Alfred Rapp : Das fanatische Jahrhundert. Die grosse Legende von den Glaubenskriegen. Stuttgart, Deutsche Verlags-Anstalt, 1970. 149 s. DM 16.80.

Bartholomæusnatten, den spanske armada eller Wallensteins død for snigmorderes hånd i den bohmiske grænseby Eger er vel begivenheder, der umiddelbart appellerer til enhver historisk interesseret læser. Men når - som i det foreliggende opus - samtlige dramatiske højdepunkter i Europas historie fra 1517 til 1648 røres sammen i én pærevælling, bliver resultatet kaotisk. Forf.s bombastisk proklamerede these er den, at periodens væbnede konflikter ikke skyldtes religiøse motiver, men var ren og skær magtpolitik. Da bogen ganske fattes litteraturhenvisninger og noter, bibringes en übefæstet læser uvilkårligt det indtryk, at der er tale om et epokegørende nyt synspunkt. Hertil bidrager lejlighedsvise, ikke nærmere specificerede hib til »historikerne« - et karakteristisk træk ved underlødig populær historieskrivning. Forf.s egentlige sigte har vist været at give en lind, underholdende anekdotisk fremstilling, der nødigt skulle berede læseren hovedbrud af nogen art, endsige belemre ham med årstal, af hvilke bogen ikke rummer et eneste. Andre kunstgreb, der lader forf. fremtræde som alvidende og allestedsnærværende, er den konsekvent anvendte »historiske præsens«, samt talløse ytringer af fyrster og statsmænd, som forf. på forunderlig vis

er i stand til at gengive. Den gryende tvivl om pålideligheden af forf.s materiale bestyrkes af afsnittet om Richelieu, der ellers udmærker sig ved i det mindste at antyde eksistensen af standardværket om kardinalen, Cari J. Burckhardts 3bindsværk. Herfra er da også hentet nogle betragtninger over den mislige situation, Richelieu gerådede i som følge af Ludvig 13.s sygdom. Men åbenbart har forf. ikke fundet Burckhardt farverig nok. Thi for egen regning tilføjer han en skrøne om en hemmelig dør, ud af hvilken Richelieu i rette øjeblik gjorde sin entré, samt - topmålet - en kommentar til dette optrin ytret i en senere stund af Marie af Médici. Lad det straks være tilføjet, at forf. som fortæller ikke er nogen Dumas. Af bogens konkrete fejl skal kun nævnes den ejendommelige stedfæstelse af den portugisiske koloni Macao som beliggende »ved Shanghai«. Alt i alt en bog, hvis ydre seriøse anlæg ikke modsvares af blot et tilløb til en dybere forståelse af de omhandlede begivenheder. Så var de hedengangne Otabøger da i det mindste ærlig snak. TVTtv^t v™™