Patrick L. Alston: Education and the State in Tsarist Russia. Stanford, Cal., Stanford University Press, 1969. ix, 322 s. $ 8.50.

Nærværende værk er den første samlede vestlige fremstilling af undervisningsvæsen og uddannelsespolitik i det førrevolutionære Rusland. Et så omfattende emne komprimeret på henved 250 tekstsider kommer ganske vist til at medføre, at dele af fremstillingen får en encyklopædisk karakter, hvilket dog opvejes ved, at afgørende punkter bliver underkastet en nøjere analyse.

Mange af værkets konklusioner vil overraske den læge læser, primært, at ingen stormagt ofrede blot et tilnærmelsesvist så relativt stort beløb på uddannelse som Rusland. Dette havde sin baggrund i, at Rusland konstant lå langt efter Vesteuropa i udvikling. Siden Peter den Store anså staten det for sin naturlige opgave at fremme undervisningsvæsenet, først og fremmest de grene, hvorigennem Rusland hurtigst muligt kunne tilegne sig Vestens praktiske og nyttige kundskaber for at kunne hale ind på denne. Det var en målsætning, som havde en konstant høj prioritet hos de skiftende zarer, og værket analyserer de resultater og erfaringer de nåede, de ofte uventede problemer de mødte, og den diskussion de forskellige synspunkter på uddannelse og uddannelsespolitik medførte.

Ikke overraskende når forf. til den konklusion, at zartidens erfaringer på uddannelsesvæsenetsområde i høj grad må anses for relevante selv i nutiden, fordi den grundlæggende problemstilling er den samme, idet uddannelsesspørgsmål er centrale politiske stridspunkter, og debatter om lærestof, struktur, social rekruttering,niveau, omkostninger etc. til syvende og sidst er udtryk for magtkampemellem

kampemellemog indenfor officielle, faglige og offentlige interessegrupper med modstridende menneskesyn og ofte inkommensurable værdinormer. At det nuværendesovjetiske uddannelsessystem står i dyb gæid tii og også delvis vedkender sig zartidens systemer og erfaringer, skal kun tilføjes for en god ordens skyld.