Ulf Beijbom : Swedes in Chicago. A demographic and social study of the 1846-80 immigration. Studia Historica Upsaliensia. Bd. 38. Scandinavian University Books. Stockholm, Svenska Bokforlaget, 1972. 375 s.

Studiet af emigrationen før 1914 har ganske særlig i Sverige taget et vældigt opsving i de sidste år, et emne med mange muligheder for at belyse 1800tallets samfundsstruktur fra mange nye synsvinkler. Man kan måske mene, at Institutet for amerikansk historie i Uppsala, der er centeret for emigrationsforskningen, i nogen grad har ignoreret udvandringens internationale aspekter og kun set på de specielt svenske sider af sagen. Nu er der imidlertid kommet en afhandling fra Uppsala, der åbner et videre perspektiv, belyser emigrationen set fra den anden side af Atlanterhavet. Forfatteren, Ulf Beijbom, er til daglig leder af det blomstrende Emigrantinstitutet i Våxjo, der indeholder både museum, bibliotek og arkiv. Afhandlingen er imidlertid udarbejdet på basis af materiale i USA.

Beijbom har koncentreret sig om de svenske udvandrere, der havnede i
Chicago og har fulgt deres assimilationsproces i denne storby, der med eksplosionsagtighast
voksede til en verdensstad i løbet af to-tre decennier - 1850 havde

byen 30.000 indbyggere, 1880 derimod 503.000, uanset, at den i 1871 brændte så at sige totalt. Af svenskfødte indbyggere var der i 1850 lidt over 200, men over 18.000 30 år senere, og Beijbom viser med en umådelig detailrigdom en sådan national minoritets omtumlede tilværelse i storbyens vældige »melting pot«. Derved bliver hans afhandling i høj grad også af interesse for dem, der studerer urbaniseringsproces i det 19. og 20. århundrede. Det gjaldt for svenskerne i 1860'erne som det nu gælder puertoricanere og cubanere i USA, at de sidst ankomne indvandrere bliver byens fattigste og mest underkuede proletariat. Svenskerne klumpede sig fra begyndelsen sammen i byens udkant (der dog hurtigtblev dens centrum), den s. k. Swede Town, en slags ghetto med de værst tænkelige boligforhold. Men efterhånden som svenskernes forhold økonomisk set forbedredes flyttede de til et andet kvarter, og det oprindelige slumkvarter blev overtaget af en ny national minoritet, italienere, folk fra Balkan etc. Denne udvikling, et fællestræk for alle minoriteterne i de urbane samfund, er blevet indgående studeret i USA, og man kunne have ønsket, at Beijbom havde knyttetsin studie til den bestående forskning, der bl. a. kredser om et begreb kaldet »the urban elevator model«, der viser noget om forholdet mellem indtægtsniveauog afstanden fra de store byers midtpunkt, det fænomen, der endnu udgør et af de store problemer i amerikansk politik: negrenes udflytning fra ghettoerne til nye omegnskvarterer, der derpå rømmes af de hvide.

Beijboms detailskildring af svenskerne i Chicagos mylder er i mange henseender fascinerende læsning. Nogen permanent svensk befolkning skal man nok ikke forestille sig m. h. t. de 18.000 svenskere ved folketællingen i 1880. Chicago var jo den store gennemgangsby for masseindvandringen østfra over de store søer og det var vel i nogen grad tilfældigt, hvem der blev hængende i Chicago og hvem der kom videre ud til præriens homesteads. Interessant er det dog at der er en tydelig overvægt af kvinder blandt svenskerne i Chicago - det samme fænomen kan iagttages i indvandringen fra land til by i Europa. I det 19. rhundrede det også i Danmark fortrinsvis kvinderne, der søgte ind til de store byer, hvor de havde lettere ved at få arbejde end mændene.

De nationale organisationer, både de svenske kirker i Chicago og de profane selskaber og klubber, får også en udførlig behandling. Når det konstateres som et tegn på et almindeligt ønske om hurtig assimilation, at kirken kun evnede at samle 25 °/o af det svenske mindretal i byen, må dette nok tages med noget forbehold eller rettere som et tegn på den usædvanligt store udskiftning i befolkningsgruppen.

Ulf Beijboms omfattende beskrivelse af »verdens næststørste svenske by«, som Chicago med rette kaldtes omkring århundredeskiftet, har indbragt ham doktorgraden fra Uppsala universitet og han fortjener titelen efter det usædvanligt grundige forstudie og den fine afhandling. KK_{_ Tm},_N Hvtt>t