Marcus Cunliffe : American Presidents and the Presidency. London, Eyre and Spottiswoode, 1969. 343 s. 75 sh.

Forfatteren er en af Englands ledende Amerikanister, almindeligt beundret for sin alsidige og velmønstrede viden, og for sit særdeles udviklede talent for kritisk at kunne sammendrage et omfattende stof, anskue det på en ny måde, og ofte skære igennem traditionelle problemer på en uimponeret og inspirerende facon. The Literature of the United States (Pelican bog i flere rev. udg.) er fortsat den bedste eet-binds fremstilling af amerikansk litteratur. George Washington: Man and Monument (1958) er en elegant analyse af Washington og hans eftermæle — som litteraturhistorien allerede en klassiker. The Nation Takes Shape 1789-1837 (1960) er en stimulerende analyse af USA op til >the Age af Jackson« og provokerende ved at underspille Sydens rolle. I Soldiers and Civilians: The Martial Spirit in America, 1775—1865 (1969) skildres som et resultat af mange års studier samspillet mellem amerikansk »demokratisk« kultur og soldaten som »type«.

Endelig i sin nye bog om Amerikanske Præsidenter og Præsidentembedet viser forfatteren endnu engang sin omfattende og analytiske belæsthed. Professoren i Amerikansk Historie ved Sussex University gør ikke blot brag af historikere, men også af statskundskabsfolk som Louis W. Konig, Joseph E. Kallenbach, MacGregor Burns, og naturligvis præsidentembedets fornemste skildrer Edward S. Corwin, plus mange andre autoriteter. Dernæst inddrager forfatteren sin fortrolighed med amerikansk litteratur (Hawthorne, Henry Adams, W. D. Howells, m. fl.), han har læst allehånde politiske romaner, og særlige triumfer fejrer han i gennemgangen af valgkampagnebiografiens genremæssige udvikling.

Bogen er i det væsentlige historisk tilrettelagt, idet den begynder med forfatningsfædrenes ambivalente indstilling til det projekterede præsidentembede og dernæst forfølger dets fluktuerende udvikling op gennem det 19. århundrede, for så i det 20 århundrede at skildre dets vækst i takt med udenrigspolitikkens og efterhånden budget-politikkens øgede betydning. Undervejs fremføres slående og ofte nye iagttagelser, som i forbindelse med Speakerembedets reduktion i 1910; og citater er ofte støvet op og af, så de uden pegefinger kan give ekko ind i de sidste tiders avislæsning. Til bogens ledende temaer hører den gængse diskussion om bevidst »svage« præsidenter (WVitgopfattelsen af den ideelle præsident) og de bevidst »stærke« præsidenter (siden Franklin D. Roosevelt's dage Demokraternes opfattelse af den rigtige præsident som følge af deres større brug for den »positive« forbundsstat). Til bogens bedste sider hører skildringen af præsidentembedets forhold til partierne, ikke mindst i 1830-40'rne.

Bogen kan anbefales på det bedste. — Det kan undre at forfatteren hører til dem som uden videre diskussion synes at ville acceptere sådanne ofte fremførte reformforslag som at Repræsentanternes Hus bør på valg kun hvert fjerde år, eller at Valgkollegiet simpelthen bør afskaffes. „ . „