Jan Szpak: Kierunki produkeji dworskiej w ekonomii Malborskiej w XVI wieku (Produktionsretninger i godskomplekset Malbork i 1500-tallet). Tysk resumé. Polska Akademia Nauk - Oddzial w Krakowie. Prace Komisji Nauk Historycznych nr. 30. Wroclaw-Warszawa-Kraków-Gdansk, Ossolineum, 1972. 189 s. 46 + XLI tabeller. 8 diagrammer. 35 zloty.

Undersøgelsen over landbrug og landbrugsproduktion i godskomplekset Malbork (Marienburg) i polsk Prøjsen nær Gdansk er et uddrag af en doktorafhandling fra Det jagiellonske universitet i Krakow 1970; den er udarbejdet på initiativ af professor St. Hoszowski. Emnet er 8 ladegårde i de flade marskegne (polsk: Zulawy/tysk: Werder) omkring Wisladeltaet, der hyppigt er udsat for oversvømmelse. Bøndernes arbejdskraft var her i modsætning til andre egne af Polen ikke altfor hårdt udnyttet - deres byrder var især digebyggeri og kanalvedligeholdelse — og til selve ladegårdsproduktionen benyttedes lejet arbejdskraft, et fænomen der gik tilbage til korsriddernes tid.

Szpak har haft et usædvanligt godt kildemateriale til sin rådighed. En del er trykt, men blandt arkivalierne må i første række nævnes godskompleksets regnskaber, der (med en del huller) er bevaret fra 1514 til 1581; hertil kommer et par bøger fra 1590-1591. Regnskaberne er ført på latin i mindst to eksemplarer, og det er det første eksemplar (oprindelig i skatmesterarkivet i Krakow) der er bevaret; siden 1947 er det i arkivet i Warszawa. De nu eksisterende 47 bøger omfatter mellem 150 og 300 blade, så det er et betragteligt kildemateriale, der har skullet bearbejdes. Efter forfatterens oplysninger er det det bedst bevarede materiale til et godskompleks' historie fra 1500-tallet.

Blandt Szpaks resultater kan nævnes, at udsæden af rug og byg var faldende til midten af 1500-tallet for derefter at stige, særlig stiger udsæden af rug stærkt mellem 1560 og 1580. Derimod forholder kurven for udsæd af hvede sig nærmest omvendt proportionalt til kurven for udsæd af rug (s. 40-41). Det bemærkes også, at udsvingene år for år var store. 1563 gav en rekordhøj høst, men efter en voldsom epidemi 1564 (hvis følger bemærkes på talrige områder af godsernes drift) blev høsten 1565 katastrofalt lav. Efter at have sammenlignet med forholdene i Malopolska (egnen omkring Krakow) i 1700-tallet — det nærmeste sammenligningsmateriale i tid og sted, Szpak kunne finde - nås den slutning, at det ikke så meget er et enkelt højt foldudbytte som høstens stadige højde, der vidner om

landbrugets niveau (s. 70). Ud over kornproduktion undersøger Szpak kvægavl
og håndværksvirksomhed på godserne.

Det er anmelderens opfattelse, at Szpaks resultater formentlig kan have værdi ved sammenlignende undersøgelser af et eventuelt skandinavisk eller nordtysk materiale. - Bogen er forsynet med fortegnelse over trykte og utrykte kilder samt, såre prisværdigt, en konkordans over stednavne omfattende navneformer i de benyttede kilder, tyske former før 1945 samt nuværende polske former. En sådan konkordans burde være obligatorisk for ethvert arbejde, der blot i nogen grad indeholder stedsbetegnelser fra Nord- og Vestpolen, Baltikum m.v. Ellers kan en nærmere identifikation af et navn på en mindre lokalitet ofte kræve indgående og besværlige undersøgelser. Wr.™ s™* Trvsrm