Charles Edward O'Neill: Church and State in French Colonial Louisiana, Policy and Politics to 1732. New Haven and London, Yale University Press, 1966. xii+3ls s. 90 sh.

Bogen skildrer samspillet mellem de civile og de kirkelige myndigheder (Liljen og Korset) i Louisiana under Ludvig XIV og Ludvig XV frem til 1732, da kolonien efter omskiftende administrativ status blev lagt ind under den franske krone direkte, ud fra den formening, at der dermed skulle kunne skabes en sanering af administration og økonomi, så det voksende pres fra de engelske kolonister ville kunne modstås. Kolonien, som i 1720 havde ca. 2.500 europæiske indbyggere, strakte sig langs den Mexicanske Bugt fra Florida til Mexico, og ind i landet strakte den sig op gennem Mississippidalen nord på til de Store Søer, hvormed der etableredes kontakt til Ny Frankrig i Quebec Kolonien.

Der redegøres for koloniens finansielle vanskeligheder, ikke mindst under John Laws »system« 1717-1720. Dernæst redegøres der for de vekslende måder, hvorpå man søgte at stimulere udvandring til kolonien. På disse områder erklærer forfatteren sig i gæld til Marcel Girauds banebrydende studier. Bogens hovedærinde er imidlertid at skildre den aldrig afklarede magtbalance mellem kirke og »stat«, som især knyttede sig til rivaliseren mellem forskellige ordener (jesuiter og franciskanere). I den forbindelse vises, hvorledes Kirken og Staten udnyttede hinanden: den franske nationalisme kunne bruge den gallikanske kirkes missiologi, hvorefter indianerne skulle kristnes, civiliseres, og vindes som forbundsfæller for Frankrig, ikke blot i forhold til de protestantiske, engelske kolonister, men også i forholdet til de spanske kolonister i Florida og Mexico. En passant skildres »raceblanding« med eller uden kirkens velsignelse, ligesom også en uofficiel tilbøjelighed til at se igennem fingre med svigtende katolsk ortodoksi, mere end hjemme i Frankrig.

Det bliver klart, at når franskmændene i det lange løb havde så svært ved
at stå sig imod de engelske kolonister, var det i høj grad fordi englænderne

havde råd til at sælge billigere og betale bedre i deres samhandel med indianerneend franskmændene havde (med eller uden korruption hos »kompagniet«).Bogen giver gode portrætter af sådanne kolonisatorer som Bienville, Cadillac og ikke mindst den kontroversielle pater Beaubois.

Forfatteren bygger på udstrakte arkivstudier (især i Paris, Quebec og Rom). Blandt tidligere skildrere erklærer han, som nævnt, flere gange sin gæld til Marcel Giraud, ikke mindst i diskussionen af ikke-fransk indvandring fra Tyskland og Svejts. O'Neill når i sit demografiske kapitel til den slutning at ca. 10 procent af den europæiske befolkning i 1720'erne var ikke-katolsk, et blandt flere tegn på, at nok var den officielle politik »katolsk« (med Ludvig XIV som Kirkens »ældste søn«), men i praksis valgte man ofte at lempe sig med det ikke-katolske. - Det er en særdeles nyttig bog, også for ikke-specialister som med kendskab til forholdet mellem Kirke og Stat i de engelske kolonier er interesseret i viden om de tilsvarende forhold i det franske Koloni-Amerika.