Norman F. Cantor: Medieval History. The Life and Death of a Civilization. Second Edition. The Macmillan Company, London, Collier-Macmillan, 1969. xxiii, 584 s. Ill. 15 kort. 95 sh. Jeffrey Burton Russell: Medieval Civilization. New York, London, Sydney, John Wiley & Sons, 1968. xiii, 635 s. Ill. 17 kort. 95 sh.

Der kommer mange fremstillinger af middelalderens historie på markedet i USA i disse år. Af de to foreliggende er Russels ny, mens Cantors er en let ændret udgave af hans bog med samme titel fra 1963. De to fremstillinger har en del træk fælles. Det er universitetslærebøger skrevet af historikere, der optræder som talsmænd for nutidsmenneskers beskæftigelse med middelalderen. Begge bøger er velskrevne og med et tilfredsstillende udstyr af illustrationer, stamtavler, årstalslister, kort og indices. Russell har hyppigere end Cantor en præsentation af kildegrundlaget, og han har noter til hvert kapitel. Begge redegør for kontroversielle spørgsmål indenfor forskningen, og begge har helt ajourførte bibliografier koncentreret om engelsksproget litteratur. Af Russells litteraturliste fremgår det, hvilke af de anførte bøger der findes i paperback-udgaver, mens Cantors ligefrem er formet som et »reading program« i middelalder historie. Det kan bruges i lyset af et fint historiografisk afsnit om nyere middelalderforskning.

Det er som nævnt forfatternes anliggende at gøre middelalderhistorien relevant og betydningsfuld for moderne, oplyste mennesker. Navnlig Russell aktualiserer sin fremstilling ved udstrakt anvendelse af middelalderlige paralleller til moderne forhold. Cantor peger dristigt på udviklingslinier gennem mange århundreder, begge ræsonnerer på livet løs over historiens gang og fælder domme over personer og begivenheder.

Hvad stofvalget angår er forfatterne åbenbart enige i at gøre forholdsvis lidt ud af senmiddelalderen, men så hører ligheden også op. Russell stræber mod at dække historiens forskellige sider, mens Cantors bog har interesse ved en meget bevidst udformet og konsekvent gennemført afgrænsning af opgaven. Cantors egentlige interesse er idéhistorie, men han viser fuld forståelse for forbindelsen mellem idéerne og den sociale situation, de er opstået i. Det hedder et sted programmatisk, at det er alt for snævert at skildre Thomas Aquinas' teologi uden at sætte den i forbindelse med det samfund, der præsenterede ham for de problemer, han prøvede at løse. Men filosofi, religion og andre udtryk for menneskelig åndskultur indtager hæderspladsen i fremstillingen. Historiens genstand er nemlig ikke blot de rene facts, men nok så meget menneskers oplevelse af og reaktion på de begivenheder, der bestemte deres skæbne. Men dette får sandelig interessante konsekvenser. Hvor vigtig er egentlig den økonomiske udvikling i et samfund, hvis ledende lag ingen forståelse har for den? Svaret er, at økonomiske forhold skal skydes i baggrunden: »it provided a limiting and conditioning framework within which medieval men made their choices on religion, government, art, literature, etc., but by itself economic change determined nothing. How much better would we understand the experience of medieval men if some of the ingenuity and time spent on examining town origins had been devoted to studying the Virgin cult!« (s. 8).

At Cantor også magter at udføre sit program i praksis fremgår f. eks. af investiturstridens
behandling. Her skildres debatten om det kristne samfunds ud-

formning mere udførligt end den konkrete politiske kamp. Men Cantors version
af idéhistorie er ikke ætervaderi uden forbindelse med virkeligheden som en
del af den tyske Geistesgeschichte vedrørende middelalderen.

For et bredere dansk publikum vil navnlig Cantors bog kunne anbefales forudsat at bogens selvvalgte begrænsning akcepteres. Derimod er det tvivlsomt, om nogen af bøgerne kan finde anvendelse i universitetsundervisningen med dens udvikling i retning af specialisering på bekostning af overblik og sammenhæng gennem århundrederne. F *.„._.„