Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 6 (1973) 1-2

Kai Hørby

Side 295

I fastelavnen 1971 (21.-22. februar) afholdtes for anden gang et dansk historikermøde i Odense arrangeret af Fællesudvalget for historisk Forskning. Der deltog ca. 125 historikere. Forhandlingerne varede fra søndag morgen til mandag eftermiddag.

Til mødet - kronologisk desværre netop kun til mødet - forelå et omfattende materiale til belysning af individuel historisk forskning i Danmark, igangværende og planlagt, et værdifuldt supplement til oversigten over institutionsforskningen i rapporten fra mødet i 1969. Det fortjener påskønnelse, at Fællesudvalget for dette indsamlingsarbejde (som for det forrige) har lagt så vide rammer, at ingen historisk interesseret i Danmark vil konsultere dette materiale forgæves. På dets sene fremkomst blev der rådet bod ved, at det præsenteredes med en indledning af professor Povl Bagge, hvis skarpsindige analyse af dets udsagn og bærekraft afklarede nogle af forskningens praktiske og teoretiske forudsætninger og rejste spørgsmål om de faktorer, der øver indflydelse på historikerens valg af forskningsemne.

Den påfølgende diskussion ydede ikke dette oplæg retfærdighed, især fordi nogle forlods omdelte spørgsmål til de fire sektioner (f. eks. om gymnasielæreres mulighed for at udvikle eller formidle ny historisk erkendelse) i denne forbindelse førte på vildspor. I det hele er mødets forløb ingen dokumentation for, at danske historikermøder - som de stadig hilses velkommen fra alle sider — endnu har fundet deres rette form. Det kan ærgre i det mindste én historiker, at organisatoriske spørgsmål med hinanden krydsende institutionsinteresser har fået hovedvægt i programmet på bekostning af rent faglige emner, især ved dette andet møde.

Og dettes begyndelse var ren tud dramatisk. Et vedtægtsforslag, der i 1969 havde fået en storm imod sig, fremsattes atter i det væsentlige uændret og blev efter en kort debat vedtaget af de fremmødte (der ikke repræsenterede andet end sig selv). Til trods for, at Fællesudvalget havde tilmålt denne debat urimelig kort tid og selv brugte mere end en tredjedel af den, hørtes flere væsentlige udtryk for betænkelighed ved det hele foretagendes mål og midler, når det kom til andet end at arrangere historikermøder - især ved en vis smagsdommerfunktion over for forskningens produkter, som Fællesudvalget efter vedtægterne kunne tænkes at opnå eller stræbe efter, men som naturligvis rettelig tilkommer forskningsrådene. Synspunkter, som udvalget forlængst burde have lyttet til, og som forsamlingen formentlig burde have insisteret på at få behandlet mere udførligt.

Mandag eftermiddag var afsat til en drøftelse af danske historiske tidsskrifter

Side 296

og indledtes af lektor Åge Fasmer Blomberg, der redegjorde for tidsskrifternes forskellige dækningsområde (særlig med hensyn til anmeldelser), eksplicitte og navnlig implicitte udtryk herfor samt behagelige eller generende afvigelser herfra. Debatten gav et godt billede af tidsskrifternes arbejdsvilkår og af deres brugsværdi. Her kunne med fordel have været sektionsdrøftelser, ikke mindst i et spørgsmål rejst af professor Aksel E. Christensen om ønskeligheden af et nordisk historisk tidsskrift på fremmedsprog og med internationalt sigte, ikke i konkurrence med, men til supplement af de eksisterende. I plenum ytredes tilslutning i almindelighed, undtagen af professor Hans Chr. Johansen, der ikke fandt behov for et sådant tidsskrift og tvivlede på tilstrækkeligheden af de forhåndenværende

En forhandling mandag formiddag om serviceinstitutionerne og deres kundebetjening, d.v.s. de videnskabelige bibliotekers, arkivers og museers virksomhed fortrinsvis i dennes udadvendte funktioner — med indledninger af rigsbibliotekar Palle Birkelund, rigsarkivar Johan Hvidtfeldt og overinspektør Holger Rasmussen - befandt sig overvejende på det informative plan, men havde her naturligvis betydelig interesse og nytteværdi.

Mødets eneste rent faglige indslag var et spændende foredrag af professor Magne Skodvin (Oslo) om norsk udenrigspolitik efter 1945, der åbnede nye nordiske og internationale perspektiver. Det havde fortjent at placeres i sammenhæng med egentlig faglig debat. K „mRV