Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 5 (1971) 2

Gustave Lanctot: Canada and the American Revolution 1774—1783. Cambridge, Mass., Harvard University Press, 1967. xiv+321 s. Ill. S 6.75.

Erik Arne Hansen

Bogen skildred forholdet mellem Quebec Provinsen og de amerikanske Atlantkyst-kolonier fra efter Pariserfreden 1763. To hovedproblemer fulgte med denne fred: England fik en fransktalende befolkning i Quebec som var katolsk, og de amerikanske kolonister drev af forskellige grunde frem mod Uafhængighedskrigen. Da krigsudbruddet kom i 1775 var det brændende spørgsmål, om Canada ville slutte sig til oprørerne. En væsentlig årsag til krigen var Quebec Loven 1774: Quebec udvidedes syd på til at omfatte området vest for Allegheny bjergene ned til Ohio; og de franske katolikker fik religionsfrihed og ret til at fastholde deres seignoriale retssystem. Loven - dikteret af bl. a. sikkerhedspolitiske hensyn - var således oplyst generøs overfor de tidligere franske kolonister, hvad især blev påskønnet af Quebecs overklasse og dets katolske præsteskab. Men loven udløste netop derfor harme hos New England kolonisterne, der så den som en papistisk trusel, og hvad måske var fuldt så vigtigt: som et forsøg på at inddæmme New England kolonierne, så de forhindredes i expansion vest på (til fortrydelse for jordspekulanter i kolonierne som i London).

Bogen viser forholdet mellem Quebec og de amerikanske oprørere i årene før og under krigen. Når de franske Canadiere valgte ikke at slutte sig til oprøret mod England synes grundene at være: de amerikanske invasioner i Canada var klodset gennemført med for megen udplyndring af den landlige civilbefolkning, som eller skulle have støttet amerikanerne; det franske præsteskab havde stor myndighed, idet det kunne fordømme folks deltagelse i oprør mod den af Gud sanktionerede verdslige myndighed og nægte absolution til »frihedskæmpere«. At de canadiske guvernører fra første færd valgte at støtte sig til den franske overklasse og det øverste præsteskab betød således, at Quebec efter nogen tøven ikke sluttede sig til oprørerne.

Bogen er en detailleret, kronologisk fremstilling, bygget på arkivmateriale
(trykt og utrykt), den ofrer nogen plads på forholdet mellem England og
Frankrig, men interesserer sig ikke for den amerikanske uafhængighedskrig
som en verdenskrig. Forholdet til de engelsktalende Canadiere forekommer lidt
nødtørftigt behandlet. „ A „
o hmv Ad vrc? I—I a ver kt