Andreas Øster: Barn i herrnhuternes Christiansfeld. 1965. 2. oplag 1966. 167 s. Ill. 19,50 (9,75) kr. -Jens Bladt: Alsiske Minder. 1967. 210 s. Ill. 21,00 (10,50) kr. - Hakon Gjessing : Drengeår og manddomsvirke i Tønder. 1968. 164 s. Ill. 22,00 (11,00) kr. - I. J. I. Bergholt: Pligtens vej. En sønderjyde i 1. verdenskrig. 1969. 183 s. Ill. 22,00 (11,00) kr. -J. H. N. Skrumsager : Ane Marie Skrumsager. Et lille mindeord skrevet for børn og venner. 1970. 161 s. Ill. 21,00 (12,00) kr. - Jens Bladt: - og så blev jeg folketingsmand. 1971. 152 s. Ill. 26,00 (15,00) kr. Alle bindene udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland. Den i parentes anførte pris er medlemsprisen.

Der er grund til at gøre opmærksom på, at Historisk Samfund for Sønderjylland ved siden af sin kendte skriftrække, der fortrinsvis består af monografier samt vægtige memoire- og kildeudgaver, udsender en upretentiøs serie af levnedsskildringer i lille oktav. Disse levnedsskildringer betegnes udtrykkeligt som populære, men denne betegnelse dækker snarere pris, format og omfang samt udgivelsestidspunkt (i reglen lige før jul) end disse bøgers indhold, som er solidt sønderjysk memoirestof, ofte suppleret med noteapparat og personregister. I det følgende omtales seks af disse små bøger, stort set ordnet efter udgivelsesår.

Pastor Andreas Øster blev i 1887 født i Christiansfeld. Hans far var håndværker,familien
tilhørte Brødremenigheden, der også prægede forf.s uddannelsetil
og med studietiden i Gnadenfeld/Schlesien. Som titlen antyder omfatter

erindringerne kun forf.s barndom i Christiansfeld, men i kraft af det sympatisk-kritiskeindblik, de giver i det højst ejendommelige herrnhutiske samfund, placerer bogen sig som en rigt flydende kilde ikke blot til menighedens fromhedsliv,men også til den lidet kendte nationale strid, der delte den i to lejre.

I Jens Bladts Alsiske Minder er det en arbejder og en arbejderpolitikers erindringer, der lægges frem. Den i 1900 på Als som daglejersøn fødte forf. har selvsagt eminente forudsætninger for at skildre de ofte üblide kår, som blev budt småkårsfolk såvel i den preussiske tid som i tiden efter genforeningen. Den arbejderbevægelse, han stifter bekendtskab med under de forvirrede forhold efter den første verdenskrig, indfanger ham mere og mere, indtil han i 1940 går helt over i dens tjeneste som kontorbestyrer i Dansk Arbejdsmands - og Specialarbejder Forbunds afdeling på Als. I sin skildring støtter forf. sig ofte til gamle forhandlingsprotokoller og andet internt partimateriale.

Den venlige modtagelse, som disse erindringer fik, har inspireret Jens Bladt til en fortsættelse: - og så blev jeg folketingsmand (1953-68). Den rummer ikke nogen politiske sensationer, men er lunt fortalt. Forf. selv kalder ikke ueffent bogen for »et beskedent bidrag til at karakterisere hverdagen på Christiansborg og alle de små ting, der præger arbejdsdagen for folketingsmanden på det jævne plan«. Det er netop det den gør, og det må siges at være ganske vigtigt at blive mindet om, at der på den politiske scene ikke blot optræder forgrundsfigurer i dramatiske roller. Forøvrigt giver Bladt en række varmtfølte karakteristikker af politiske kolleger, også af ikke-partifæller.

Dommer Hakon Gjessing er født i Tønder 1867, hvor hans far var advokat. Han tog studentereksamen i Ribe, læste jura i København, og gjorde karriere i Danmark, indtil han efter genforeningen kunne vende tilbage til sin barndomsby som dommer (1920-37). Hans erindringer blev i 1959 afleveret til landsarkivet i Åbenrå, hvis leder, landsarkivar Peter Kr. Iversen, har forsynet manuskriptet med noter af overvejende personalhistorisk tilsnit, samt underkastet det en skånsom sproglig bearbejdelse og forkortelse. Titlen er noget misvisende, da kun 16 af bogens sider vedrører dommergerningen, men om drengeårene fortælles til gengæld med megen sans for præcise detaljer.

Fhv. toldvagtmester I. J. I. Bergholts erindringsbog er koncentreret om hans oplevelser som dansk sønderjyde i den tyske hær under den første verdenskrig. Han havde mulighed for at flygte nordpå, men valgte som så mange af sine landsmænd »pligtens vej« for ikke at fortabe retten til fortsat virke i hjemstavnen. Bogen er trods det tragiske emne fornøjelig læsning, et vidnesbyrd om det berømte og ukuelige sønderjyske lynne.

Til sidst skal naevnes den kendte sonderjyske bondeforer Jorgen N. H. Skrumsagerserindringer om hans forste hustru Ane Marie (1834—1895). I tid gar de forud for hans utrykte erindringsvaerk Mt og Minder, der blev skrevet 1905 -11, mens dette manuskript, der i 1970 blev afleveret til landsarkivet i Abenra, synes at vaere blevet til kort efter hustruens dod. Arkivar Dorrit Andersen har besorget udgivelsen og noteapparatet af disse erindringer, der baerer den 10rendeundertitel »Et lille mindeord skrevet for born og venner«, men i evrigt er fri for sentimentalitet, praeget som de er af en bondes negterne sind. Det fomaegter sig heller ikke i skildringen af den beremte bortferelse i 1866, hvormedSkrumsager matte gennemtrumfe sit og Ane Maries bryllup overfor hendeshalsstarrige

deshalsstarrigefar, Hans Didrik Kloppenborg. I lang tid måtte Skrumsager lede efter en præst, der var villig til at forrette vielsen uden faderens samtykke.»Det var rele streng for de stakkels bæster« hedder det i den anledningom hans heste.

Memoirer er velsagtens i de allerfleste tilfælde vanskelige og plumrede kilder, men de udgør i sig selv en form for historieskrivning, som ikke blot har sin eksistensberettigelse som litterær genre, men som tillige ved hvad man kunne kalde deres mangel på en konsekvent problemorientering kan åbne historikernes øjne for sammenhænge, som det ellers ville have været svært at få øje på. Ud fra dette synspunkt kan man ikke andet end glæde sig over Historisk Samfund for Sønderjyllands lille serie, der også illustrationsmæssigt er velplejet med overvejende samtidige fotografier. Ikke mindst fordi det må formodes, at seriens fordringsløse tilsnit ligefrem kan opmuntre folk til at fortælle erindringer, som under mere fordringsfulde former aldrig ville se dagens lys.