Reginald E. Zelnik: Labor and Society in Tsarist Russia. The Factory Workers of St. Petersburg 1855-1870. Stanford, Cal., Stanford University Press, 1971. viii, 450 s. $ 15.00.

De russiske revolutioner 1917 lader sig fortolke på forskellig vis, ingen kan derimod bestride industriarbejdernes afgørende indflydelse på deres udfald. Men med få undtagelser har selv de nyeste behandlinger kun beskæftiget sig med de russiske arbejdere i snæver sammenhæng med deres forhold til de revolutionære, marxistiske grupper og overset arbejdernes aktivitet i tidligere perioder. R. E. Zelniks bog kompenserer i en vis udstrækning for disse brist. Som udgangspunkt vælges året 1855; slutpunktet - 1870 - beror på, at den gensidige påvirkning mellem byernes fabriksarbejdere og den radikale, russiske intelligens indledes de følgende år. Forfatteren har valgt at samle sig om forholdene i St. Petersborg, landets hovedstad, som tillige var centrum for dets intellektuelle liv og var dets mest avancerede bysamfund.

De to første kapitler præsenterer byens institutioner og fabriksorganisationen i en beskrivelse af St. Petersborg før Alexander ll.s regering. Kapitlerne 3-9, der er bogens kerneafsnit, bygger på omfattende litteratur- og arkivstudier, specielt i russiske arkiver. Forfatterens opmærksomhed samles om diskussion af arbejderspørgsmålets fremvækst, arbejdernes levevilkår, arbejdsuro og søndagsskoleundervisningen; han understreger med føje, at den russiske regering og de toneangivende intellektuelle og industrielle kredse, som efter afslutningen af Krimkrigen indså nødvendigheden af industriel vækst, stod overfor en konflikt mellem industriens voksende behov for en moderne arbejderklasse og traditionen i zarernes Rusland, som lagde hovedvægten på landets formodede usårlighed overfor »proletarsygen«. Helt frem til 1870 fastholdt den radikale intelligens' repræsentanter, »raznochintsi«, at der bestod en væsensforskel mellem Ruslands og de vesteuropæiske landes udvikling, og mente at det vilde være muligt at eliminere de negative virkninger af industrialiseringsprocessen i Rusland. Endelig har forfatteren leveret en grundig og detailleret beskrivelse af 1860'ernes arbejderbefolkning i St. Petersborg. Det kunde i denne forbindelse have været ønskeligt, at han havde foretaget en sammenligning af arbejderklassens tilblivelse og vækst i den russiske hovedstad med forholdene i andre egne af Rusland, f. eks. Ural og industriområdet omkring Moskva; den må være af afgørende betydning for forståelsen af mekanismen i den russiske arbejderklasses udvikling. Bogen afsluttes med en udførlig redegørelse for den første storstrejke på Nevskii-fabriken, de mekaniske bomuldsspinderier, en begivenhed, der varslede en ny periode af klassekonflikt i bysamfundet.

Som en første analyse af det tidlige industrisamfund er bogen vigtig, men for den samlede vurdering er det dog af betydning, at visse problemer burde have været analyseret mere præcist; det gælder f.eks. Kankrin's kontroversielle industripolitik og håndværkerproduktionens omformning til fabriksproduktion. Også visse specielle russiske termini kunde have gjort krav på nøjere forklaring; gil'dii er ikke det samme i Vesten som i Rusland. Afslutningsvis kan det anføres, at man trods de omfattende litteratur- og arkivstudier savner en del russiske, sovjetiske og vestlige forskere, f. eks. D. A. Timiriazev, P. Struve, N. J. Maslennikow, J. Machai, R. Portal og S. P. Turin. v HAT .„,.