Die Entstehung des Youngplans dargestellt vom Reichsarchiv 1931-1933 durchgesehen und eingeleitet von Martin Vogt. Schriften des Bundesarchivs 15. Boppard am Rhein, Harald Boldt Verlag, 1970. 396 s. DM 30.

I året 1931 udsendte den tidligere præsident for den tyske Rigsbank Hjalmar Schacht en bog med titlen Das Ende der Reparationen. Bogen var en sensation og en provokation. Det provokerende ved bogen var ikke skildringen af de tyske skadeserstatningsbetalinger efter 1. Verdenskrig; det provokerende lå i, at Schacht osse havde redegjort for det fungerende skadeserstatningsprogram, den såkaldte Youngplans tilblivelse, hvori han selv havde medvirket, men i marts 1930 i protest var trådt tilbage, fordi han mente, at den tyske regering havde lagt andre overvejelser til grund end dem, han selv var gået ind for, og at forhandlingsresultatet for tyskerne som følge deraf var blevet dårligere end rimeligt var. Schachts påstande syntes regeringen Heinrich Bruning så skadelige og urimelige, at den så sig foranlediget til at imødegå dem. I 1931 blev det derfor overladt til det daværende Reichsarchiv at give en udførlig og dokumenteret redegørelse for Youngplanens tilblivelse. Arbejdet hermed blev udført af arkivarerne Klemp, Pantlen og Valentin, og deres samlede fremstilling blev afsluttet i begyndelsen af 1933, efter at nationalsocialisterne var kommet til magten i Tyskland. På dette tidspunkt havde Reichsarchivs redegørelse dog ingen større politisk interesse mere, og den blev derfor ikke offentliggjort.

Det har været kendt, at Reichsarchiv havde lavet en sådan redegørelse; men
den syntes at være forsvundet i forbindelse med det 111. Riges ende. Imidlertid
har man fundet en kopi blandt Pantlens efterladenskaber, og den er nu blevet

udgivet af Bundesarchiv. Martin Vogt, der har stået for udgivelsen, har forsynet redegørelsen med en længere historisk indledning, hvor han dels har gjort rede for polemikken omkring Schachts bog og person, dels har skildret forholdene omkring skadeserstatningsbetalingerne i årene 1928-1930 på baggrund af den nyeste historiske litteratur om emnet. Desuden har han udvidet det oprindelige noteapparat i redegørelsen, hvorved han har gjort problemerne mere forståelige og redegørelsen mere anvendelig for nutidige læsere.

Den af Reichsarchiv udarbejdede fremstilling af det andet store skadeserstatningsprogram Young-planens opståen giver et indblik i regeringen Hermann Mullers overvejelser og politik i denne centrale problematik, der om noget satte sit præg på denne »Regierung des Youngplans«. Sammen med det næsten samtidigt udgivne bind Das Kabinett Hermann Muller 11, bearbejdet af Martin Vogt, i serien Akten der Reichskanzlei, udg. af K. D. Erdmann og Wolfgang Mommsen, Boppard 1970, udvider denne redegørelse det tilgængelige kildegrundlag for vurderingen af Hermann Mullers arbejde som rigskansler i en af Weimarrepublikkens meget betydningsfulde faser.

Reichsarchivs omfattende fremstilling af baggrunden for Youngplanen er i og for sig ikke nogen direkte polemik mod Schacht; i den forsøger man sagligt, udførligt og ukommenteret at belyse udviklingen ved hjælp af det dokumentariske materiale, der har stået til rådighed. I dette ligger selvfølgeligt en meget konkret stillingtagen til Schachts version og påstande; det er dog et spørgsmål om Schachts kritik var helt übegrundet. Mere afgørende er nok, at der til grund for regeringens holdning lå mere generelle politiske overvejelser, mens Schacht anskuede Young-planen alene ud fra en finansiel og økonomisk synsvinkel. Dermed har man fået et større kendskab til baggrunden for denne politik.