Sidney Pollard & John Salt (eds.): Robert Owen. Prophet of the Poor. Essays in Honour of the Two-Hundredth Anniversary of His Birth. London, Macmillan, 1971. xii, 318 s. £ 5.00.

Tohundredeåret for Robert Owens fødsel er i England blevet markeret ved udsendelsen af en antologi, der rummer bidrag om Owen og Owenismen af tolv inden- og udenlandske forskere. I en introduktion anfører den ene af udgiverne, professor Pollard, at skønt det med en vis ret kan siges om bogens hovedperson, at han hverken opnåede nogen større personlig succes i sin levetid, og ej heller afstak vejen for de følgende generationer, så har hans mangesidede, praktiske humanisme dog tydeligt bud til vor tid, i særdeleshed til udviklingslandene (!) Spænder man herefter forventningerne højt, vil læsningen af bogen let kunne skuffe.

Robert Owens liv og virke har tidligere været genstand for omfattende studier, og hans rolle i bestræbelserne på at opbygge en kooperativ bevægelse og landsdækkende fagforeninger, specielt i tidsrummet 1829-34, er vel belyst. Hans tro på den menneskelige naturs übegrænsede tilpasningsevne i barndommen, og omgivelsernes dertil svarende påvirkningsmuligheder diskuteres, fortolkes og modificeres af engelske socialister og kulturradikale den dag i dag; som J. F. C. Harrison i bogen udtrykker det, er Owen integreret i den engelske arbejderbevægelses pendant til »The Whig Interpretation of History«.

Lejligheden til at anskue Owen og Owenismen ud fra nye synsvinkler er benyttetaf
nogle, men langtfra alle af antologiens bidragydere. Chushichi Tsuzuki
undersøger Owens forhold til Chartismen, og understreger de ikke-demokratiske,

eliteprægede elementer i hans forkyndelse, der bragte ham til at forkaste en politiskkamp, der byggede på en egentlig klassebevidsthed i de lavere sociale lag af befolkningen. Hvorledes denne holdning kunne støde oprindelige disciple bort fra Owen illustreres i John Savilles analyse af J. E. Smith's udvikling til politisk revolutionær. Eileen Yeo viser i sit indholdsrige essay, hvorledes datidens folkeligebevægelser, og deriblandt Owenismen, bestræbte sig på at tilbyde en alternativlivsform (gennem foreningsliv, oplysningsvirksomhed etc.) foruden et programfor fremtiden. De lokale arbejderrepræsentanter udvalgte høfligt, men urokkeligt visse af Owens synspunkter og tillempede dem efter egne, øjeblikkelige behov - uanset mesterens ønsker om alt eller intet.

I den resterende del af bogeri gennemgås bl. a. de af Owen inspirerede eller initierede fællesskabseksperimenter, hvorfra han som regel skyndsomst tog afstand, når de praktiske vanskeligheder begyndte at melde sig; A. J. Robertson hævder i en undersøgelse af tiden i New Lanark 1800-1825, at det exceptionelle ved Owen som virksomhedsleder ikke så meget var hans metoder og resultater, som dette at han publicerede dem og dermed skabte offentlig interesse og diskussion om sagen.

Der er behageligt få tilløb til Festschrift-panegyrik i bogen, til gengæld så meget mere om Owens fejlslagne intentioner og hans ideers manglende gennemslagskraft i praksis. Det ville antageligt være frugtbart, såfremt den fremtidige forskning i højere grad rettede sig mod bevægelsen end mod manden: Fra hvilke lag i befolkningen og på hvilken måde rekrutteredes tilhængerne? På hvilket plan og med hvilke midler konkurrerede Owenismen med andre idémæssige og kulturelle strømninger i 1800-tallets England? I hvor høj grad og hvornår slog Owens ideer inden for f. eks. undervisning og virksomhedsledelse igennem? Med en udvidelse af perspektivet vil der ikke mangle stof til at celebrere 125-årsdagen for Robert Owens død i 1983. n xt™,,*,™