Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 6 (1973) 3-4Herbert Langer: Stralsund 1600-1630. Eine Hansestadt in der Krise und im europäischen Konflikt. Abhandlungen zur Handels- und Sozialgeschichte hrsg. v. d. Hansischen Arbeitsgemeinschaft der deutschen Historikergesellschaft Bd. IX. Weimar, Herman Bohlaus Nachfolger, 1970. 295 s. DM 28.E. Ladewig Petersen
Side 687
Efterkrigstidens østtyske hanseforskning har i meget høj grad samlet sin interesse om de vendiske stæders 'Spåtzeit'; vi kan her nøje os med at anføre Johs. Schildhausers undersøgelser over reformationstidens sociale og politiske brydninger og K.-F. Olechnowitz' handelshistoriske studier. Emnevalget er givetvis fuldt overlagt, fordi 16. og 17. århundrede i marxistisk tolkning repræsenterer de folkelige opgør med feudalismen og overgangen fra feudalisme til kapitalisme. Herbert Langers bog føjer sig naturligt ind i denne forskningstradition, og bogen repræsenterer - trods sin stunddom unødigt aggressive facon - en værdifuld og væsentlig forskningsindsats. Forfatteren har på grundlag af et ganske omfattende, lokalt arkivmateriale kunnet levere en fortrinlig og detailleret - lejlighedsvis omstændelig - redegørelse for en middelstor hansestads demografiske, sociale og erhvervsmæssige struktur, og hans særlige problemstilling har videre resulteret i interessante analyser af de sociale og politiske modsætninger mellem de pommerske fyrster, Stralsunds rådsaristokrati og byens brede befolkning; af betydning er endelig også betoningen af de sociale og økonomiske kræfter bag den danske og svenske intervention under Wallensteins belejring af byen 1627-28. En kort anmeldelse kan vanskeligt yde en så omfattende og detailleret forskningsindsatsfuld
Side 688
beror dels på, at navnlig de statistiske analyser ikke altid føres tilbunds (specielt hvad angår byens udenrigshandel), og at Langers kendskab til skandinaviske kildepublikationer og forskning er såre beskedent (her tænkes specielt på det diplomatiske spil bag de nordiske magters intervention). Men en anden side af forklaringen ligger formentlig i, at den marxistiske fortolkning anvendes for usmidigt efter sin pålydende værdi. Der kan være al grund til at understrege, at Herbert Langer med sine specielle problemformuleringer og analyseredskaber har formået at aftvinge kildematerialet interessante og varige resultater; på den anden side bidrager den lidet fleksible og - også fra marxistiske synspunkter - noget forældede konfrontation af feudalisme og kapitalisme formentlig til at sløre snarere end til at afklare helhedsbilledet: er disse to stadier nødvendigvis uforenelige? Fra specielt skandinaviske synspunkter har det betydning, at Langer flere gange strejfer - men ikke udtømmende behandler - skude- og skibsfarten over Østersøen, og at han påviser, at væksthastigheden i Stralsunds skibsfart under de spansk-nederlandske konflikter afdæmpes ved periodens slutning; om vækstratens afdæmpning hører så nøje sammen med den spansk-nederlandske våbenhvile 1609 og den hollandske handelskapitals overlegenhed, som forfatteren antager, får stå hen. Vigtigt er det under alle omstændigheder, at provinsialiseringen' Stralsunds handel ved 1630 er så vidt fremskredet, at tre femtedele af byens udenrigske omsætning ligger i intern Østersøhandel. Langer anfører med rette, at de svenske handelsrestriktioner i 1620'erne medførte vanskeligheder for byens konkurrencedygtighed; spørgsmålet er blot, om ikke netop krigskonjunkturerne og byens position som svensk militært brohoved og leverandør på kontinentet har øvet en mere varig og profitabel indflydelse på provinsialiserings'processen. er det i hvert fald, at Stralsunds traditionelle og velbefæstede skibsfart på Norge - ligesom Rostocks (ifølge Maria Christliebs og Alfred Huhnhåusers undersøgelser) - netop 1627-28 fik et varigt grundskud. Uden at gå i enkeltheder kunde man formode, at analyserne med fordel i endnu højere grad burde have været koordineret omkring den kritiske situation i Østersøområdet i slutningen af 1620'erne og om effekterne af den svenske ekspansion. |