - især i afsnittet Financial Administration(Chpt. 6) - fuldstændig ser bort fra C. D. Ross' betydningsfulde indlæg på et kollokvium i Cardiff 1970, hvori Chrimes selv deltog. Ross kastede her veldokumenterettvivl på den almindelige antagelse om Edward IV som en målbevidstreorganisator

bevidstreorganisatoraf kronens finanssystem (trykt i S. B. Chrimes, G. D. Ross, R. A. Griffiths (eds.): Fijteenth-Century England, 1399-1509. Manchester 1972). End uden at nævne dette indlæg følger Chrimes den traditionelle tese om, at Henrik VIFs finanssystem i princippet var kopieret efter det York'ske (p. 119 og passim). Ross' iagttagelser burde have givet grundlag for en mere nuanceret vurdering i retning af en mere selvstændig placering af Henrik VH's finanssystem.

I det store og hele cementerer bogen den traditionelle opfattelse af Henrik VIFs regeringstid som en handlekraftig videreførelse af Yorkernes system og som grundlaget for dynastiets triumfer under Henrik VIII og Elizabeth I. - Ved arbejde med værket bliver man betydeligt klogere på regeringssystemet under den første tudorkonge - men personen Henrik VII synes ligeså ukendt efter læsningen som før. „, r v 1t,_Kh„.,_n