N. E. Nosov og I. P. Šaskol'skij (red.): Istoriceskie svjazi Skandinavii i Rossii IX-XX w. Sbornik statej. (De historiske forbindelser mellem Skandinavien og Rusland fra det 9. til 20. årh. En artikelsamling). Akademija NAUK SSSR, Institut istorii SSSR, Leningradskoe otdelenie. Trudy, vypusk 11. (Sovjetunionens Videnskabernes Akademi, Historisk Institut, Leningrad-afdelingen. Værker, nr. 11). Leningrad, Izdatel'stvo »Nauka«, 1970. 402 s. Ill. 1,97 rubel.

Udgivelsen motiveres i indledningen med, at både Sovjetunionen og de skandinaviskelande er interesseret i en styrkelse af de fredelige, mellemstatslige relationer,og at det derfor er nyttigt at erindre sig, hvordan alsidige, fredelige relationeri fortiden udviklede sig mellem de pågældende stater. Hvor stor nytte historiske sysler har for den samtidige politiske udvikling er vel et åbent spørgsmål,men det er under alle omstændigheder en nyttig samling artikler, der hermedforeligger fra Leningrad. Skt. Petersborgs/Leningrads store rolle som formidleraf

midlerafpolitiske, kommercielle og kulturelle forbindelser understreges i indledningen,ligesom i det hele taget denne bys position som et centrum for studiet af russisk/sovjetisk-skandinaviske relationer kraftigt fremhæves. Ja, man mener ligefrem, at det er helt »lovmæssigt« - et meget populært begreb i sovjetisk historisk terminologi - at Leningrad i de senere år, hvor interessen for studiet af de skandinaviske lande er vokset betydeligt, påny er blevet et vigtigt centrum for sovjetisk skandinavistik.

Det er i alle fald ikke nogen ringe præstation, der her er tale om; samlingen er blevet forberedt af Historisk Institut, men har medarbejdere fra en række videnskabelige institutioner i Leningrad (Det centrale statslige historiske arkiv, Universitetet i Leningrad, Det pædagogiske institut m.fl.). Man har bevidst bestræbt sig på at kaste lys over de russiske forbindelser med Danmark og Norge, efter at forbindelserne til Sverige i mange år har stået i forgrunden. Afhandlingerne er grupperet i tre afdelinger: i den første behandles politiske og økonomiske relationer, i den anden kulturelle forbindelser, og i den tredie afdeling behandles forskellige kildespørgsmål.

Fælles for alle bidragene er en afslappet og upolemisk tone; kontinuiteten mellem den førrevolutionære og den sovjetiske forskning understreges, og flere af artiklerne kan ligefrem tjene som en introduktion til de emner, de behandler, takket være de fyldige henvisninger til litteratur og kilder. Dette gælder f.ex. SaskoVskijs oversigt over de økonomiske relationer mellem Rusland og Danmark/Norge i det 9. til 17. årh. på grundlag af allerede offentliggjort materiale og med inddragelse af såvel russisk som vestlig litteratur. I nær tilknytning hertil behandler N. A. Kazakova udførligt de russisk-danske handelsforbindelser i slutningen af det 15. og begyndelsen af det 16. årh., i øvrigt med benyttelse af delvist samme kildemateriale (en hovedkilde er Séerbafievs forskellige kildepublikationer af dansk materiale fra Rigsarkivet). L. I. Ivina har skrevet om den danske resident Butenant von Rosenbusch' aktiviteter vedr. bygningen af den russiske flåde i slutningen af det 17. årh., tilsyneladende uden at kende Knud Rasmussens artikel om samme emne i Historisk Tidsskrift 12. rk. I (1965). v. Rosenbusch var iflg. Ivina en af de vigtigste personer ved opbygningen af den russiske flåde. M. A. Kogan har skrevet om Struensee og Rusland og er især optaget af at eftervise, at den »progressive« Struensee stræbte efter at bevare gode relationer til Rusland, og dermed i udenrigspolitisk henseende var i overensstemmelse med sin forgænger. V. A. Siikin har behandlet oprettelsen af sovjetisk-skandinaviske økonomiske forbindelser i perioden 1917-1923 på grundlag af sovjetisk trykt og utrykt materiale. Iflg. forf. var de politiskøkonomiske relationer til de skandinaviske lande i perioden 1917-1921 af væsentlig betydning for RSFSR, der herigennem fik tilfredsstillet nogle væsentlige behov. Efter normaliseringen af forholdet til England og Tyskland i 1921 aftog Skandinaviens betydning, men de økonomiske forbindelser banede senere vejen for den politiske anerkendelse af det nye russiske regime.

De her omtalte artikler er kun et lille udsnit af de i alt 22 bidrag, samlingen omfatter, men som det vil føre for vidt at komme nærmere ind på. Bogen er forsynet med et udmærket navneregister, der fortegner såvel de i afhandlingerne behandlede personer som forfatterne til den benyttede litteratur. Der er også en meget kort sammenfatning af artiklernes indhold på svensk. Man må håbe,

at der i fremtiden vil komme flere af den slags artikelsamlinger, der sammen
med årbogen Skandinavskij sbornik kan bidrage til udviklingen af den sovjetiske
skandinaviensforskning. „__ -„_„