Olga Bartholdy: Munkeliv i Løgum Kloster med fotografier af Gérard Franceschi udgivet i 800 året for klosterets grundlæggelse af Refugiets Kulturforening, 1973. - 94 sider.

I Historisk Tidsskrift 10. r. II bragte Poul Nørlund en anmeldelse af CM. Smidts monumentale værk: Cistercienserkirken i Løgum fra 1931. Det er derfor på sin plads i samme tidsskrift at omtale »Munkeliv i Løgum Kloster«, der markerer klosterets 800-års jubilæum. Den meget smukke bog rummer en ligelig fordeling ved Olga Bartholdy og fotografier af Gérard Franceschi. Erik Ellegaard Frederiksens typografiske tilrettelæggelse føjer de to dele sammen og gør det til en nydelse at læse og se i bogen. Teksten er sat med Linotype Aldus Buchschrift, hvilket efter anmelderens skøn er et uheldigt valg. Et af skriftens særpræg er et meget højt »d« og et lille »t«, hvilket uvægerligt tvinger øjet til at dele f. eks. ordet Mid-titalien som her angivet. Fotografierne er overordentlig indlevelsesfulde, og man kan ikke undgå at blive grebet af deres æstetiske kvaliteter - i en sådan grad, at deres dokumentariske værdi til dels træder i anden række.

Bogens titel er noget misvisende, fordi vi kender uendelig lidt til munkenes tilværelse såvel i Løgum som i andre danske klostre. Det har forfatterinden forsøgt at råde bod på ved i et stort instruktivt afsnit at berette om, hvorledes cisterciensermunkenes tilværelse var fastlagt ifølge Benedikts Regula og ordenens øvrige bestemmelser. Men fra de europæiske normer til den sønderjyske hverdag har der givetvis været en stor afstand; f. eks. har manglen på det planlagte antal lægbrødre sikkert lagt beslag på munkenes arbejdskraft til andet end opus dei.

I de følgende afsnit skildres cistercienserordenens oprindelse og tidligste historie samt ordenens forhold i Danmark. Herefter behandles kirken i Løgum og de få bevarede dele af klosterbygningerne. Det er ejendommeligt, at der i denne bygningsbeskrivelse ikke henvises til det seneste videnskabelige arbejde om kirken i »Danmarks Kirker« fra 1957. Om en klokke i tagrytteren skrives, at den har »årstallet 1492 indgraveret og den daværende abbeds navn, Nicolavs Snor«; følger man notehenvisningen og slår op i Trap, får man kun forklaringen, at den ældste klokke er fra 1492. Et opslag i »Danmarks Kirker« bringer hele indskriften samt oplysningen, at den findes ikke indgraveret men i støbte reliefminuskler. Med en henvisning til Vilh. Lorenzen skrives, at klosterkirken fremtræder som en bekræftelse på teorien om, at cisterciensernes byggekunst har været medvirkende til gotikkens gennembrud i Europa, også i Norden. Denne teori kan måske accepteres, hvis man som i nærværende bog fastholder den ældre litteraturs opfattelse, at kirken blev påbegyndt o. 1200. I »Danmarks Kirker« føres der meget vægtige argumenter for, at kirkebyggeriet tidligst kan være igangsat o. 1225, hvilket stærkt modificerer ovennævnte teori om klosterkirken.

Bogen afsluttes med en gennemgang af de to vigtigste skriftlige kilder til institutionens historie: Dødebogen og Brevbogen. Her gøres der rede for bl. a. forholdet til ribebisperne, klosterets privilegier og godsbesiddelser. I efterskriftettages der forbehold over for det spredte kildemateriale, samtidig med at forfatterinden udtrykker sin overbevisning om, at livet i Løgum Kloster har været »et virke til gavn for det danske samfund gennem næsten fire hundrede

år«. Det er et synspunkt, som bærer hele fremstillingen, men det er et synspunkt,som
ikke übetinget accepteres af alle i dag. Axel Bolvis