H. Dollinger: Studien zur Finanzreform Maximilians I. von Bayern in den Jahren 1598-1618. Ein Beitrag zur Geschichte des Frühabsolutismus. Schriftenreihe der hist. Komm. bei der Bayr. Akad. der Wissenschaften Schrift 8. Gottingen, Vandenhoeck & Ruprecht, 1968. 643 s. DMB4.-.

Kurfyrst Maximilian I af Bayern (1573-1651) var ikke blot en af trediveårskrigens hovedaktører og leder af den katolske liga, men tillige én af tidens mest ambitiøse territorialfyrsteskikkelser, en politiker og administrator af betydeligt format. I hvert fald tilmåler dr. Dollinger hans administrative og finansielle reformer forud for krigsudbruddet en høj grad af politisk bevidsthed, ser dem som udslag af overlagt absolutistisk 'statsræson'; han tolker »die Finanzreform Maximilians als politische, von Personlichkeiten gewollte und gestaltete Geschichte« (s. 7; jf. kap. 111 passim og især s. 287-94).

Reformforanstaltningerne tog deres udgangspunkt i en række finansoverslag
1598-1610; til deres vigtigste midler hørte dels fiskale indgreb (forhøjelser af

toldtariffer, fyrstemagtens overtagelse af saltudvinding og andre regaler), dels fyrstelig erhvervsvirksomhed i monopolpræget form, men også kapitalinvestering bl.a. ved godsopkøb; omvendt foretog kurfyrsten bevidste udgiftsreduktioner og besparelser. Med varsomhed anslår Dollinger Maximilians netto-årsindkomst til 1.2-1.6 mill. gid. og udgifterne til knapt 1 mill. gid. Kapitalophobningen - forfatteren ser her bort fra den fast investerede formue — opgøres til 4-6 mill. gid. ved krigsudbruddet. I sig selv indeholder de principielle retningslinier og deres praktiske udformning næppe nye træk; fyrstemagtens nettoindtægtsmaksimering - til befæstelse af dens finansielle og politiske position - var jo det generelle mål for 1500-tallets oeconomia-doktriner. Dollingers fortjeneste ligger i den udførlige og overbevisende dokumentation for programmets bevidste gennemførelse under Maximilian I. Hans bog er ingenlunde lettilgængelig; landets administrative og organisatoriske rammer forudsættes bekendt, bogen virker stunddom overdokumenteret(mere end s/₅ optages af noter), og endelig er den heller ikke udtømmende; forfatteren har måttet udskyde væsentlige sider af kurfyrst Maximilians aktivitet - og navnlig hans erhvervspolitik - til senere behandling. Men det massive værk er et dygtigt og modent arbejde, og det kan - trods sin geografiske begrænsning - med rette gøre krav på betydelig opmærksomhed, fordi bogens principielle synspunkter fastholdes og gennemføres med stor konsekvens. Bogens undertitel markerer nok mest præcist forfatterens hovedanliggende.