Alan E. Samuel: Greek and Roman Chronology. Calendars and Years in Classical Antiquity. Handbuch der Altertumswissenschaft I, 7. München, C. H. Beck'sche Verlagsbuchhandlung, 1972. xvii, 307 s. DM 75.-.

I den velkendte Handbuch des Altertumswissenschaft emu udkommet den amerikanske professor Samuels længselsfuldt ventede bind om de kronologiske problemer i den græske og romerske oldtid. Man konstaterer, at et bind af Handbuch nu for første gang foreligger på et andet sprog end tysk, og kan kun være tilfreds med, at den helt overflødige kilde til fejl eller unøjagtigheder, som en oversættelse altid vil repræsentere, således er elimineret.

Bogen falder i tre hovedafsnit. Det første kapitel (s. 1-18) giver den nødvendige astronomiske baggrundsviden om sol, jord og månes forhold til hinanden, månekalendere versus solkalendere, samt de naturlige tidsafsnit (dag, måned, år), som nu engang har reguleret menneskenes tilværelse siden den ældste tid.

Det andet, meget omfattende hovedafsnit (s. 19-188) behandler i flere kapitler de forskellige græske og romerske kalendere, hvorved forskellen mellem de astronomiske og de i praxis anvendte »borgerlige« kalendere understreges stærkt. Det er jo et sørgeligt faktum, at før indførelsen af den julianske kalender i 46 f. Kr. kan vi kun undtagelsesvis overføre en antik dato til vor egen tidsregning på grund af usikkerheden vedrørende indføjelsen af skuddage eller skudmåneder. Undtagelserne er de få tilfælde, hvor omtalen af en sol- eller måneformørkelse, som kan astronomisk tidsfæstes, hjælper os på vej, samt de datoer der angives efter de ægyptisk-makedoniske og babylonisk-makedoniske kalendere, hvis system for indsættelse af skuddage (Ægypten) og skudmåneder (Babylon) er velkendt og overholdtes i praxis.

Det tredie afsnit behandler i to kapitler (s. 189-276) henholdsvis den græske og den romerske kronografi; størst rolle spiller her dateringen efter olympiadeår eller efter årligt vekslende embedsmænd som f. eks. de athenæiske arkhonter eller de romerske konsuler. Fremstillingen af de udvalgte kronografiske systemer er klar og instruktiv, men der er ikke tilstræbt samme grad af fuldstændighed, som karakteriserede det andet afsnit om kalenderproblemerne. Særlig tynd virker behandlingen af de mange lokale æraer, som i 2. og 1. årh. f. Kr. fandt anvendelse især i den østlige del af den hellenistiske verden (s. 246-248), ligesom man savner en fremstilling af principperne bag anvendelsen af kongernes regeringsår til dateringsformål i de hellenistiske monarkier. Man kommer desværre ikke uden om, at det ellers så udmærkede værk ved denne fordeling af stoffet til en vis grad lader den almindelige historiker i stikken til fordel for dem

der er specielt interesserede i kalenderproblemer, og det kan vel næppe være en
håndbogs opgave. n Mnßirwni M