J. P. Kenyon (Ed.): The Stuart Constitution. 1603-88. Documents and Commentary. Cambridge University Press, 1966. xvi, 523 s. Indb. 65 sh. Uindb. 30 sh.

Som den politiske udvikling i England i nyere tid kom til at forløbe ganske anderledes end på kontinentet, og idet den engelske konstitutionalisme i forrige århundrede blev til et mønster for europæisk forfatningsliv, har studiet af Englands forfatning naturligvis spillet en stor rolle for historikere, og det ikke mindst fordi den specielle engelske retsudvikling traditionelt altid har givet »historiske« argumenter en central plads i debatter om forfatningspraxis og -udvikling.

Da det 17. århundrede var et vendepunkt i engelsk forfatningshistorie, blev S. R. Gardiners The Constitutional Documents of the Puritan Revolution 1625-1660 (1889 o.o.), den klassiske kildeudgave, flittigt benyttet i universitetsundervisningen verden over, og den fulgtes snart op af G. W. Protheros Select Statutes and other Constitutional Documents illustrative of the Reigns of Elizabeth and James I (1894 o.o.). Mere bevidst pædagogisk tilrettelagt end sine forgængere kom J. R. Tanners Tudor Constitutional Documents 1485-1603 (1922) og sammes Constitutional Documents of the Reign of James I (1928 o.o.). Men med den kraftige forskning indenfor såvel Tudor- som Stuartperioden føltes med tiden også disse udgaver utidssvarende, hvorfor G. R. Elton bragte sagen ind i et nyt spor med sin The Tudor Constitution (1960), det første af en trebinds serie, hvis sidste bind The Eighteenth Century Constitution (1688-1815) ved E.N.Williams udkom samme år. Tilbage stod da udgangspunktet, det 17. århundrede, hvor man næsten tør antage, at Gardiners autoritet og Tanners gennemkommenterede værk hemmede opfyldelsen af en ny tids ønsker, idet The Stuart Constitution først udkom 1966 ved J. P. Kenyon, anlagt efter samme retningslinier som Eltons og Williams arbejder.

Den mildt sagt begivenhedsrige tid har nødvendiggjort en opdeling i tre kronologiske hovedafsnit (1603-40, 1640-60 og 1660-88), indenfor hvilke vi finder en saglig deling i kapitler som 'The Monarchy', 'Parliament', 'The Judiciary' etc., og som i de andre udgaver finder vi disse afsnit indledet med korte, men forbilledlig klare introduktioner, lejlighedsvis med litteraturhenvisninger (iøvrigt henvises generelt til den afsluttende bibliografi), der placerer de efterfølgende kildeudtog på een gang i deres tidshistoriske og saglige sammenhæng.

Hvor Gardiner fortrinsvis udgav love, forordninger, domstolsafgørelser med flere af de klassiske »deklarationer«, har Kenyon takket være den intense forskning i den mellemliggende tid kunnet øse af et rigere og mere varieret kildemateriale, således ikke mindst de mange parlamentsdagbøger o. lign. Men prisen for udgavens bredde er, at hvor Gardiner principielt aftrykte de centrale aktstykker i deres fulde ordlyd, men til gengæld så at sige uden kommentar, må vi her nøjes med udtog, ganske vist af de mest essentielle steder (f. ex. blot

55 af The Grand Remonstrance's 204 paragraffer), hvorfor Gardiners klassiske udgave fortsat bevarer sin værdi og så afgjort bør findes i historiske håndbiblioteker, hvor denne Elton-Kenyon-Williams serie fortrinsvis er at opfatte som studentens arbejdsredskab (jfr. at den er udsendt som paperback til halv pris).

At teksterne er »lettere moderniseret«, spiller næppe større rolle, men i hvert fald udenlandske benyttere kunde lejlighedsvis ønske sig en lidt fyldigere realkommentar (til s. 216, hvor § 13 nævner The Lord Marshal's court, meddeles fig. note (2): The Earl Marshal's Court, which had roused a disproportionate amount of hostility), ligesom man savner Tanners fortegnelse over periodens parlamenter. tw.i._s 11a«,.«,™