Jan Kuuse: Inkomstutveckling och formogenhetsbildning. En undersokning av vissa yrkesgrupper 1924-1959. Meddelanden från ekonomisk-historiska Institutionen vid Goteborgs Universitet, 23. Goteborg, 1970. 172 s. ttabeller. sv. kr. Ulf Olsson: Lonepolitik och lonestruktur. Goteborgs verkstadsarbetare 1920-1949. från ekonomisk-historiska Institutionen vid Goteborgs Universitet, 19. Göteborg, 1970. 225 s. 20 sv. kr.

Mellemkrigstidens økonomiske udvikling har i en lang årrække været et område, der kun har været sporadisk behandlet af økonomiske historikere, hvilket nok kan vække en del undren, da disse to årtier omfatter så store omvæltninger af økonomisk art, at de i høj grad trænger til dybtgående analyser for at vinde en bedre forståelse af, hvad der egentlig foregik, og samtidig vil man gennem denne belysning kunne uddrage en righoldig eksempelsamling på økonomiske sammenhænge og virkningerne af økonomisk-politiske indgreb.

På internationalt plan har der imidlertid siden midten af 1960-erne været en voksende interesse at spore for denne periode. 81. a. har en række vægtige afhandlinger søgt at kaste nyt lys over de forvirrede internationale valutaforhold i 1920-erne, og flere engelske økonomiske historikere har behandlet den indre økonomiske udvikling i Storbritannien såvel i 1920-erne som i 1930-erne.

I Sverige har man nu påbegyndt et storstilet forskningsprogram, der med titlen »Det svenska vålståndets utveckling 1925-1960« skal søge at finde frem til, hvilke kræfter der har ligget bagved den økonomiske udvikling efter 1. verdenskrig, der i det lange løb samtidig har muliggjort stigende investeringer, jævnere indkomstfordeling og en stærkt forbedret levestandard. En række forskere har taget enkeltopgaver op inden for det fælles tema, og de to foreliggende afhandlinger, der begge har indbragt deres forfattere doktorgrader ved Goteborgs Universitet, er led i denne serie af studier.

Jan Kuuse har som grundlag for sin afhandling fremdraget skifter for alle lærere, murere og tekstilarbejdere i de fire største svenske byer i perioden 1924-59,i ca. 2500 personer. For de samme mennesker er der derefter fundet frem til skatteselvangivelserne i de forudgående år for derved for de tre erhvervsgrupperat få et materiale til belysning af henholdsvis formue- og indkomstforhold.Da man umiddelbart må se på værdien af dette kildemateriale med

en vis skepsis, fordi det er indsamlet til brug i situationer, hvor den, der foretageropgivelsen, kan have haft interesse i at opgive forkerte beløb, er der i et indledende kapitel foretaget en indgående analyse af dets værdi, delvis ved at inddrage andet materiale, og ud fra denne del af undersøgelsen mener forfatterenat kunne slutte, at der er tale om en god overensstemmelse med de faktiskeforhold, idet der navnlig for selvangivelsernes vedkommende ikke synes at have været store muligheder for de pågældende kategorier for at foretage unddragelser.

I de efterfølgende kapitler foretages derefter en undersøgelse af indkomsternes og formuernes størrelse over tid og mellem erhvervsgrupperne indbyrdes med hensyntagen til forhold som alder, civilstand og antal børn. Der er fortrinsvis tale om en grundig beskrivelse af de tabeller, der er opstillet, og disse kapitlers væsentligste værdi ligger i, at de giver et mere sikkert billede af indkomstudviklingen gennem det omfattende kvantitative materiale end den, man hidtil har haft, idet konklusionerne som hovedregel må siges at bekræfte de forventninger, der på forhånd kunne stilles til stoffet. Således fremtræder tydeligt de stabilere forhold for offentlige ansatte og bygge- og anlægssektorens store konjunkturfølsomhed samt den forskellige fordeling af livsindkomsten over forskellige aldre hos henholdsvis funktionærer og arbejdere.

I et afsluttende kapitel gøres der rede for samvariationen mellem indkomst og formue. Da det indsamlede materiale vedrørende formueforhold kun afspejler situationen ved personens dødsfald, kan der ikke ventes nogen tydelig sammenhæng, og det er ikke muligt på grundlag af det bevarede materiale at give nogen opgørelse over den årlige opsparing, hvor der formodentlig ville være fremkommet et bedre resultat.

Ulf Olssons afhandling har som kildemateriale en stærkt specificeret lønstatistik indsamlet af arbejdsgiverforeningen omhandlende Goteborgs metalindustri. Ud fra dette kildegrundlag, hvis værdi og repræsentativitet underkastes en grundig undersøgelse, foretages en analyse af lønrelationerne ud fra tre hovedhensyn, nemlig den relative lønudvikling mellem 1) kategoriernes faglærte, specialarbejdere og ufaglærte, 2) arbejdere i forskellige aldersklasser og 3) mænd og kvinder. Undersøgelsen heraf sker alene i form af relative tal og nogle let overskuelige diagrammer, mens en mere avanceret statistisk testning af hypoteserne undlades, men hovedresultaterne fremstår dog også forholdsvis klart ved den valgte metode. Der foretages overalt en omhyggelig opsplitning på undergrupper, således at man sikrer sig, at forskydninger ikke blot er fænomener, der er opstået ved en ændret fordeling mellem undergruppernes relative vægte, men er virkelige generelle foreteelser. Hovedindtrykket af undersøgelsen er, at der bortset fra forholdet mellem mands- og kvindeløn er tale om relativt stabile lønrelationer på langt sigt, men med betydelige forskelle i udviklingen på kort sigt afhængig af de konjunkturelle forhold. Derimod er hovedtendensen, at kvindernes relative lønsituation forbedres i forhold til mændenes, en udvikling, der især er karakteristisk for årene 1922-32.

Sammenlignet med tilsvarende undersøgelser på dansk materiale er det mest overraskende resultat af den svenske undersøgelse, at udviklingen i de faglærtes løn er mere ustabil over de forskellige konjunkturfaser end for specialarbejdere og ufaglærte. Dette forhold viser sig da også ved en sammenligning med andre

geografiske regioner at være særligt udpræget for Goteborgsområdets vedkommende,og ved en disaggregering af materialet fremkommer der tydelige forskelle mellem små og store virksomheder, således at forfatteren mener at kunne forklareudviklingen som et resultat af den hastighed, hvormed mekaniseringen i virksomhederne gennemførtes, en antagelse, der virker sandsynlig ud fra det forelagte materiale.

I en sammenfatning vises det på dette grundlag, at markedskræfterne har haft en stærkere virkning end de organisatoriske kræfter i bestemmelsen af lønudviklingen. Konklusionen virker på baggrund af bogens analyser antagelig, men ville nok være fremstået klarere, hvis der var blevet lagt større vægt på en fremstillingsform, hvor markedskræfternes indvirkning gennem indførelse af lønglidningsbegrebet analyseredes som en korrektion på virkningerne af hovedaftaler og dyrtidsregulering, en analyseform, som har været stærkt anvendt i den internationale debat om de bestemmende faktorer for lønudviklingen.