Harold J. Gordon jr.: Hitlerputsch 1923. Machtkampf in Bayern 1923-1924. Frankfurt am Main, Bernard & Graefe Verlag fur Wehrwesen, 1971. 580 s. 30 plancher og 2 kort. DM 39.

Hitlers første forsøg på at komme til magten i Tyskland via det mislykkede
putsch i Miinchen 8/9. november 1923 er tidligere blevet analyseret af den tyske

historiker H. H. Hofmann i bogen Der Hitlerputsch. Krisenjahre deutscher Geschkhte 1920 bis 1924, Miinchen 1961. Den amerikanske historiker Harold J. Gordon jr. har i sin nye analyse en på flere måder afvigende opfattelse af situationen i 1923/24. Dette skyldes ikke alene, at Gordons holdning er langt mere traditionel og konservativ end Hofmanns, hvis grundholdning karakteriseres som den »des traditionellen Linksliberalen« (s. 564), men osse at Hofmann i Gordons øjne stort set har videregivet nationalsocialisternes version af hændelsesforløbet. Da Gordon tilmed har kunnet drage nytte af et langt mere omfattende kildemateriale,er hans fremstilling af begivenhederne og deres baggrund blevet langt grundigere end nogen tidligere.

For samtidshistorikerne er putschet en vigtig begivenhed; et andet spørgsmål er, om det osse var det for samtiden, hvis en sådan problemformulering overhovedet er frugtbar. Gordon har på basis af ret så omfattende kildestudier forsøgt at analysere og placere hitlerputschet inden for rammen af det større kompleks, der udgjorde bayersk og osse tysk politik i året 1923. Gordon er af den opfattelse, at historikerne oftest har været for fikseret af Hitler og selve putschet: »Das Ergebnis ist eine Untersuchung des Ganzen anhand eines dazugehorigen Teils. Das istem sehr bezeichnendes Beispiel dafur, wie man den Wald vor lauter Båumen nicht mehr sehen kann und wie dadurch das Gesamtbild verzerrt wird« (s. 12). Skoven er den bayerske efterkrigssituation og Gordon forsøger at placere og vurdere Hitler og NSDAP i forhold til de øvrige magtgrupper heri, først og fremmest statsregeringen, Reichswehr og de Vaterlåndische Verbånde. Det er på denne politiske baggrund, hvor magten var spredt og ombejlet, at Hitler og NSDAP, der var blevet ledende blandt de Vaterlåndische Verbånde, dilettantisk og i grunden ikke særligt godt planlagt som en slags »Flucht nach vorn« iværksatte sit putsch-forsøg, der hurtigt ynkeligt brød sammen, bl. a. fordi det bayerske triumvirat von Kahr, Lossow og Seisser, som Gordon viser, igrunden ikke var indstillet på at blive spændt for Hitlers vogn. Efter en spændende og detaljeret fremstilling af de dramatiske dage foretager Gordon en afsluttende analyse af de konsekvenser, det mislykkede putsch fik for den politiske situation i Bayern, idet det blev en slags katalysator; der var blevet skabt en ny politisk situation, der styrkede de legale bayerske myndigheder, som bl.a. osse foretog visse udrensninger i det ikke helt loyale Reichswehr og politi. De højreradikale Verbånde var svækkede, og Hitlers rolle forekom samtiden udspillet. Denne situation skulle dog ikke blive ufordelagtig for den fængslede Hitler, idet den styrkede hans position blandt de højreradikale grupper. Hvad der for de samtidige var afslutningen på Hitlers politiske liv, er for samtidshistorikerne kun afslutningen på første fase af Hitlers politiske rolle i det 20. årh.s historie.

Gordons analyse af denne kamp om magten i 1923/24 er uhyre rig på detaljer; og det er dermed lykkedes ham at give en yderst minutiøs og osse spændende gennemgang af selve begivenhedsforløbet, selv om visse detaljer synes ret overflødige.Gennem denne historiske redegørelse er det lykkedes for Gordon at placereHitler og hans første revolutionsforsøg i den for situationen aktuelle bayerske sammenhæng og osse sammenlignet med de andre dele af de Vaterlåndische Verbånde at karakterisere Hitler og dermed vise hans styrke og farlighed i forholdtil disse. Det må derfor osse regnes Gordon til gode, at det er lykkedes ham at give et tilsyneladende historisk korrekt billede af begivenhedsforløbet og de

forskellige gruppers og personers andel heri; men hans snævert historisk anlagte synsvinkel forekommer dog utilstrækkelig til at besvare andre spørgsmål, som Hitlcrputschet osse synes at rejse; det gælder f. eks. spørgsmålet om putschet var udtryk for andet end Hitlers magtbegær. Ikke særligt overbevisende forekommer Gordons forsøg på at karakterisere nationalsocialismen i denne fase af dens udvikling; han afviser f.eks. sociologisk anlagte bestemmelser af bevægelsen og han forsøger heller ikke nøjere bestemmelse f.eks. i relation til fascismeteorierne. For Gordon var Hitlerputsch en historisk foreteelse betinget af en bestemt historisksituation; udover den dominerende Hitler ser Gordon nationalsocialismens karakteristiske træk i dens optimisme og i at dens tilhængere var meget unge. Dette fører ham ofte til meningsløse paralleller med nutidens ungdom f.eks. det oprørske USA, der øjensynligt volder den konservative Gordon ret så store problemer. Men det er en grov historisk simplificering at parallellisere to i ideologisk,politisk og sociologisk henseende så forskellige fænomener!

Som helhed forekommer Gordons bog at være en blanding af godt og mindre godt. Den viser begrænsningen ved at isolere et fænomen, nemlig Hitlerputsch, og hovedsageligt anskue det som et aspekt ved den politiske situation i 1923. Selv om Gordons analyse giver den bedste gennemgang af putschet i dets historiske sammenhæng, forekommer analysen dog for snævert og undertiden osse for lidt stringent anlagt. Måske skyldes det, at hans fremstilling i ret høj grad synes bestemt af kilderne og deres problemstillinger, mens den historiske litteratur, der er skrevet om putschet og nationalsocialismen i denne fase, kun i begrænset omfang er inddraget i analysen. K awt rw_STTAN t.a*™™*