Jan Kutjse : Från redskap till maskiner. Mekaniseringsspridning och kommersialisering inom svenskt jordbruk 1860-1910. Meddelanden från ekonomiskhistoriska institutionen vid Goteborgs Universitet 20. Goteborg 1970. 140 s. 20 sv. kr.

En væsentlig side af landbrugets modernisering i det 19. århundredes sidste halvdel var indførelsen af forbedrede, nu oftest fabriksfremstillede redskaber og inddragelse af teknikkens landvindinger i form af dampmaskiner og nykonstruktioner som f. eks. centrifugen. Beskrivelsen af denne side af landbrugserhvervets udvikling har imidlertid ikke sjældent haft karakter af et uddrag af »Opfindelsernes bog« med årstal for de første brugbare konstruktioner. Hvorledes de nye redskaber og maskiner vandt frem i det arbejdende landbrug, har man i vid udstrækning måttet nøjes med at gisne om, og det er denne, den faktiske inddragelse af mekaniseringen, der er målet for Jan Kuuses undersøgelse.

Undertitlen »mekaniseringsspridning och kommersialisering« bør læses som spredningen af mekaniseringsprocessen som et led i den kommercialisering, der efter forfatterens opfattelse karakteriserer landbruget i slutningen af det 19. rhundrede som tegnes omkring selve undersøgelsen som en endog meget bred ramme. Jan Kuuse skildrer - grafisk fremstillet s. 19 - kommercialiseringen som udsprunget først og fremmest af en stærkt øget efterspørgsel efter landbrugsprodukterne og i den brede ramme omkring undersøgelsen af mekaniseringsspredningen påpeger forfatteren også den betydelige rolle, landbruget spillede som aftager for industrien (maskinfabrikation, AB Alfa Separator), et væsentligt emne, som det også med henblik på danske forhold ville være interessant at se belyst.

Mekaniseringen studeres i tre udvalgte områder, Malmo, Kronoberg og Uppsalalån, henholdsvis sletteland med brugsstruktur meget lig vor egen i denne periode, skovområde med stærk overvægt af småbrug og et blandet skov- og sletteland med relativt mange større landbrug. Undersøgelsens materiale er ialt 4823 boopgørelser fra årene 1860/61, 1890/91 og 1910/11, og der opereres med fire brugsstørrelser, de små med under 2 ha, de mindre med fra 2 til 20, de større mellem 20 og 100 og endelig de store landbrug med mere end 100 ha tilliggende. Boopgørelser eller skifter har i dansk landbohistorie gammel hævd som kildemateriale,og det er her af interesse at bemærke, at Jan Kuuse med henvisning til en undersøgelse, han har foretaget af indkomst- og formueudviklingen i det 20. århundrede (Indkomstutveckling och formogenhetsbildning. En undersokning af vissa

jrkesgrupper 1924-59 (1970), anm. Historisk Tidsskrift 12. rk. VI s. 367f.), mener at kunne fastslå, at afdødes formuemæssige status ikke generelt kan antages at have været forringet i perioden umiddelbart før dødsfaldet - en kritik, det var naturligt at rette mod materiale af denne karakter. Udskiller man personer ude af erhverv, skulle skifterne efter Jan Kuuses opfattelse være en pålidelig kildegruppe.Resultatet af undersøgelsen viser, hvad der i og for sig næppe kan overraske,at de større og store landbrug tidligere anskaffede flere og antagelig bedre redskaber og maskiner end de mindre og små. Jan Kuuse konkluderer, at der i den behandlede periode skabes en kløft mellem den kommercialiserede del af jordbruget (det større) og det mindre markedsindrettede (det mindre). Det forekommer her, at det er vel omfattende slutninger at drage på baggrund af kildematerialet, der her er inddraget. Adskillige af de tekniske fremskridt kan have været taget i brug af det mindre landbrug uden at boopgørelserne afslører dette, således på mejeribrugets område i form af deltagelse i fælles- og andelsmejerierog f.eks. leje af eller part i et damptærskeværk. Jan Kuuses hypotese om skellet mellem kommercialiseret og mindre kommercialiseret landbrug må yderligerebelyses ved parallelle studier, før den kan siges at være velbegrundet.