Niels Skyum-Nielsen, Hans-Christian Eisen og Kaare Rübner-Jørgensen : Filmen De fem år. Skoleudgaven. Billed- og lydside. En kritisk gennemgang. København, Nationalmuseet, 1970. 190 s. Ill. 15 kr.

De tre forfattere gennemgår i bogen billed- og lydsiden af den beskårede skoleudgave fra 1960 af filmen »De fem år«, der atter er en sammenarbejdning fra 1955 af de to film, »Danmark i lænker« (1945) og »Det gælder din frihed« (1946). I indledningen redegør de for filmens indhold og fastslår proveniensen af klippene, idet hovedvægten lægges på filmens »fortrin og fejl« (s. 9). Derefter bliver filmen gennemgået klip for klip, idet hvert klip illustreres med et billede, og indholdet af lydsiden meddelt.

Formålet hermed er ifølge forordet at hjælpe den lærer, der vil bruge filmen i undervisningen, til at gøre sig bekendt med og udnytte dens indhold. Der skal derved ophjælpes »en begrundet kritisk holdning til filmen som meddelelsesmiddel, således som det er naturligt ved en analytisk filmundervisning« (s. 9), hvorved formentlig menes ikke blot, hvad der står, men også en undervisning, der er analytisk i sin udformning, og som inddrager film som pædagogisk hjælpemiddel i undervisningsmaterialet. Bogen karakteriseres i en senere sammenhæng som »det første forsøg på at føre den historiske kildekritiks metode igennem over for en film« (s. 10).

Dette er også sket med stor omhu og grundighed, og de lærere, som bogen henvender sig til, har fået et glimrende hjælpemiddel i hænde til at kommentere hver eneste af filmens mange detailler. Det må herefter forventes, at ingen viser denne film uden at have forberedt sig med denne bog i hænde. Når det derimod gælder filmens totalitet, drager bogens forfattere kun den konklusion, at »de forskellige optagelsers herkomst viser hen til tendenserne hos filmfotograferne, filmklippene og instruktørerne af moderfilmene, alt eftersom disse har været tyske, engelske, russiske eller danske«, og at der herudover »ved sammenklipningerne i 1955 og 1960 (er) kommet en fælles tendens, særlig tydelig på lydsiden, hvor modstandsbevægelsen er fremhævet stærkt«, hvilket forklares ved uligevægten i det forhåndenværende kildestof (s. 22). Netop ved et i alle øvrige henseender fortjenstfuld_t pionerarbejde havde det måske været ønskeligt, om forfatterne havde fremlagt dyberegående konklusioner om filmens udsagnsevne og udsagnskraft. De kan tænkes at replicere, at ikke alt skal tygges på forhånd for bogens brugere, men at der også skal være noget tilbage for disse at gøre, og et sådant synspunkts rigtighed skal principielt ikke bestrides, tværtimod. Men netop den her foreliggende gennemgang vil formentlig få sin største og varigste betydning ved at tjene som paradigme for, hvorledes man kan og skal gå til værks over for film i al almindelighed og ikke blot over for denne specielle film. Tænk på, hvad vi skal opleve, når kassettetiden kommer over os. Ønsket må forekomme så meget mere rimeligt, som forfatterne selv har haft dette perspektiv i tankerne med deres bemærkning om, at fremlægningen af denne »eksempelsamling på fejl, der kan begås, og tricks, der kan findes« tilfører »filmen« (= brugen af film?) en ny kvalitet (s. 22).

I øvrigt savner man i indledningen en samling realkommentarer til belysning
af filmmaterialets ophavssituation (de tyske Ufa-revuer, de amerikanske

»Why we fight«-film, det danske stof, der til dels stammer fra fotografer, der
i krigens sidste fase var attacheret diverse grene af modstandsbevægelsen etc.).