Charles B. MacDonald: The Mighty Endeavor: American Armed Forces in the European Theater in World War II. New York, Oxford University Press, 1970. xii+s64 s. Ill. Kort. £ 5.0.0.

Forfatteren fortæller under sin Bibliografi, at han igennem de sidste 20 år har arbejdet som militærhistoriker for det amerikanske forsvarsministerium og har skrevet (og været med til at skrive) en hel række bind om den 2. verdenskrig. I dette bind vil han forsøge at give et samlet udblik over krigen, idet han forlader sig på kollegers og andre forfatteres specialfremstillinger: emnet er så omfattende, at ingen enkeltperson vil kunne give en blot nogenlunde selvstændig fremstilling, understreges det.

Bogen virker i mange henseender som en ren databank m. h. t. 2. verdenskrigs
historie. Der begyndes med en kort omtale af Cash and Carry og Lend-Lease
lovgivningerne, de forskellige mobiliseringsplaner (hvoraf en blev røbet af ChicagoTribune

cagoTribunesom led i dens isolationistiske politik), og tilbagekaldelsen af de sidste rester af 30'ernes Neutralitetslovgivning i November 1941, netop som Pearl Harbor kom d. 7. december og bragte USA ind i krigen. Derpå skildres Roosevelt's bestræbelser for at forene begge hovedpartier og fagforeningsledere såvel som erhvervsledere bag mobiliseringen. Men selvom der nu og da kastes sideblik (ofte meget livlige og humoristiske) til hjemmefronten, så er bogens hovedærinde en beretning om selve krigsførelsen i Europa fra det øjeblik Roosevelthavde fået trumfet igennem, at strategien måtte blive »Europa Først«, til fortrydelse for ledende militære og nogle tidligere isolationister som efter Pearl Harbor viste deres englandshad ved at forlange USA's krig koncentreret om Stillehavet. Efter den detaillerede gennemgang af invasionen i Nordafrika (med nøgtern gennemgang af Darlan episoden) skildres fremrykningen op gennem Italien og Mussolinis forsøg på at frigøre sig fra Hitler i 43. Dernæst kommer så invasionen i Normandiet 44, fremrykningen over Rhinen (som Patton med sit histrioniske talent urinerede i) og mødet med Russerne. Alt er fortalt med stor omhu, i et bredt sprog og med indstrøede glimt af de ledende generalers personligheder (ikke mindst Patton og Montgomery). Vi får også direkte (og indirekte) at se, hvordan Churchill tænkte »politisk« i forholdet til Rusland: Italienstoget skulle føres over mod Balkan, Berlin og Prag burde snappes af angelsaxerne, etc. Som forklaring på, at den 2. front først blev åbnet i 44, anføresstort set kun at man ikke kunne være forberedt før. U-bådskrigen (som var en fare frem til udgangen af 1942) og de strategiske bombninger i Tysklandfår deres omtale, med understregning af, at den amerikanske taktik med præcisionsbombning havde større virkning end den engelske terrorbombning.

Rivaliseren mellem englænderne og amerikanerne og mistroiskhed hos russerne bliver udmærket skildret, omend det ville have været interessant at få disse emner uddybet. Bogens styrke er den grundige gennemgang af selve det militære begivenhedsforløb. „ . w Hanot