Josef Schröder: Italiens Kriegsaustritt 1943. Die deutsche Gegenmassnahmen im italienischen Raum: Fall »Alarich« und »Achse«. Studien und Dokumente zur Geschichte des Zweiten Weltkrieges herausgegeben vom Arbeitskreis für Wehrforschung in Stuttgart, Band 10. Göttingen, Musterschmidt-Verlag, 1969. 412 s. Ill. DM 72,-.

»Fall Achse« er dæknavnet på den tyske okkupation af restitalien og afvæbningen af den italienske værnemagt efter Badoglios kapitulation overfor de allierede den 8. september 1943 - en af de retrætefægtninger der i den sørgelige mangel på egentlige sejre har fået sin særlige plads i den tyske militærhistorie efter 1942. Aktionen har da også forlokket Josef Schroder til ikke så lidt schwung i bedømmelsen af Værnemagtens bedrifter, men iøvrigt er Italiens Kriegsaustritt 1943 et gedigent arbejde, der ikke lader mangen sten uvendt, og som på et uhyre bredt kildegrundlag med held forstår at integrere militæroperationerne i den politiske historie.

Schroder viser hvorledes det tysk-italienske makkerskab allerede før sommerkrisen satte ind kun var en facade til dække for højst modstridende interesser og en tiltagende gensidig mistænksomhed. Allerede før Tunis' endelige fald i maj påbegyndte OKW et forberedende stabsarbejde med henblik på en besættelse (med Hitlers sans for historiske paralleller endnu på dette tidspunkt kaldt »Fall Alerich«), som i de følgende måneder fortsatte uafhængigt af den

sideløbende Wehrmacht-infiltration af det italienske invasionsforsvar. Mussolinis detronisering den 24/25. juli, der iøvrigt kom uventet for førerhovedkvarteret, udløste de første operationsbefalinger, men i en pessimistisk atmosfære, der indkalkulerede tabet af hele Syditalien. Først den succesrige evakuering af Sicilien i midten af august forlagde forsvarslinjen sydover, en disposition der blev afgørende for forløbet af det italienske felttog. Forfatteren retter en stærk kritik mod OKW og Oberbefehlshaber Siid, Kesselring, for svigtende realitetssans og en overoptimistisk vurdering af forholdet mellem mål og midler. Især på denne baggrund fremtræder den næsten üblodige likvidering af den italienske hær den 9. september som en stor triumf for kommandørerne på lokalplanet. Derimod lykkedes det ikke - i modsætning til den tilsvarende »Operation Safari« i Danmark ti dage tidligere - at forhindre at størsteparten af den italienske krigsmarine gik i søen og sluttede sig til englænderne. De sidste sider er viet befrielsen af Mussolini på Gran Sasso den 12. september. Det er kuriøst, men ikke utypisk for den tyske militærhistorie af i dag, at Schroder gør sig megen umage for at vise at den berømte - eller berygtede, om man vil - SD-Kommando Skorzeny kun spillede statistens rolle.

Bogen er forsynet med en 45 sider lang kilde- og litteraturfortegnelse, der i
sig selv er en fremragende introduktion til et bredt udsnit af verdenskrigens
historie. „ v .