Ingela Elison: Arbetarrorelse och samhälle i G6teborg 1910-1922. Meddelanden från Ekonomisk-Historiska Institutionen vid Goteborgs Universitet 16. Goteborg 1970. 112 s. Sv. kr. 10.00.

Udviklingen inden for den svenske arbejderbevægelse adskiller sig på flere områder fra forløbet i den danske arbejderbevægelse. Således var der i Sverige ikke, som hertillands, tale om en næsten übrudt kvantitativ vækst i organisationerne fra slutningen af 1880erne, men derimod om et ret ujævnt forløb, til en vis grad også fra det ene geografiske område til det andet. Dette forhold berettiger i høj grad lokale studier som den foreliggende, hvor IE undersøger arbejderbevægelsen i Goteborg i en periode, hvor både socialdemokrati og fagbevægelse oplevede en næsten eksplosiv udvikling, og hvor partiet brød igennem som kommunalpolitisk faktor.

I et kort indledende afsnit giver forfatteren en faktuel redegørelse for udviklingen i konjunkturer, befolknings- og erhvervsstruktur og disse forholds virkninger for arbejderklassens sociale situation. Goteborg blev i perioden en udpræget industriby, koncentreret om få store industrigrene med store arbejdertal, omend med omfattende periodiske forskydninger mellem de enkelte industrier. Det undersøgte tidsrum var desuden domineret af ganske kraftige udsving i lønninger og arbejdsløshed og især i 1. verdenskrigs sidste år af mange arbejdskampe.

Ingela Elison gennemgår derefter i en række korte afsnit hovedpunkter i fagbevægelsens og socialdemokratiets udvikling og forholdet mellem disse to snævert sammenknyttede grene af svensk arbejderbevægelse. Socialdemokratiets politiske gennembrud i Goteborg skete relativt sent set i forhold til andre større byer i Sverige, hvilket bl.a. skyldtes, at både højre og de liberale var solidt rodfæstet i småborgerskabet og dele af arbejderklassen. Da gennembruddet endelig skete i Goteborg 1910-18 var det med en overordentlig styrke, og allerede før den almindelige valgrets indførelse blev socialdemokratiet større end højre, modsat forholdet i de fleste andre byer.

Stemmeafgivningen ved de kommunale valg behandles meget detaljeret, og det vises, ikke overraskende, at valgdeltagelsen var lavest blandt de socialt dårligst stillede. Denne sociale gruppes politiske indflydelse blev tilmed yderligeresvækket af valgordningen, der graduerede stemmernes vægt efter indkomst.IE finder ligefrem vidnesbyrd om politisk ligegyldighed blandt arbejdernemed lave indkomster, et forhold der synes at blive bekræftet af reaktioneni store dele af Goteborgs arbejderbevægelse på partisplittelsen i det svenske

socialdemokrati i årene efter 1915 frem til dannelsen af det svenske kommunistparti.Denne splittelse gik langt dybere i Sverige end i Danmark, blandt andet ved også at påvirke fagforeningernes forhold til socialdemokratiet. Nogle af de største fagforeninger i Goteborg forlod for kortere eller længere tid arbejderkommunensfællesskab med socialdemokratiet, de fleste tilsyneladende uden at nære egentlig sympati for de nydannede venstresocialistiske og senere kommunistiskepartier, men snarere fordi arbejderne ønskede, at fagforeningerne ikke skulle engagere sig partipolitisk. lEs opfattelse er, at arbejderne følte lede ved striden, hvilket dog ikke forhindrede de samme arbejdere i på det politiske plan i ret stort tal at tilslutte sig de nye retninger.

Bogens tekst er suppleret med et omfattende statistisk materiale, overvejende til belysning af de lokale valg, og fremstillingen er trods sit ringe kvantitative omfang meget oplysende, fordi IE har evne til på få sider at give en koncentreret gennemgang af et langt udviklingsforløb, uden at vigtige nuancer går tabt. Det lykkes hele tiden i korte rids at placere den lokale udvikling i en landspolitisk sammenhæng. For at få det fulde udbytte af fremstillingen kræves dog et betydeligt forhåndskendskab til svensk historie og specielt arbejderbevægelsens udvikling. IE meddeler i bogen et omfattende faktuelt stof, men den udmærker sig ikke ved særligt interessante problemstillinger eller et analytisk højt niveau. -vr t?