Stephen B. Wood : Constitutional Politics in the Progressive Era. Child Labor and the Law. Chicago and London, University of Chicago Press, 1968. xvi, 320 s. 90 sh.

Bogen skildrer de bestræbelser som under Progressivismens tidehverv fra o. 1900 til USAs indtræden i 1. verdenskrig fra forskelligt hold blev udfoldet for gennem federal lovgivning at standse den udstrakte misbrug af børn som arbejdskraft, især i Sydens bomuldsspinderier. Forfatteren viser, hvorledes børn som arbejdskraft blev et nyt samfundsproblem under industrialiseringen, fundamentalt forskelligt fra problemerne omkring børn som arbejdskraft under en tidligere overvejende agrart orienteret økonomi. Det er således et specifikt problem under den fremadskridende industrialiseringsproces forfatteren som political scientist har valgt at koncentrere sig om. Han beskriver fremvæksten af den nye sociologiske jurisprudens hos retslærde som Roscoe Pound og Brandeis. Han søger at indkredse de kræfter som efterhånden førte til Kongressens vedtagelse af »Keating-Owen loven« i 1916 og dernæst de kræfter, som førte til lovens nullifikation ved USAs Højesteret i den famøse kendelse i »Hammer v. Dagenhart« 1918. »Keating-Owen loven« karakteriseres som den måske vigtigste eller i hvert fald mest repræsentative lovgivning indenfor Progressivismen, på linie med Federal Reserve Loven, Clayton Loven, Adamson Loven (om 8 timers arbejdsdag for federale jernbanearbejdere). Med Keating-Owen loven forbød Forbundskongressen anvendelse af børnearbejdskraft ved produktionen af varer som indgik i den mellemstatslige handel. Men ved velorganiseret modstand og ved strategisk velvalgte spørgsmål lykkedes det Sydens tekstilindustri at få loven kendt forfatningsstridig, idet »commerce« blev tolket snævert, uden sammenfald med »manufacture«.

Bogen giver et interessant indblik i de besværlige procedurer reformlovgivning må følge i et federalt system bundet i det legalistiske. Den viser hvilken rolle regionalisme kan spille: Mens Sydens tekstilindustri var imod reformloven, var New Englands industrier og fagforeningerne for, alene af den grund, at Nordens tekstilindustri blev udsat for unfair konkurrence som følge af Sydens billige arbejdskraft.

Bogen viser endelig hvordan man legalistisk søgte at trumfe reformlovgivning igennem ved hjælp af Forbundskongressens forfatningshjemlede ret til beskatning, men også den vej blev spærret ved et spidsfindigt valgt søgsmål (»Bailey v. Drexel«, 1922).

Fremstillingen af dette specifikke emne er en udmærket introduktion til amerikansk
politik; gang på gang åbner forfatteren for videre perspektiver, så det forstås
hvorfor børnearbejdere først kunne blive definitivt forbudt i 1941.

Afhandlingen er bygget på kongreshøringer, højesteretsdomme, forskellige organisationers samtidige debatindlæg, biografier, samtidige avisartikler, plus andre historiske og politografiske fremstillinger, især af forfatningshistorisk karakter (Edward S. Corwin, Thomas Reed Powell, m.fl.).