G. R. Watson : The Roman Soldier. Aspects of Greek and Roman Life. General Editor: H. H. Scullard. London, Thames and Hudson, 1969. 256 s. Ill. 50 sh.

Med denne bog gives for første gang en samlet fremstilling aflivet i den romerske hær, set indefra og nedefra. Det lader til, at forf.s vej til emnet er gået over de militære regnskaber, som det ses af hans M. Litt. Roman Military Bookkeeping (1953) og artiklerne »The Pay of the Roman Army« i Historia V, VII og VIII.

Han afgrænser sit emne i tid fra år 13 f. Kr., hvor Augustus organiserede den professionelle hær med 16 års tjeneste, til Diocletians reform, og i rang til graderne under centurion; denne sidste afgrænsning og hele synsvinklen er i bevidst modsætning til A. von Domaszewski: Die Rangordnung des romischen Heeres (1908) og Kromayer und Veith: Heerwesen und Kriegfahrung der Griechen und Romer (Miinchen 1928), men i overensstemmelse med flere yngre forskere, vel mest med Erich Sanders artikler i Historia 111, VI, VIII og XII.

Foruden en almen oversigt over organisationen af rigets væbnede styrker
(legioner, prætorianerne, bykohorter, vigiles, auxilia og flåderne) giver 1. kapitelen
givtig præsentation og diskussion af kilderne til emnet. Det er begrænset

hvad nyt der kan siges om de litterære kilder; men til gengæld gør forf. uhyre meget ud af det epigrafiske materiale, især papyri og pergamenter fra Ægypten og Dura-Europos; meget af dette materiale har været kendt længe, men man kan roligt sige, at Watson behandler det på en ny måde og bruger det som hovedhjørnestenen i sin synthese. Det giver ganske vist fremstillingen en vis overvægt til forholdene i de østlige dele af riget, men her har forf. skabt balance ved at anvende stemplede tegl, vandrør og andet arkæologisk materiale, fortrinsvisfra Britannien. En anden af hans hovedkilder af epigrafisk art er diplomata,de bronzeplaquetter der tjente som hjemsendelsespapirer for auxiliarsoldaterneog som bevis for den opnåede borgerret. Derimod er han mindre begejstret for at anvende gravskrifter som kilde, fordi hyppigheden deraf er underkastet for mange tilfældige faktorer, såsom den afdødes dødsmåde (død i garnison eller faldet i felten), hans popularitet og/eller pengemidler, det pågældendeområdes vaner og romaniseringsgrad (atter geografisk og tidsmæssigt bestemt), ligesom Watson ikke uvittigt fastslår, at antallet af fundne gravsten måske især afspejler nutidens arkæologiske aktivitet. I det hele giver hans valg og benyttelse af kilder et velafbalanceret billede, som man trygt kan lade gælde alle rigets dele; man kommer således til at fæste lid til hans hovedtese, som går ud på, at der gennem den betragtede periode skete en stadig udvikling, som naturligt førte til Diocletians reformer, uden det forfald og den brutale reorganisationsom Domaszewski gør sig til talsmand for.

De følgende kapitler giver et meget indholdsrigt billede af rekrutten »på session«, hans ansættelsesforhold (hånd- og rejsepenge), edsaflæggelse og påfølgende træning. Bogens hovedemne træder tydeligst frem i kap. IV og V, der grundigt redegør for lønningsforhold og avancementsmuligheder, belønninger og straffe, samt den daglige tjeneste med vagt og afgivelser. Hertil kommer beskrivelse af gudstjeneste og festdage, f. eks. ob natalem aquilae (=(⁼ »regimentets fødselsdag«) med tilhørende festmåltid. Den officielle gudsdyrkelse omtales, men også de særlige soldaterguder Juppiter Dolichenus og Mithras, foruden de gamle lokalguder som auxiliartropperne stadigt trofast dyrker, selvom de gør tjeneste fjernt fra hjemlandet. Værket slutter afrundende af med soldatens forhold til det civile liv, både på det personlige plan med uofficielle forhold og/ eller regulært giftermål, og som en romaniserende og civiliserende faktor.

Bogen er i sin sammenhængende tekst (154 s.) let læst, bevidst holdt i en form og et sprog, så den er tilgængelig for almindelige læsere; hertil tjener de mange udmærkede illustrationer. For fagmanden følger derefter 66 sider noter med litteraturhenvisninger, diskussion, samt gengivelse af alle anvendte latinske citater og latinske kildesteder, mens der for de græske kun er foretaget henvisning. Så følger tre appendices: 1) et lønningsregnskab for to mand over ét år og 2) styrkeliste over en legionskohorte, begge papyri fra flavisk tid; 3) en liste over 271 militære dokumenter (incl. en kvittering for hø til kamelerne! nr. 53), ordnet som en særdeles tilgængelig regest. Til sidst selvfølgelig index, men ikke nogen egentlig bibliografi. tvt™« M Savth.p«