Hans Roland Baldus: Uranius Antoninus. Münzprägung und Geschichte. Antiquitas Reihe 3, Band 11. Bonn, Rudolf Habelt Verlag, 1971. 324 s. xiii pi. DM 260.-.

Lucius Julius Aurelius Sulpicius Uranius Severus Antoninus hører trods sin imponerende navnelængde ikke til de mest kendte blandt de romerske kejsere fra 3. årh. e. Kr. I årene 253-254 optræder hansom indehaver af kejserværdigheden, men det område som anerkendte ham har formentlig været indskrænket til en beskeden del af provinsen Syrien omkring hans hjemby Emesa (Homs), hvor han under navnet Sampsigeramos (?) formentlig har fungeret som ypperstepræst for den lokale solgud Elagabal. Han har altså samme baggrund som den berygtede kejser Elagabal (218-222 e. Kr.), med hvem han muligvis har været i familie.

Denne interessante, men ikke særligt betydningsfulde person, er kendt fra et par spredte notitser i den antikke litteratur samt fra sine mønter, hvoraf ialt 94 i guld, sølv og bronze er katalogiseret i Baldus' værk. Det virker umiddelbart overraskende, at et så spinkelt kildemateriale har kunnet danne grundlag for en bog på over 300 sider, og det har da også kun kunnet lade sig gøre ved en kunstig oppustningsproces, specielt af den numismatiske del, som fylder godt 200 sider eller over to sider pr. mønt! Det er betegnende, at man udover det egentlige møntkatalog har separate og meget udførlige fortegnelser over forside- og bagsidestempler fra de forskellige møntserier, ligesom disse omhyggeligt behandles hver for sig, hvad der nødvendiggør talrige gentagelser og krydshenvisninger. En overdreven flothed gør sig også gældende med illustrationsmaterialet. For det første kunne møntbillederne uden vanskelighed være trængt sammen på 8-9 tavler i stedet for 13. Dernæst er det ganske unødvendigt at afbilde 90 udaf 94 mønter, når der i mange tilfælde er tale om stempelens eksemplarer, altså stykker hvor såvel for- som bagside er fuldstændigt identiske. På tavle IV er således afbildet 5 stempelens storbronzer (tavlen rummer 8 mønter) og på tavle VI-VII 11 stempelens guldmønter. Af 43 illustrationer af guldmønter kan 22 undværes.

Den litterære og historiske del (s. 229-276) rummer en ganske interessant drøftelse af forholdene i Syrien omkring sassanidekongen Shapur I's invasion, som dateres til 253 og sættes i direkte forbindelse med Uranius' udråbelse til kejser. Også denne diskussion kunne imidlertid strammes betydeligt, og man føler sig ikke overbevist om bærekraften af forfatterens konklusioner i det omfang

de hviler på en håndfast fortolkning af mønttyperne. Det er altid en farlig sag at
udlede konkrete historiske begivenheder af numismatiske fremstillinger.

Et udførligt noteapparat og et generalregister på 26 sider afslutter dette
monstrum af grundighed og »videnskabelighed«, hvis prohibitive pris yderligere
forøger ens ærgrelse over misforholdet mellem indhold og omfang.