Historisk Tidsskrift, Bind 13. række, 1 (1974) 1

M. M. Postan: Essays on Medieval Agriculture and General Problems of the Medieval Economy. Cambridge, at the University Press, 1973. - viii + 302 s.; £4.80. M. M. Postan: Medieval Trade and Finance. Cambridge, at the University Press, 1973. - vii + 382 s.; £5.00.

E. Ladewig Petersen

Side 517

I en vis forstand har professor Michael Postans collected essays ikke blot aktuel, forskningsmæssig interesse, men ogs>å histuriogikfibk. Afhandlingerne, dei spænder over perioden 1928—72, repræsenterer nemlig på én gang hans opgør med den foregående generations skabelon-prægede tolkning af middelalderen og hans stadige ajourføring af sin egen, grundlæggende forskningsindsats. Allerede den tidligste afhandling, "Credit in Medieval Trade" (1928; Medieval Trade, s. 1-27) er karakteristisk ved sit stilfærdige, men helt afgørende dementi af Wm. Cunninghams 'binomial formula': "dealing for credit was little developed, and dealing in credit was unknown"; afgørende, netop fordi den afliver den ældre økonomiske historikerskoles skabelon-forestillinger om middelalderen, præget som de var af ældre tysk økonomisk-historisk typologi (jf. iøvr. Astrid Friis i HT 11. r. 11, 1947-49, s. 290-92, 295 f.).

Ligeså grundlæggende - og egentlig præget af 1930'ernes depression - er den lidt yngre afhandling, "The Fifteenth Century" (1939; Essays, s. 41-48), der er karakteristisk for Postans forskerfysiognomi både ved at vise hans eminente evne til forudsætningsløs og smidig, empirisk anvendelse af moderne økonomisk teori og ved hans betoning at, at middelalderen repræsenterer en selvstændig - eller en række selvstændige - fase(r), ikke blot et stadium på vej mod den nye tids kommercielle og industrielle ekspansion. Ikke mindre karakteristisk for Postans åbenhed for nye, metodiske impulser er iøvrigt hans "Agricultural and Economic Development: A Lesson of History" (Fact and Relevance: Essays in Historical Method, Cambr., 1971, s. 103-18), der har hentet sin inspiration fra efterkrigstidens udviklingsproblematik.

Afhandlingen om det 15. århundrede blev skelsættende, fordi den omtrent

Side 518

samtidig med Wilh. Abels »Agrarkrisen und Agrarkonjunktur« (1935; og vel også C. A. Christensens »Nedgangen i landgilden i det 14. århundrede«, HT 10. r. I, 1930-31, s. 446-65) i virkeligheden indledte den omvurdering af senmiddelalderenog den kortlægning af periodens demografiske og økonomiske kriser, som har fundet sted i den forløbne generation. Postan fastslog, at kriserneforbedrede fæstebøndernes økonomiske og sociale kår, og at "the real sufferers from the agricultural depression were ... the landlords"; men han var - ligesom Abel, C. A. Christensen og Aksel E. Christensen (Danmarks befolkningi middelalderen, 1938) - tillige tilbøjelig til at søge forklaringen på demografisk plan; "if an anticipatory suggestion may be permitted here, it should be pointed out that the most important cause will probably be found in movements af population". Samtidig påpeger Postan også allerede her de mulige virkninger af "a great overcrowding and land hunger of the thirteenth century" (s. 47 f.).

Den demografiske forklaring fastholdt og uddybede Postan senere i afhandlingen »Some Agrarian Evidence af Declining Population in the Later Middle Ages" (1949; Essays, s. 186-213), der uddyber befolkningstilbagegangens og de økonomiske krisers forudsætninger i det 13. århundrede og peger frem mod hans senere studier. Allerede i denne afhandling gjorde han nemlig gældende, at "historians may be called upon to lay bare the essential processes of a society held in by physical or, if the term is used in a broad sense, Malthusian checks" (s. 213). I en række specielle, men overmåde vægtige afhandlinger, som også er repræsenteret her, har Postan (og iøvrigt også hans elever, specielt J. Z. Titow; jf. ovfr. 12. r. V, s. 216) i de seneste år netop betonet spændingerne mellem levnedsmiddelproduktion og befolkningstilvækst i 1200-tallet, et misforhold som bidrog til at bremse den økonomiske vækst, til at standse befolkningens vækst og til at reducere dens materielle og fysiske modstandskraft, da det 14. århundredes epidemier meldte sig.

Sit syn på de senmiddelalderlige krisers effekt for nordeuropæisk handel og industri sammenfattede Postan i sin store og velafbalancerede fremstilling i "The Cambridge Economic History of Europe" (11, 1952; Medieval Trade, s. 92-231), som sammen med R. S. Lopez' blændende behandling af Sydeuropa har gjort dette bind til seriens mest helstøbte. Også her karakteriseres senmiddelalderensom 'an age of contraction', og Postan lægger samtidig afgørende vægt på samspillet mellem landbrugets og byerhvervenes udvikling. Den industriellevækst - specielt klædeindustriens i Englands og Nederlandenes landdistrikter - fremhæves og forklares bl. a. ved, at landbefolkningens forbedrede kår skabte et nyt og købedygtigt marked for industriprodukter. Men med undtagelseaf den voksende og nødvendige importhandel med brødkorn og trævarerfra Østersøområdet, som Postan tillægger megen vægt (Medieval Trade, s. 165 ff.; jf. også "The Economic and Political Relations of England and the Hanse from 1400 to 1475 (1933), s. 234-304), mærkes den internationale handelikke blot af nedgang, men - som han fremhæver - også af overgangen til små eller større kapitalinvesteringer i fast og rentebærende økonomisk virksomhed (de regulerede kompagnier, rentekøb osv.; specielt analyseres den engelske uldeksport og den franske vinhandel); Postan har derfor også kunnet karakteriseresenmiddelalderen som 'an age of rentiers' (s. 185 ff.). Noget lignende

Side 519

gælder formentlig i en vis udstrækning også de kriseramte godsejere, i visse områder af kontinentet måske dog mere end i England, hvor Postan navnlig har hæftet sig ved the landlords' anstrengelser for at skaffe sig alternative indkomstkilder(jf. hans fremstilling i den nye udgave af "The Cambridge EconomicHistory" I, 1966, s. 549-632, især s. 585 ff., 595 ff.; ejendommeligt nok genoptrykkes denne afhandling ikke).

Anmeldelsen har måttet forbigå vigtige sider af Postans forskningsarbejde; det gælder navnlig hans betydningsfulde studier over højmiddelalderens sociale struktur og økonomiske vækst. Sin mest grundlæggende og blivende betydning har Postans arbejde dog nok i kraft af hans opgør med den foregående generations metoder og tolkning og i kraft af hans egen helt centrale placering i vor generations udforskning og omfortolkning af senmiddelalderens økonomiske historie. Og de samme grunde gør ligeså naturligt disse to bind collected papers til et vigtigt og bekvemt redskab for fremtidens forskning.