Maria Bogucka: Handel zagraniczny Gdanska w pierwszej polowie XVII wieku (Gdansks udenrigshandel i første halvdel af 1600-tallet). Fransk resumé. Instytut Historii Polskiej Akademii Nauk. Wroclaw-Warszawa- Kraków, Ossolineum, 1970. 169 s. 1 kort. 50 tabeller. 33 zloty (24,75 kr.).

Siden Maria Bogucka (nu professor ved Videnskabsakademiets historiske institut i Warszawa) i 1950-erne begyndte sin flittige forskergerning, er det Gdansk, der har stået i centrum. Efter et par undersøgelser af byens indre politiske forhold i 1500-tallet kom nogle store studier over byens håndværk og erhvervsliv fra senmiddelalderen og til 1600-tallet. I de senere år har Bogucka ganske vist også dyrket andre interesseområder, men Gdansk er ikke blevet forsømt. En række artikler over byens udenrigshandel i begyndelsen af 1600-tallet har forberedt nærværende oversigt.

Arbejdet bygger dels på arkivalier i Gdansk, særlig pæletoldsbøgerne (1634, 1640-1641 samt i mindre komplet stand fra 1642-1651), dels på hollandske kilder, især notarialarkiverne med fragtkontrakter 0.1. Desuden er der benyttet nogle franske arkivalier, mens der ikke har været mulighed for at inddrage andre nord-, vest- og sydeuropæiske arkiver.

Hovedresultaterne er som følger: Medens Gdansk i første fjerdedel af 1600tallet havde livlige, umiddelbare forbindelser med Sydeuropa og Middelhavslandene, så fik Amsterdam i anden fjerdedel hovedbetydningen, samtidig med at hollandsk kapital i stadig større grad fik indpas i byen. Der var en tendens til at byens egne købmænd koncentrerede sig om indkøbet af korn, men overlod udførslen og det videre salg til hollænderne. Prisudviklingen for korn var mindre gunstig end i 1500-tallet, men lod dog stadig danziger-købmanden få en mellemmandsfortjeneste på 27%; det var forholdsvis beskedent i forhold til de muligheder, eksporten til den iberiske halvø i 1600-tallets begyndelse bød - her nåede fortjenesterne ofte over 100%. Importen til Gdansk gav derimod mindre fortjeneste. Ofte kunne det i stedet betale sig for de vesteuropæiske købmænd at betale med sølv, der her var dyrere end i Vesteuropa. Bogucka konstaterer en begyndende krise i perioden 1625-1650. Den hollandske efterspørgsel på korn er stigende, men det kniber med at levere, og i stedet søger byen administrativt at udnytte situationen ved forskellige reguleringer, som fører til at hollænderne søger andre steder hen, bl.a. til jyske havne (se s. 14, note 45). Endelig begynder byens patriciere at trække sig ud af den egentlige handel og bliver i stedet passive kapitalister. Med andre ord, Polens rolle i den internationale handel begynder allerede nu at formindskes. Bogucka er altså her lidt i modsætning til den hævdvundne opfattelse, der daterer Polens økonomiske tilbagegang til efter 1650.

Det er overraskende så lidt man finder om Danmark og Danmarks betydning for Gdansks handel, måske fordi man kun sjældent (5 gange i årene 1597-1631) blandt de amsterdamske kontrakter finder bestemmelser om anløb af danske havne (s. 62). Spredt omtale findes dog i bogen, bl. a. salpeterhandelen og den danske salpetertolds indvirkning (s. 43). Danske sild, bl. a. fra Aalborg, spillede en vis rolle i indførslen, da de var ret billige i forhold til de flamske (s. 51 og s. 141, note 49). Fra Danmark blev der ligeledes indført levende kvæg (s. 55). Formentlig er der også blevet importeret en del møbler fra Gdansk til Helsingør. Det fremgår af byens skifteprotokoller 1571-1621. Her nævnes en del »dantsker« møbler, stole, borde, senge, skabe og først og fremmest kister; møblerne var fortrinsvis af fyrretræ (J. Olrik: Borgerlige hjem i Helsingør for 300 år siden, 1903, s. 25-46 samt passim, jfr. sagregister).

Bemærkelsesværdigt er det, at Bogucka kun et par gange har benyttet udgaven af Øresundstoldregnskaber; den ene gang er det ved opgørelsen af antallet af skibe fra Gdansk mod vest (tabel XXV, s. 60f.). Måske er det resultatet af en arbejdsdeling? I hvert fald har Bogucka's kollega, docent A. Maczak (Warszawa universitet) udnyttet Øresundstoldregnskaberne til flere arbejder, således oversigten over Polens (d.v.s. Gdansks og Elblags) søhandel med Vesteuropa, trykt i Scandinavian Economic History Review, vol. XVIII, 1970. En anden indvending, der kan rettes mod Boguckas arbejde, er, skønt af teknisk karakter, dog af temmelig alvorlig art, nemlig det manglende personregister. Ganske vist er man vant til, at polske bøger på grund af den indtil for nylig kroniske papirmangel

ikke altid bringer fortegnelse over benyttet litteratur (de utrykte kilder er hos Bogucka anført i indledningen, s. 6-7). Men i stedet bringes normalt et personnavneregister, hvor citerede forfattere anføres i kursiv. Nu mangler et sådant register her, og det er svært at få indtryk af den relevante litteratur. Men yderst beklageligt er det, at det mylder af købmænd og skippere, vi møder undervejs, helt tabes af syne. Bogens værdi som opslagsværk er altså væsentligt forringet.

De ovenfor anførte indvendinger må dog ikke afskrække eventuelle interesserede. Boguckas værk, der bygger på et stort studium af primære kilder, føjer sig smukt ind i den række af nyere polske arbejder, der skildrer Gdansks søhandel. Rækken begynder med H. Samsonowicz, der i et par artikler behandlede byens handel i 1400-tallet, og den afsluttes med St. Gierszewski og Cz. Biernat, der i to bøger har beskrevet Gdansks søfart og vareomsætning fra midten af 1600-tallet til 1815. T„ „ c T