Adam Homecki: Produkcja i handel zbozowy w latyfundium Lubomirskich w drugiej polowie XVII i pierwszej XVIII wieku. (Kornproduktion og kornhandel på Lubomirski-godserne ca. 1650-1750). Russisk og fransk resumé. Polska Akademia Nauk - Oddzial w Krakowie, Prace Komisji Nauk Historycznych nr. 27. Wroclaw, Warszawa, Kraków 1970. 135 s. 1 kort. 3 + 149 statistiske tavler. 25 zloty (2.50 $).

Et stort polsk godskompleks' kornproduktion og kornhandel i nedgangsperioden fra Svenskekrigen i midten af 1600-tallet til tiden efter Den store nordiske krig er emnet for bibliotekar ved Czartoryski-biblioteket i Krakåw, Adam Homeckis doktorafhandling fra 1966, der nu er blevet trykt. Lubomirski-familien, der voksede frem i 1500-tallet, blev snart en af Polens mægtigste slægter (jfr. HT 12. rk. V, s. 245-246), hvis besiddelser strakte sig vidt omkring i det nuværende Sydøst-Polen samt i Ukraine. Kun fra den del, der senere kom i Sanguszkofamiliens eje, er der bevaret godsarkiver, og det er særlig godser, der ligger i Krakåw- og Sandomierz-områderne (»Lille-Polen«); dog er der også nogle »russiske«, d.v.s. fra de nuværende sydøstlige grænseområder. Kronologisk samler kilderne sig om 1650'erne og 1660'erne samt 1700-tallet (medens sidste fjerdedel af 1600-tallet er dårligt repræsenteret), og de afspejler således især økonomien i krigs- og efterkrigstider.

Lubomirski-godserne var først og fremmest indstillet på at sælge korn til Gdansk, men når forholdene under krigene hindrede det, blev kornet i stedet afsat på det lokale marked, hvad der efter Homeckis mening må have ødelagt økonomien for de bønder, der normalt solgte lokalt. Det lykkes forfatteren at give et godt billede af korntransportens organisation og de forskellige private flodhavne, hvorfra kornet sejledes videre til Gdansk til salg. Kun i sjældne tilfældeblev det her oplagret, da det medførte ekstra omkostninger. Blandt agenternei byen nævnes Christian Bartsch, der også vides at have formidlet køb af avlsheste i Danmark (vistnok i 1730'erne). Leverancerne til Gdansk fra det samlede godskompleks kendes kun fra få år, nemlig 1726, 1729 og 1740, hvor det var henholdsvis 434, 522 og 391 last (å godt 3 hl.). Tilsyneladende var der

tale om en mindre tilbagegang i forhold til det, Stanisiaw Lubomirski kunne
præstere et hundrede år tidligere.

Tabellerne omfatter halvdelen af bogen. Vi får oplysninger om udsåning, høstudbytter, tærskning og salg med priser opnået på lokale markeder. Endelig vises oprindelsen af det korn, der kom til Gdansk og den samlede kendte eksport dertil. Blandt de afsluttende oversigter mærkes en kronologisk liste over misvækst, epidemier og troppeplyndringer, der er omtalt i kilderne, hvor årene 1705-1710 fremtræder som særlig slemme.

For en vesteuropæisk historiker har arbejdet først og fremmest interesse, fordi det fortæller om kornhandelen set fra producentens side og belyst ved hans kildemateriale. Tabellerne vil formentlig også være nyttige ved sammenlignende landbrugs- og prishistoriske undersøgelser.