Sverker Oredsson: Järnvägarna och det allmänna. Svensk järnvägspolitik fram til 1890. Bibliotheca Historica Lundensis XXIV. Lund, Glerups, 1969. 336 s. 1 kortbilag.

Jernbanehistorie har været på mode i det seneste tiår i en lang række lande. Væsentlige aspekter af især den økonomiske betydning af de store jernbaneanlæg i det 19. århundrede er blevet belyst gennem omfattende monografier, et forhold der ikke mindst må ses på baggrund af den interesse, der inden for økonomisk teori har været for at få et nærmere kendskab til, hvorledes investeringer i infrastrukturen påvirker den økonomiske udviklings forløb.

Herhjemme har denne tendens ikke hidtil sat sig spor i større undersøgelser,

men i Lund har en gruppe historikere undersøgt det svenske jernbanebyggeri. Flere studier over de økonomiske og finansielle forhold er publiceret i tidsskriftet Economy and History, og med Sverker Oredssons bog har man nu tillige en meget detaljeret undersøgelse af de politiske problemer omkring jernbaneanlæggene og jernbanedriften, problemer, der på ingen måde er mindre end de økonomiske.

Oredssons bog falder i to skarpt adskilte afsnit, et kronologisk og et tematisk.

Den kronologiske del, der omfatter ca. */, af bogen, følger - efter en kortfattet oversigt over parallelle problemstillinger i udlandet - den offentlige debat og lovgivning i perioden 1845-90.1 det mindste for en ikke-svensk læser virker denne del unødig detaljeret, og alene de sammenfatninger, der sættes ind imellem, gør det muligt at følge de hovedlinier, som forfatteren ønsker at trække frem. Hovedvægten søges lagt på diskussionen om, hvilken finansieringsform der skulle anvendes ved byggeriet, og om driften skulle forestås af offentlige myndigheder eller ved private. Afgørelsen af, hvilke af disse synspunkter der skulle være bestemmende for byggeriet, synes kun i ringe omfang at have været bestemt af økonomisk-teoretiske synspunkter, idet der kun på et enkelt tidspunkt fremkom et indlæg i debatten, der har en sådan originalitet, at det i dag virker væsentligt, nemlig A. E. v. Sydows lille skrift fra 1840 med titlen Publika arbetens nytta och nodvåndighet, hvor en række af de synspunkter, der i dag finder anvendelse på bedømmelsen af samfundsrentabiliteten af offentlige investeringer i u-lande, er meget eksplicit fremstillet. Det er imidlertid karakteristisk, at denne tidlige undersøgelse konkluderer med at anbefale kanal- og vejanlæg i stedet for jernbaner.

De synspunkter, der får afgørende betydning for de politiske beslutninger, synes i højere grad ai være øjebliksbestemte af de skiftende almene politiske forhold, og forfatteren kan derfor også i denne del af afhandlingen vise, hvorledes styrken af statsmagtens engagement svinger op og ned i sidste halvdel af det 19. århundrede med de mest interventionistiske perioder omkring 1860 og 1880.

Den manglende konsistens i argumenterne hos de forskellige politiske aktører kommer betydeligt klarere frem i afhandlingens anden del, hvor forfatteren forsøger en systematisering af forløbet, idet der i skematisk form foretages en analyse opdelt på definitioner, vurderinger, beskrivelser og rekommendationer. Dette skema, der er overtaget fra statskundskaben, er næppe udnyttet fuldt ud, men kan bruges til at vise, hvorledes en række af de argumenter, der på et tidligt tidspunkt toges i anvendelse af tilhængere af statsbaner omkring 1870, uden større modifikationer kan anvendes som begrundelse for en ændret politik, hvis formål er at fremme private baner med offentlige tilskud. Dette gælder således problemet omkring de indirekte samfundsmæssige fordele ved jernbanebyggeri og den udenlandske indflydelse på trafikinvesteringerne.

Bogens afsluttende del samler sig om at afdække synspunkterne hos de forskellige »aktører«, politiske, faglige og regionale interessegrupper, der førte sig frem i jernbanediskussionen. Opbygningen af et nationalt jernbanesystem stillede de vesteuropæiske samfund over for en helt ny type problemer, såvel styringsmæssigt som på grund af investeringernes store omfang målt med den beskedne offentlige sektor. Den måtte derfor både blive et centralt politisk spørgsmål og af væsentlig betydning for den økonomiske udvikling. Med henblik på at belyse

det første af disse aspekter giver Oredssons bog et samlet billede, som man måtte
ønske, at der fandtes en lige så dybtgående parallel til i den danske jernbanehistoriske
litteratur. TT t„,. „„.