Horst Matzerath: Nationalsozialismus und kommunale Selbstverwaltung. Schriftenreihe des Vereins für Kommunalwissenschaften e. V. Berlin. Band 29. Stuttgart, Verlag W. Kohlhammer, 1970. 503 s. DM 39.50.

Horst Matzeraths dissertation er på en måde led i den række af specialafhandlinger, der i de senere år har analyseret forskellige aspekter af det nationalsocialistiske magtsystems indre struktur. Umiddelbart kan selve bogens emne måske give anledning til nogen undren: Hvad har nationalsocialisme og kommunalt selvstyre overhovedet med hinanden at gøre? Kunne det nationalsocialistiske totalitetskrav overhovedet akceptere en kommunal selvforvaltning?

Spørgsmålet om den kommunale selvforvaltnings historie i det 111. rige har hidtil kun været behandlet på det mere generelle plan hos Bracher og Schultz og af Peter Diehl-Thiele i lyset af dualismen mellem parti og stat (jvf. HT 12.r. V, s. 285 ff.) samt som led i en række lokale undersøgelser, hvis resultater Matzerath har kunnet bruge i forsøget på at give et mere samlet billede.

Baseret på et indgående studium af et overmåde rigt kildemateriale har Matzerath givet hvad han kalder en strukturel-funktionel analyse af institutionenkommunal selvforvaltnings historie under det nationalsocialistiske styre. Herunder har han osse forsøgt at skabe klarhed mht. det terminologiske, idet den forskelligartede anvendelse af begrebet »kommunale Selbstverwaltung«

kan forklare den uenighed, der eksisterer m. h. t., hvorvidt der fandtes noget sådant i det 111. Rige eller ej. Den grundige analyses enkeltheder må især henvendesig til specielt interesserede i kommunale anliggender. Bogens historiske værdi ligger bl. a. deri, at detailanalysen af de kommunale forhold illustrerer de lokale aspekter af den generelle dualisme, der karakteriserede det nationalsocialistiskeTyskland, nemlig dualismen mellem parti- og statslige organer.

Institutionen kommunalt selvstyre blev reelt ødelagt i det 111. Rige, selv om der i Kommunalordningen fra 1935 formelt stadig tales om selvforvaltning og selv om nationalsocialisterne hævdede at have givet det et mere reelt indhold. Matzerath viser, hvorledes nationalsocialisterne, der i Weimarrepublikken udnyttede det kommunale selvstyre, fra magtovertagelsen arbejdede på at ødelægge denne institution, bl.a. fordi den ikke harmonerede med centraliseringstendenserne og førerprincippet. Formelt afgørende for den kommunale selvforvaltning blev den såkaldte Deutsche Gemeindeordnung fra 30.1.1935. Denne var for så vidt et kompromis som det ikke lykkedes for partiet at overtage de kommunale organer; på en måde kom den derved osse til at bekræfte dualismen mellem parti og stat på det lokale plan. Men kommunalordningen ødelagde visse forudsætninger for det kommunale selvstyre: befolkningens indflydelse og medvirken. Desuden tilfaldt væsentlige funktioner staten og partiet, mens restfunktionerne overgik til borgmesteren, hvis stilling var funderet i førerprincippet. Fra 1935 forværredes kommunernes stilling gradvis; kommunalt selvstyre eksisterede kun på papiret og de kommunale organer var rent administrative.

Matzerath har givet en grundig redegørelse for denne ødelæggelsesproces. De
mange detaljer heri må det overlades til specialister at tage stilling til.