F. M. Stenton: Anglo-Saxon England. Third Edition. Oxford History of England. Clarendon Press: Oxford University Press, 1971. xliv, 766 s. £3.50.

Stenton's nu klassiske syntese af Englands historie fra angelsaxernes indvandring til Vilhelm Erobrerens død udkom første gang i 1943, og anden udgave allerede i 1947 med kun få rettelser og mindre ændringer. Siden sin fremkomst har den stået som standardværket, det selvfølgelige udgangspunkt for studier i perioden. Den har tegnet forskningens opfattelse af udviklingen som hele, og den har fungeret som håndbog.

I de sidste år før sin død i 1967 arbejdede Stenton med bogen med henblik på at udsende en tredie udgave, og dette arbejde er efter hans død afsluttet af hans enke og flere kolleger, som har taget meget pietetsfuldt på teksten. Det mindst problematiske er givetvis at føre bogen ajour som håndbog. Der er optaget ny litteratur i den fortrinlige ræsonnerende bibliografi, noterne henviser til nye kildeudgaver, nye fakta er indarbejdet i teksten og yderligere har bogen nu fået en udførlig indholdsfortegnelse på 30 sider ligesom de øvrige bind i serien. Anderledes vanskeligt er det at holde en fremstilling på højde med situationen som syntese af forskningens aktuelle opfattelse, og det er et ganske specielt utaknemmeligt hverv med den foreliggende bog, for få synteser har i en grad som Stenton's Anglo-Saxon England inspireret til ny forskning; her har den, alle andre gode sider ufortalt, sin allerstørste fortjeneste. Det bliver formodentlig netop i denne funktion, at bogen i fremtiden vil komme til at stå svagest, for der er ikke gjort noget forsøg på at tage hensyn til den forskning efter 1943, som er uenig med Stenton i fx. hans opfattelse af samfundsstrukturen, hvor Stenton i fortsættelse af Stubbs ligger på den germansk-demokratiske linje. På dette og andre punkter kan man idag ikke give en syntese, kun gøre rede for de modstridende opfattelser. Stenton havde det imidlertid sådan, at han holdt sig til kilderne, og hvis andre var enige med ham i hans tolkning, var det godt (- for dem), var de uenige, ignorerede han dem mildt (jvf. Dorothy Whitelocks nekrolog over ham i English Historical Review 1969, s. 1-11). Dette synspunkt er, hvad der forekommer unødvendigt og lidet hensigtsmæssigt for håndbogsfunktionen, også anlagt i bibliografien, hvor man derfor må savne væsentlige nyere arbejder af forskere som fx. Warren Hollister, John, Sawyer, Richardson og Sayles.

Det vil heraf forstås, at der ikke er sket væsentlige ændringer ved Stenton's
værk. Hans synspunkter er i det store og hele uændrede siden 1943, og de er
fremdeles vægtige, man kan stadig ikke studere perioden uden Stenton's hjælp,

men de er ikke moderne længere. Bogen giver ikke nogen dækkende indføring
i aktuelle forskningsproblemer, står snarere som et monument over Stenton.