Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 5 (1971) 2

John Laslett: Labor and the Left: A Study of Socialist and Radical Influences in the American Labor Movement, 1881-1924. Basic Books. New York, 1970.

Daniel Levine

Side 547

John Lasletts bog Labor and the Left handler om et emne som er blevet meget diskuteret på begge sider af Atlanten, for det meste med mere varme end viden: socialismen i U.S.A.'s historie. Amerikanske historikere, der ser over havet, indser hvor stærke socialismens virkninger har været og prøver at forklare hvorfor socialismen ikke blev til noget i deres land. Europæiske historikere kan ikke forstå hvordan De Forenede Stater kan have undgået en socialistisk bevægelse. De fleste fortolkninger koncentrerer sig om hvordan de højtstillede ledere bar sig ad indenfor arbejderbevægelsen, den socialistiske bevægelse, og blandt politikere. Meget få undersøger de menige fagforeningsmedlemmer og deres stilling over for socialismen, men dette er præcis hvad John Laslett har gjort i sin bog om den amerikanske arbejderbevægelse.

Spørgsmålet om, hvorfor socialismen fik så ringe en tilslutning blandt amerikanskearbejdere, er blevet besvaret på adskillige måder. Fra en konservativ synsvinkel fortolkede Philip Taft i sin bog, The A. F. of L. in the time of Gompers, socialismens svaghed som en konsekvens af socialisternes egen politik, d.v.s. Daniel DeLeons »dual unionism«, der betød at Det socialistiske arbejderparti (SLP) oprettede fagforeninger, der konkurrerede med AFL fagforeninger. DeLeon var en konsekvent marxist, og betragtede alle ikke marxistiske arbejderlederesom svindlere (labor fakirs). Fra en mere venstreorienteret synsvinkel anklager historikere som James Weinstein og Phillip Foner Gompers' politik. Gompers var übøjelig i sin modstand mod socialismen. Nogle af hans taler til

Side 548

AFL årssamlinger er næsten fanatiske imod socialisterne indenfor og udenfor arbejderbevægelsen. Efter Selig Perlman er socialismens svaghed i U.S.A. produktetaf manglen på en venstreorienteret intelligentsia i U.S.A. som den der ledede socialismen i England og Tyskland.

John Lasletts bog er baseret på en meget nøje undersøgelse af socialismen indenfor seks store fagforeninger: bryggeriarbejdere, skotøjsarbejdere, damekonfektionsarbejdere, to minearbejderforbund og maskinarbejdere. Han bruger ikke bare offentlige erklæringer eller resolutioner fra årssamlinger som kildemateriale, men diskuterer tillige alle stridigheder og manøvrer indenfor hver fagforening. Han giver en detaljeret beskrivelse af socialismens først voksende og derefter aftagende appel blandt arbejderne. Hans konklusioner afviger drastisk fra tidligere forskninger, men de syntes fuldkommen overbevisende. Han hævder, at socialismen i Amerika udvikledes under særlige amerikanske omstændigheder og ikke havde ret meget at gøre med højtstillede ledere i arbejderbevægelsen og de socialistiske partier. Heller ikke var manglen på en intelligentsia af stor betydning i denne udvikling. Socialismens magt i Amerika var et produkt af en umådeligt hurtig industrialisering, som skabte hårdt pres på visse elementer blandt arbejderne, og oftest var disse elementer hverken de lavest stillede eller de nyeste invandrere. Det var disse elementer der blev tiltrukket af socialismen. Da tiderne forbedrede sig efter 1900 og Wilson fik vedtaget The Clayton Act i 1914, indså arbejderne at Gompers, »bread and butter unionism« var effektiv. Som Werner Sombart sagde: »On roastbeef and apple pie all socialist Utopias have gone to pot«. Og det skete før krigen og den russiske revolution sprængte verdens socialistiske

John Laslett viser i denne bog hvor farligt det kan være at fremsætte omfattende teorier uden at have detaljeret baggrundsmateriale. Hans konklusioner gælder måske blot disse seks fagforeninger, men for deres vedkommende kan man dårligt forestille sig at konklusionerne vil blive ændret af fremtidens historikere. Desuden kan man antage at denne udmærkede bog vil øve en vedvarende indflydelse på fortolkningen af dens vigtige emne. nAmFT T.fvtnf