Robert John Strutt: Life of John William Strutt, Third Baron Rayleigh, O. M. Madison, Wisconsin, University of Wisconsin Press, 1968. xxvi, 439 s. $ 10.

Dette er en berømt søns berømte biografi om sin berømte fader. Både fader og
søn var internationalt kendte som fysikere, og faderen ganske særligt (han blev
belønnet med Nobelprisen for sine opdagelser indenfor luftarter).

Biografien blev oprindeligt publiceret i 1924, efter faderens død i 1918. For ikke-specialisten har den interesse ved på en upretentiøs måde, og oftest indirekte, at vise hvorledes naturvidenskaberne omsider fandt en fremtrædende plads ved også de gamle humanistiske universiteter som Oxford og især Cambridge med udgangen af det 19. århundrede.

Foruden at skildre en naturvidenskabsmands faglige modning og stadig omsiggribende idérigdom viser bogen, hvorledes denne fysiker med sine påfaldende alsidige interesser naturligt blev en af Englands første store videnskabs-politikere, længe før dette begreb var opfundet. Han færdedes navnlig blandt datidens konservative, omgikkes Asquith og Haldane, spillede tennis med Joseph Chamberlain iført høj silke-hat, og var en af dem som græmmede sig over Parliament Bill 1911. Politisk og religiøst var han konservativ, med en urokket tro på det engelske imperium og fuld af harme over Gladstones home-rule politik i Irland. Sin Victorianisme viste han dernæst ved at deltage i de dilettantiske fantasterier omkring Bacon som forfatter til Shakespeares skuespil og ved jævnligt at vise interesse for para-psykisk forskning. For ikke-fagfolk, og for ikke-videnskabshistorikere, har bogen formentlig kun en begrænset og da først og fremmest lidt kulturhistorisk interesse: at det blev en naturvidenskabsmand, som i 1908 blev kansler for Cambridge Universitetet, indvarslede en ny akademisk epoke.